Jørgen Mads Clausen arvede Danfoss, snart skal arven gives videre til næste generation

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hans far får det aldrig sagt direkte, men billedet fra begyndelsen af 1960’erne fortæller det hele. Her står far og søn på en bakketop. De kigger ud over riget, Danfoss-imperiet på Als, og der smiles stolt.

Sønnen, Jørgen Mads Clausen, husker dagen tydeligt, men det er først senere gået op for ham, hvad faderen prøvede at sige.

- Det var min fars måde at sige: ‘Jørgen, det her, det skal være dit engang.’ Det har jeg haft programmeret inde i mit hoved. Hele hans attitude har fortalt mig, at han gerne ville have, at jeg efterfulgte ham engang, siger Jørgen Mads Clausen.

I dag er 63-årige Jørgen Mads Clausen en af Danmarks mest velhavende mænd. Han bor sammen med sin kone lidt uden for hovedbyen Sønderborg i en murstensvilla på 1.060 kvadratmeter med 17 værelser, mere end en håndfuld toiletter og med Flensborg Fjord i baghaven.

Bilen er en Audi A8 – luksusmodellen med 6 liters motor, som starter, når han sætter sit fingeraftryk på midterkonsollen. En bil, der koster mere end to mio. kr. Han elsker at flyve i sit private Cessna-fly og at tage på jagt med sin yngste søn i Sydafrika.

- Det er selvfølgelig rart, at jeg kan tage mit kreditkort og lige meget, hvad der sker, så kan jeg redde mig ud af et problem, hvis det er, siger Jørgen Mads Clausen.

Nu forbereder han sig på, at give arven videre til den næste Clausen generation.

Med BT PLUS får du hele historien om og med Jørgen Mads Clausen


BT PLUS anbefaler også:

En løve ligger på gulvet. En leopard stikker sit hoved ud mellem planternes grønne blade. Så langt øjet rækker: Afrikansk savanne.

Her er han tæt på sin far, grundlæggeren.

Den 63-årige mand læner sig tilbage og folder hænderne. Vi er på Als. Vi er på et kontor, der står som i 1965, da grundlæggeren første gang satte sig i stolen.

Siden hans død i 1966 har det været et ‘helligt’ sted. Kun når jubilarer skulle fejres, eller store kontrakter underskrives, blev tidslommen i det ellers top-moderniserede højhus taget i brug.

- Jeg tænker ofte på min far. Hvordan ville Als have set ud uden ham? Jeg føler et ansvar, siger sønnen.

I dag er det hans kontor. Ham, der forsøgte at genoplive sin far efter en blodprop, da familien mistede sit fyrtårn. Ham, den ældste og nysgerrige søn, der aldrig var i tvivl om, at han skulle være ingeniør som sin far. Ham, der udover passionen for jagt arvede ansvaret og forpligtelsen for at føre familievirksomheden og industrigiganten videre.

Danfoss er en af Danmarks største virksomheder med godt 23.000 ansatte på verdensplan. Produktionen af termostater har skabt en af landets største formuer og gjort familien Clausen til en af Danmarks rigeste. Og selv om Jørgen Mads Clausen – sønnen på kontoret, bestyrelsesformanden – ikke vil kaldes pensions-moden, så rinder tiden langsomt ud. Det ved han.

Næste generation

Arven skal gives videre til næste generation. Måske til sønnerne Mads og Marcus, der begge er i slutningen af 20erne, for Danfoss skal blive i familien.

Jørgen Mads Clausen blev født 23. september 1948 på Als, øen, der ved Jyllands rod ligger som et lille foster. Han er den ældste søn i en søskendeflok på fem. Den førstefødte søn og nummer ét i arvefølgen.

I dag er Jørgen Mads Clausen en af Danmarks mest velhavende mænd. Han bor sammen med sin kone lidt uden for hovedbyen Sønderborg i en murstensvilla på 1.060 kvadratmeter med 17 værelser, mere end en håndfuld toiletter og med Flensborg Fjord i baghaven.

Bilen er en Audi A8 – luksusmodellen med 6 liters motor, som starter, når han sætter sit fingeraftryk på midterkonsollen. En bil, der koster mere end to mio. kr. Han elsker at flyve i sit private Cessna-fly og at tage på jagt med sin yngste søn i Sydafrika.

- Det er selvfølgelig rart, at jeg kan tage mit kreditkort og lige meget, hvad der sker, så kan jeg redde mig ud af et problem, hvis det er, siger Jørgen Mads Clausen.

Hverken sommerhus eller yacht

Men selv om han har dyre vaner, så mener han ikke, at han lever ekstravagant. Han køber smykker med glas i stedet for diamanter og har ikke behov for at eje sommerhus eller lystyacht, der kan give ham dårlig samvittighed, hvis det ikke bliver brugt.

For det vil de ikke blive. Han holder nemlig sjældent fri, og når det endelig sker, så går turen gerne et sted hen, hvor der ligger et Danfoss-kontor. Det bliver værdsat, at ejer-familien kigger forbi, mener han. Og han tager i hvert fald ikke et sted hen uden netforbindelse, så han ikke kan tjekke sine mail. Opgaven, ansvaret kan han ikke lægge fra sig.

I dag er han smeltet sammen med faderens livsværk. Han er en ægtemand og far, der ikke er så interesseret i at lave mad eller vaske op. Small talk er heller ikke ham. Til gengæld vil han gerne filosofere, tale om forretning, politik, universets skabelse, robotter. Om livets udfoldelse. Om ansvar og pligt. Om nye mål.

Familien Clausens tidligere overhoved, iværksætteren Mads Clausen, opbygger fra 1933 og frem til sin død i 1966 et industri-imperium på det fattige Als, og familien Clausen stikker da også ud. Børnene går i samme skole som fabriksarbejdernes børn, men de har pænt og rent tøj, toilet derhjemme og har ofte betydningsfulde gæster. I skolegården på Havnebjerg Skole i Nordborg ved alle, hvem Jørgen Mads Clausen er – familien Clausens ældste søn og den naturlige arvtager til Als-imperiet.

- Vi var lidt udenfor. Det var ikke sådan, at man ikke accepterede os, men vi var altid lidt specielle – fabrikantens børn. Det kunne jeg ikke lide, siger Jørgen Mads Clausen.

Egnens familier er afhængige af arbejdet, de kan få på fabrikken, og det bliver taget med i skolegården. Ingen vil lægge sig ud med fabrikantens søn.

Allerede fra Jørgen Mads Clausen er en lille dreng, bliver han langsomt klædt på til at overtage firmaet efter sin far. Faderen tager sønnen med rundt i fabrikkens haller, giver ham legesættet ‘den lille kemiker’ og tager termostater med hjem for, at de sammen kan skille dem ad. En livslang interesse, for hvordan ting ser ud indvendig, hvordan en fjeder og et tandhjul kan arbejde sammen, bliver vakt.

Men da Jørgen Mads Clausen er 17 år og i gang med at tage sin studentereksamen, slår lynet ned. Faderen falder om og dør i hjemmet om morgenen 27. august 1966, blot 60 år gammel. Moderen råber desperat på sin ældste søn, der kommer farende og ser sin far ligge livløs på gulvet.

- Jeg forsøgte at genoplive ham, men jeg kunne se, at det var for sent. Vi gjorde vores bedste. Men der var ikke noget at gøre, siger Jørgen Mads Clausen.

Varme og hårdhed

Han har i dag svært ved at sætte ord på, hvad det har betydet for ham at miste sin far som teenager. Stemmen er rolig. Blikket fast. Jørgen Mads Clausen, der på samme tid udstråler varme og hårdhed, er også her i kontrol med sig selv. Lader sig ikke rive med.

En blodprop tager livet af Mads Clausen, og hjemmet, familien og virksomheden bliver med et slag forandret for altid. Fyrtårnet er væk. Igangsætteren, indpiskeren – Als’ første verdensmand er borte. Det samme er Jørgen Mads Clausens far. Fodaftrykket er enormt. Arven tung.

Hans far får det aldrig sagt direkte, men billedet fra begyndelsen af 1960’erne fortæller da også den historie. Her står far og søn på en bakketop. De kigger ud over riget, og der smiles stolt.

Jørgen Mads Clausen husker dagen tydeligt, men det er først senere gået op for ham, hvad faderen prøvede at sige.

- Det var min fars måde at sige: ‘Jørgen, det her, det skal være dit engang.’ Det har jeg haft programmeret inde i mit hoved. Hele hans attitude har fortalt mig, at han gerne ville have, at jeg efterfulgte ham engang, siger Jørgen Mads Clausen.

Forelsket i Anette

Jørgen Mads Clausen gør sin studentereksamen færdig og begynder at studere til ingeniør. På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby møder han i 1968 Anette. Ikke i en hashtåge, som humanisterne på Københavns Universitet dyrker, men snarere over en drilsk ligning. Han er forelsket i Anette, den kommende software-ingeniør med det mørke hår og de varme øjne.

De siger ja til hinanden i 1975 og slår sig ned i København. Her forsøger de at skabe en computer-virksomhed sammen, men de kan ikke følge med udviklingen, og på Als drager Danfoss, der siden Mads Clausens død har haft skiftende direktører. Jørgen Mads Clausen og hustruen vender hjem i 1981.

Jobbet som chef for teknisk koordinering og forskning venter, men presset er stort. I hvert fald i hans eget hoved. Usikkerheden på egne evner rammer ham. Vil han slå til? Hvad ville hans far gøre? Hvad siger medarbejderne? Har han nok erfaring? Træffer han de rigtige beslutninger? Hvad nu hvis det går galt? Hvad med familien?

- Jeg gjorde det unødigt svært for mig selv, for jeg talte ikke med nogen om det. Jeg følte, at jeg skulle leve op til noget, andre forventede, siger Jørgen Mads Clausen.

I perioder, hvor presset er for voldsomt, og følelsen af, ’at det hele er ved at ramle’, trænger sig på, forsøger han at tømme hovedet for tanker med meditation.

Det er følelser, man har, ’når man ikke har erfaring nok’, lyder analysen i dag.

Robustheden melder sig for alvor, da han finder ud af, at han ‘har evnerne til at ryge helt til tops’ – og kommer det. I 1996 bliver han administrerende direktør, og straks udstikker han en ny, ambitiøs kurs: Danfoss skal globalt være nummer 1, 2 eller 3 på de områder, som firmaet arbejder på.

- Hvis du drømmer om et hus, så kan du lige så godt drømme om et slot. Og gå efter det, siger Jørgen Mads Clausen – ulasteligt klædt i klassisk bestyrelsesformands-uniform. Stribet jakkesæt, nystrøget skjorte, slips og sorte sko.

De kalder ham Jørgen

Han smiler imødekommende til de ansatte, han møder denne tirsdag. 4.000 er de – alene på Als. De kalder ham Jørgen, men ryggen bliver rank, når formanden kommer forbi.

Hjemme hos Anette smider han slipset og jakken. Løsner lidt op. Sætter sig i den bløde sofa og slapper af med en kop kaffe, mens han kigger på vandet, der ligger og skvulper i fjorden for enden af haven.

Jørgen Mads Clausen har så langt fra glemt den frygt for ikke at slå til, der ramte ham. Den må ikke ramme næste generation. Derfor arbejder familien med et såkaldt ’family governance-program’. En skoling, der skal gøre næste generation klar.

En ingeniør-uddannelse eller minimum en MBA og to års ophold i udlandet er ufravigelige krav, og to gange om året mødes Mads Clausens fem børn med deres i alt ni børn. Danfoss-direktører holder oplæg og svarer på spørgsmål. Hvert år lægges der mere på. Flere informationer. Mere indsigt. Et livslangt uddannelsesforløb former den næste generation i dynastiet fra Als.

Om aftenen er der middag, hvor anden generation kan drøfte og evaluere, hvor langt børnene er. Om de har talentet, modet, viljen og styrken.

Krav om resultater

Det kan lyde barskt, som om familien Clausen er et ‘A/S’, at deres skæbner er forudbestemt, men det er den eneste måde, det kan gøres på, hvis man vil ’løfte den opgave, man har fået’, mener Jørgen Mads Clausen, der ’håber og tror på næste Clausen-generation’. Han taler hver dag med den ældste af sine sønner, Mads, der er ‘meget interesseret i business’. Han er ‘ihærdig, idérig og ivrig’. Arvefølgen er måske sikret.

Måske.

For selv om man bærer efternavnet Clausen, er det så langt fra nok. Man skal kunne lede, skaffe resultater og leve med det pres, det er at løfte den opgave, han – manden mellem løven og leoparden – i sin tid selv blev stillet.

- Hvis min far sad her ved siden af og fik en opdatering på, hvad vi har lavet, så ville han være hamrende stolt, siger Jørgen Mads Clausen.