- Da jeg voksede op hos min onkel, kom han og sov hos mig. Han slukkede lyset, så det var helt mørkt. Så lagde han sig oven på mig, holdt mig for munden, havde sex med mig og hviskede, at hvis jeg sagde det til nogen eller til hans kone, ville han smide mig ud. Jeg var bange. Turde ikke sige noget til nogen.

- I dag kan jeg ikke sove i mørke. Jeg er bange. Jeg tænker altid, at han kommer ind til mig, lægger en klud over min mund og tager mig. Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men jeg havde kun små bryster, da det skete første gang.

Sådan siger nigerianske Joy. Hun er et offer for kynisk menneskehandel. Solgt af en afrikansk gangster med kriminelle kontakter i København. Nu er hun i Danmark, men snart skal hun hjem til Nigeria.

Dette er historien om kvinden, der mistede sine forældre som lille, blev sexmisbrugt af sin onkel, fedet op, tatoveret, tævet, voldtaget og solgt af sin prostitutions-bagmand, købt på gaden af sexkunder, inden hun blev anholdt, fængslet og udvist af de danske myndigheder.

Med BT PLUS får du:

- Hele historien om Joy

- Politiet sigter færre for menneskehandel

- Joys historie er helt normal

BT PLUS anbefaler også:

B.T. og Astma-Allergi Danmark tester cremer til voksne:

Joys historie er ikke et særsyn blandt nigerianske prostituerede i Danmark.

Det vurderer advokat Kåre Traberg Smidt, der har været en af Joys advokater, og Morten Bo Laursen, kontorchef i Udlændingestyrelsen, der vurderer, om personer er ofre for menneskehandel eller ej.

- Historien lyder ikke atypisk. At der har fundet overgreb sted i Nigeria, at hun kommer hertil via Spanien, og at voodoo har været med til at fastholde hende til bagmændene er også noget, som vi ser i andre sager. Vi ser også, at de personer, der bliver lokket ind i det, er meget villige til at tro på de historier, de får fortalt, siger Morten Bo Laursen, der udtaler sig i generelle vendinger.

Både Kåre Traberg Smidt og Morten Bo Laursen mener, at voodoo er noget som kvinderne inderligt tror på. Det er ikke til diskussion.

Kåre Traberg Smidt, der udtaler sig i generelle vendinger, mener desuden, at Joys frygt for at vende tilbage til Nigeria kan være begrundet.

Der er nemlig eksempler på at kvinder, der bliver sendt tilbage forsvinder fra jordens overflade uden at nogen har dokumentation for, hvad der er sket med dem, fortæller han.

- Der er helt klart en begrundet frygt for, at deres bagmænd kan finde dem igen, og at de dermed bliver udnyttet igen. Jeg kan kun sige, at dem, der reelt er handlede, kan være i fare for at blive slået ihjel, hvis de kommer hjem igen, siger Kåre Traberg Smidt.

Men i Udlændingesstyrelsen har kontorchef, Jakob Dam Glynstrup, svært ved at genkende de påstande.

- Alle asylafgørelser beror altid på en individuel og konkret vurdering. Udlændingestyrelsen har gennemført fact finding-missioner i Nigeria og på den baggrund er det normalt vurderingen, at handlede kvinder må antages at kunne få fornøden beskyttelse af myndighederne i hjemlandet og eventuelt hjælp af NAPTIP (Nigerian Agency for the Prohibition of Traffic in Women and other related matters, red.) og private organisationer. Denne praksis følger Flygtningenævnets generelle linje på området, siger kontorchef i 2. Asylkontor, Jakob Dam Glynstrup.