Mens den kolde krig truede med at kaste verden ud i en altødelæggende konflikt, drev det danske forsvar i dybeste hemmelighed et spionageprogram, der var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

Uden løn og med livet som indsats opererede et stort antal helt almindelige danskere som led i dette program langt bag fjendes linjer for at forberede et angreb, der til tider syntes uhyggeligt nært. Deres antal og effektivitet gjorde Danmark til en spionsupermagt i vestens forsvarsalliance Nato.

Det fortæller flere tidligere spioner og militære topfolk til BT. 23 år efter den kolde krigs afslutning vælger de nu at bryde efterretningsverdenens mest hellige regel og løfte sløret for en del af historien, som kun få hidtil har kendt til og som tegner et helt nyt billede af Danmarks rolle i den årelange kamp mellem øst og vest.

Mona Engberg, der som mor til to små børn brugte familieferien i bilen som dække for at spionere i Polen, fortæller her, om hvordan hun og en anden dansk spion var tæt på at blive opdaget på en café:

Læs hendes og andre danske spioners historie her:

Med BT PLUS får du:

- Indblik: Vi var spioner for Danmark

- Danske ubåde fulgte fjenden

- Case 1: Småbørnsmoderen - læs hendes historie og se hende fortælle på web-tv.

- Case 2: Rallykøreren - læs hans historie og se ham fortælle på web-tv.

- Case 3: Kortlæseren - læs hans historie og se ham fortælle på web-tv.

BT PLUS anbefaler også:

Mens den kolde krig truede med at kaste verden ud i en altødelæggende konflikt, drev det danske forsvar i dybeste hemmelighed et spionageprogram, der var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

Uden løn og med livet som indsats opererede et stort antal helt almindelige danskere som led i dette program langt bag fjendes linjer for at forberede et angreb, der til tider syntes uhyggeligt nært. Deres antal og effektivitet gjorde Danmark til en spionsupermagt i vestens forsvarsalliance Nato.

  

Det fortæller flere tidligere spioner og militære topfolk til BT. 23 år efter den kolde krigs afslutning vælger de nu at bryde efterretningsverdenens mest hellige regel og løfte sløret for en del af historien, som kun få hidtil har kendt til og som tegner et helt nyt billede af Danmarks rolle i den årelange kamp mellem øst og vest.

- Vi var langt mere aktive, end man drømmer om. Jeg kan ikke gå i detaljer, men Danmark fik en helt særlig status i Nato på grund af det spionagearbejde, vi lavede. Når man aldrig har hørt om det, er det netop fordi, at det var en succes. Hvis du hører om en efterretningsoperation, er den gået galt, siger en højtstående efterretningsofficer, der ikke vil have sit navn i avisen.

Således stod danske spioner blandt andet bag afsløringen af, at Sovjetunionen i 1978 opstillede skjulte atombevæbnede missiler i Østtyskland. Missilerne af typen SS-20 kunne stort set uden varsel lægge Vesteuropa øde, og afsløringen udløste den største optrapning af våbenkapløbet i mange år.

Koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen, der er inspektør for Koldkrigsmuseum Langelandsfort, har som forberedelse til en kommende udstilling gravet dybt i arkiver fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Sammen med nuværende og tidligere agenter bekræfter de, at det danske spionageprogram under den kolde krig var langt mere omfattende og aggressivt end hidtil antaget.

- Der er en fuldstændig forkert opfattelse af, at Danmark var et lille puslingeland, hvor alt var ren H.C. Andersen og der aldrig skete noget. Hverdagen havde en bagside, hvor der foregik en masse ting. Målt i omfang og effektivitet af spionage lå Danmark i top-fem i Nato på siden af lande som USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Virkeligheden var en helt anden end hr. og fru Danmark går og forestiller sig, siger Peer Henrik Hansen.

Ifølge den anerkendte koldkrigsforsker var de skjulte danske aktiviteter til tider så højspændte, at flere af de involverede i dag lever med krigstraumer og helbredsproblemer svarende til dem, der ses hos veteraner, der har været i egentlig kamp.

Når hverken denne problemstilling eller spionagens omfang tidligere er beskrevet, skyldes det ganske enkelt manglende forskningsmæssig interesse og muligheder, mener Peer Henrik Hansen. Hos myndighederne er Danmarks efterretningsmæssige engagement i den kolde krig således fortsat omgærdet af dyb hemmelighed. Blandt andet af hensyn til samarbejdet med Danmarks allierede og til hemmeligholdelsen af spionernes arbejdsmetoder er ansatte ved efterretningstjenesten pålagt livsvarig tavshedpligt.

I dagens BT vælger tre tidligere spioner imidlertid at bryde efterretningsverdenens mest grundlæggende regel. Fælles for de tre er er et ønske om at sandheden om Danmarks engagement under den kolde krig kommer frem, inden det er for sent.

- Danmark er blevet hængt ud som en dårlig allieret. Vi havde fodnotepolitikken, og vi sagde nej til våbendepoter, til atomvåben, til fremmede fly på vores baser og til alt muligt andet. Men i efterretningstjenesten var vi virkelig gode. Jeg vil tro, vi var flere end 100, der var af sted regelmæssigt, og det var ikke småting, vi hentede hjem til Nato. Den historie fortjener at blive fortalt, for den viser, at offentlighedens billede af Danmarks indsats er forkert. Derfor har jeg valgt at bryde min tavshedspligt, inden jeg dør, siger H.C. Nielsen, der indtil 1984 ved siden af sit almindelige job var spion for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

I 22 år opererede han under dække af at være først rallykører og siden historiker i Østtyskland, Polen og Sovjetunionen, hvor han ved hjælp af blandt andet kamera og usynligt blæk indsamlede oplysninger, der skulle hjælpe Danmark og resten af Nato i tilfælde af en krig. Blev han opdaget, var tortur og fængsling mulige konsekvenser. Alligevel bad han i lighed med sine kolleger aldrig om en krone i løn.

Ingen myndigheder vil officielt kommentere de tidligere spioners udtalelser. BT er imidlertid i besiddelse af en række dokumenter, der beviser deres sandhed. Under løftet om anonymitet bekræfter og uddyber flere højtstående militærfolk ligeledes de opsigtsvækkende oplysninger. Således skal også danske ubåde, krigsskibe, kampfly og specialstyrker have været dybt involveret i særdeles omfattende spionage mod især Polen, der af den kommunistiske østblok var udset til at angribe Danmark i tilfælde af en krig mellem øst og vest.