Den hævede grænse for, hvornår der skal betales topskat batter først for alvor ved en indtægt på over 600.000 kroner.

Færre danskere skal tvinges til at betale topskat. Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i går afslørede regeringens planer med den omdiskuterede topskat.

I stedet for at sænke skatten med fem procent, som Venstre lagde op til i regeringsgrundlaget, vil Løkke hæve topskatte-grænsen, så danskere med ’pænt store - men ikke ekstravagante - lønninger’ undgår den ekstra skatteregning, fastslår han over for Børsen.

I dag er det sådan, at danskere, som har en indkomst over 459.200 kroner, skal betale en topskat på 15 procent af den løn, der ligger over beløbsgrænsen.

Log ind på PLUS og læs hele artiklen om Lars Løkke Rasmussen nye skatte-plan. Abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding) - og giver dig adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides til dit liv. God læselyst!

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Planen luner mest hos rige
  • Oversigt: Løkkes lettelser i topskatten. Det sparer du i kroner og øre
  • Fakta om topskatten
  • Topskat gør os arbejdssky: Dårlig forretning

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Færre danskere skal tvinges til at betale topskat. Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i går afslørede regeringens planer med den omdiskuterede topskat.

I stedet for at sænke skatten med fem procent, som Venstre lagde op til i regeringsgrundlaget, vil Løkke hæve topskatte-grænsen, så danskere med ’pænt store - men ikke ekstravagante - lønninger’ undgår den ekstra skatteregning, fastslår han over for Børsen.

I dag er det sådan, at danskere, som har en indkomst over 459.200 kroner, skal betale en topskat på 15 procent af den løn, der ligger over beløbsgrænsen.

Da topskatten bliver beregnet af indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag, svarer de 459.200 kroner dog reelt til 499.100 kroner.

En beregning, som Danske Bank har foretaget for BT, viser at en topskatteyder med en årsløn på 600.000 kroner vil opnå en besparelse på 13.920 kroner, svarende til 1.160 kroner om måneden, hvis vedkommende ikke længere skal betale topskat. Danskere, der ligger lidt over den nuværende grænse, f.eks. med en årsløn på 530.000 kroner, vil få blot 4.260 kroner i besparelse om året – eller 355 kroner om måneden.

Blandt den rigere del af befolkningen er der dog mange penge at spare: En dansker, som tjener 725.000 kroner, får en gevinst om året på 31.200 kroner, viser beregningen.

»Der er en stor gruppe mennesker, som slipper for at bekymre sig om topskat. For mange vil det dog ikke være det helt store beløb, da det er en relativt lille del af lønnen, som de betaler topskat af,« siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Øget produktivitet

Han mener dog, at forslaget samlet set kan øge produktivitetsniveauet i Danmark, fordi det for nogle menneskers vedkommende bedre kan betale sig at arbejde ekstra.

»Det ændrer ved, hvor meget man får ud af den sidste krone, man tjener. Hvis nogen spørger dig, om du vil tage en ekstra vagt, så siger du ja lidt oftere.«

Derfor kan en hævet grænse på lang sigt være en god forretning for samfundet, mener Las Olsen:

»På længere sigt ved vi fra mange undersøgelser, at det faktisk har en stor positiv effekt på, hvor meget folk arbejder. Hvis bare nogle få mennesker vælger at arbejde mere eller uddanne sig mere, så kan det blive en god forretning for samfundet samlet set,« forklarer privatøkonomen.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos mener dog, at effekten på arbejdsindsatsen havde været langt større ved at sænke skatteprocenten. »Der er meget, der taler for, at navnlig højtlønnede har god mulighed for at reagere på en lavere topskat, fordi de selv kan bestemme over deres arbejdstid. Overlægen kan selv bestemme, om han vil tage et bijob på et privathospital, og den selvstændige erhvervsdrivende kan selv bestemme, om han vil tage nye kunder ind. Hvis der er en meget høj marginalskat, bliver det mindre attraktivt at arbejde ekstra,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til BT.

Ifølge Børsen kan det blive lettere for statsministeren at komme igennem med sit forslag ved at hæve topskatte-grænsen i stedet for at sænke skatteprocenten, fordi det dermed ikke kun bliver en gevinst for de mest velhavende.

Blandt andre er Socialdemokraterne ikke afvisende over for ideen:

»Vi vil ikke reducere topskatten. Men der er stor forskel på at sikre, at folk med almindelige indkomster ikke skal betale topskat, og så på at reducere selve topskatten, som vil føre til markante skattelettelser for dem, der tjener mest,« siger Bjarne Corydon (S) til Børsen.