Michael Laudrup og Swansea City! Få havde set det ægteskab komme. Og fodboldikonet er da også langt fra storheden i Madrid og Barcelona. Men forelskelsen er gensidig og det tegner lyst og lykkeligt for den danske prins og de stolte walisere
Læs det store personlige interview om Michael Laudrups overraskende skift til Swansea på BT PLUS
BT PLUS anbefaler også:
Lugten af fitnesscenter og aktive mennesker blander sig med duften af kaffe, bacon og de i Storbritannien allestedsnærværende bagte bønner i Glamorgan Health Clubs store cafeteria. Lydniveauet er højt i det store lokale, hvor tallerkenklirren og løbende børn gør det svært for de fortsat svedende gæster at få pulsen ned efter en tur på stepmaskinen eller motionscyklen.
Fordi alle i cafeteriet er iklædt shorts, kan det være svært at skelne ham fra de andre. Men den grå computer på bordet foran ham, det fokuserede blik og det karakteristiske, velfriserede mørke hår gør sit for at fjerne tvivlen.
I en sort lædersofa i udkanten af cafeteriet lidt på afstand af de andre gæster sidder Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiderne i korte, sorte bukser og en sort sweatshirt med hvide nuancer. Michael Laudrup er på arbejde. Plantet blandt helt almindelige mennesker i et træningscenter fem kilometer uden for sin nye hjemby.
Stolthedens endestation
Efter blandede resultater i metropolen Madrid, begrænset succes i storbyen Moskva og mistrivsel under en egenrådig og sløv ledelse på ferieøen Mallorca har et af historiens største danske sportsnavne taget en sidevej i jagten på succes og gennembrud i dén trænerkarriere, der siden 2002 har budt på store opture, men endnu flere nedture.
Det har bragt ham til den søvnige by Swansea i Wales. En på mange måder typisk britisk by med endeløse rækkehuse i grå og brune farver, men også ’civilisationens sidste udpost’. Både motorvej og jernbanenet ender her.
- Byens mest berømte søn, digteren Dylan Thomas, kaldte Swansea for ’an ugly, lovely town’. Der er noget om snakken. Vi elsker Swansea, og vi er stolte af den. Omgivelserne er fantastiske, men selve byen er lidt af et hul, fortæller pubejer Jon Parkhouse om Swanseas slidte og spøgelsesagtige bymidte og grønne, klippefyldte opland.
Stoltheden viser sig, hver eneste gang waliserne, der har eget sprog, eget flag og egne love, sætter ord på deres land og folk. Det mærker besøgende tydeligt, lige fra de betaler for at komme ind i Wales ved Severn-broen, til de kører gratis tilbage ind i England via selvsamme bro.
Michael Laudrup kan ikke kaldes en besøgende. I de næste to år har han tværtimod papir på, at han skal være fastboende i det sydlige Wales, hvor Swansea ligger helt ud til havet.
- Her er meget åbne mennesker og et meget stolt folkefærd. De er stolte af at være walisere og også stolte over det fodboldhold, de har. Swansea er det eneste walisiske hold ud af de 20 Premier League-hold. De andre 19 er fra England. Det er noget specielt, og det kan man godt mærke på stoltheden, konstaterer Michael Laudrup, da han en lille time efter, han har forladt cafeteriet og den sorte lædersofa i Glamorgan Health Club, har sat sig til rette i en af de bløde stole på sin nye hjemmebane, Liberty Stadium.
Den perfekte start
Det er en torsdag i slutningen af august, og vejret er, som det oftest er i Swansea. Overskyet, regnfuldt og gråt. Alligevel er smilet bredt hos den danske fodboldlegende. Fem dage tidligere debuterede han i verdens bedste og mest eksponerede fodboldliga med en sejr på 5-0 over en af de mere pengestærke klubber fra motorvejens og jernbaneskinnernes startby, London.
En meget bedre begyndelse kunne han ikke ønske og også uden for banen er solen brudt igennem. Sammen med konen Siw er Michael Laudrup flyttet ind i en eksklusiv lejlighed i Swanseas højeste bygning, The Tower, der ligger ideelt placeret mellem byens marina og den brede strand. Her bor de to uden børn.
Den yngste i Laudrup-familien, Rebecca, begyndte at studere i Paris tidligere på sommeren, mens sønnerne Mads og Andreas begge har slået sig ned hjemme i Danmark.
- Vi er faldet fint til. Det er utroligt flinke og hjælpsomme mennesker. Men det er meget lokalt, og de går utrolig meget op i fodbold. Det kan man mærke hele tiden, fortæller tilflytteren, der er kommet til en by, som de seneste to år har trukket vejret igennem ventilen på en fodbold.
Byens hjerte
Som mange andre britiske byer er Swansea hårdt ramt af den økonomiske krise, og utallige lejligheder, butikker og barer står tomme med et ’til leje’-skilt i vinduet. Korridoren af økonomiske midler, der starter i London, udtømmes, før den når Swansea.
Derfor har det været uvurderligt, at byens fodboldklub de seneste år er gået fra succes til succes. For to år siden rykkede Swansea for første gang nogensinde op i Premier League, og i sidste sæson formåede ’The Swans’, som klubben kaldes, at etablere sig på øverste hylde i engelsk fodbold.
- I stedet for at stå tom er vores pub fyldt hver lørdag, når ’The Swans’ spiller, forklarer Jon Parkhouse, der ugens øvrige dage har store problemer med at fylde beværtningen, The Manselton.
Også for Swanseas selvforståelse har opblomstringen i og omkring den lokale klub bragt store ændringer med sig.
- Folk har hentet utrolig megen stolthed i klubben og dens succes. Når jeg før sagde, jeg var fra Swansea, fik jeg ikke den store reaktion. Nu er Swansea i Premier League. Folk ved stadig ikke, hvor byen ligger, men nu er de blevet klar over, at vi eksisterer. Det har haft en enorm betydning, fortæller Michael Laudrups lokale højre hånd, Alan Curtis.
Swanseas nye position på det sportslige verdenskort er en af grundene til en overstrømmende kærlighed fra byen til fodboldklubben og vice versa. Men andre forklaringer vejer tungere. Lokalpatriotisme er én af dem. Alan Curtis har flere.
- Passion og arbejderklasse. Det er to ord, der definerer Swansea. Vi har altid været en underdog, og vi har altid været nødt til at slås for tingene, siger han.
En tatoveret omfavnelse
Atmosfæren og stemningen omkring Swansea City FC er en helt anden, end den Michael Laudrup har mødt gennem et årti i trænergerningen i Danmark, Rusland og Spanien. Tilhørsforholdet er stærkere, glæden er større, og identifikationen mere tydelig.
- Her er det helt lokalt, fordi det er walisere, og det er Swansea. Det kan du slet ikke sammenligne med noget andet, jeg har prøvet. De andre steder, jeg har været, har tilhængere ofte været fans af to klubber. Sådan noget finder du ikke her. Du finder ikke én, der eksempelvis er Swansea- og Liverpool-fan. De er bare Swansea-fans, og det viser mange af dem med tatoveringer over hele kroppen, siger Laudrup fra stolen på Liberty Stadium.
De arme, tatoveringerne sidder på, har været bredt ud i en overvældende velkomst, siden den danske manager ankom tidligere på sommeren. Siden premieresejren sidste lørdag har de på det nærmeste lukket sig sammen i en omfavnelse.
- Laudrup er blevet modtaget som en gud. Vi walisere har det med at idolisere de mennesker, vi kan lide, fortæller tilhængeren Ray Phillips, mens han fra en lille vej overværer en Swansea-træning med Laudrup som aktiv dirigent.
Lidt længere oppe ad vejen holder Ricky Saunders parkeret. Gennem fire år har han set samtlige Swanseas hjemmekampe. Hans bil er en helligdom dedikeret til Michael Laudrups nye klub, og på hans telefon optræder hans kæreste i den hvide Swansea-trøje.
- Alle snakker om Laudrup, og alle er vilde med ham. Han er professionel, og han ved, hvad han vil. Han er fuldt ud accepteret allerede. Vi har taget ham ind som et familiemedlem. Jeg ved, han er ’kongelig’ i Danmark. Det er han også her inden længe, spår tilhængeren fra vinduet i sin Peugeot 207, mens hans blik til tider glider fra træningsbanen over på parkeringspladsen ved siden af.
Her bliver Swansea-spillernes Ferrari’er og Audi’er håndvasket, mens de træner. Swansea er en uanselig klub i en lille by, men som de fleste Premier League-spillere tjener Laudrups mænd millioner.
Kontoret i kosteskabet
Det gør Danmarks største trænernavn også, men en løncheck med syv cifre er ikke nødvendigvis lig med luksuriøse forhold. Gulvene i Swansea er ikke bonede i samme omfang, som de var tidligere i Laudrups karriere.
Som spiller i tre af de største klubber i verden Juventus, FC Barcelona og Real Madrid var han noget nær urørlig. I dag træner han sit hold i og ved Glamorgan Health Club under helt anderledes forhold. Michael Laudrup er næsten blevet folkelig.
- Det er helt sikkert specielt med træningsfaciliteterne. Vi er et sted, hvor alle andre mennesker også er, siger Laudrup om de forhold, der passer så godt ind i den åbenhed, imødekommenhed og nysgerrighed, som kendetegner Swansea og byens indbyggere, men ikke nødvendigvis tiltaler ham selv.
- Laudrup var en superstjerne som spiller, så han fik lidt af et chok, da han første gang så vores set-up. Du skulle se hans kontor. Det ligger under trapperne, og jeg tror, det var et kosteskab før. Da han flyttede ind i det, var hængslerne ved at falde af døren. Det var ikke den bedste begyndelse på hans karriere i Swansea, fortæller assistenten Alan Curtis om Laudrups fysiske ’førerbunker’ i kælderen under badmintonspillere, svømmere og motionscyklister.
Nyt liv samme Laudrup
Personen Michael Laudrup har holdt fast i sig selv. Han har ikke forandret sig af de ændringer, der er fulgt i kølvandet på en flytning fra solrige og private Mallorca til regnen og åbenheden i spartanske Swansea.
- Han er lidt mere reserveret end det, vi har prøvet før. Han er ikke en af drengene, som vores tidligere manager var. Men alle managers er forskellige, og jeg har haft managers før, der ikke har talt så meget med spillerne, fortæller en af stjernerne på Laudrups nye hold, midtbanespilleren Leon Britton.
- Michael er en reserveret fyr, så folk har lidt mere respekt for ham. Den respekt, han har ude i fodboldverdenen, har også fundet vej til Swansea, supplerer Alan Curtis.
Sådan går det til, at en af fodboldhistoriens store personligheder en dansk manager i en af verdens mest populære fodboldligaer får lov til at sidde i fred mellem løbende børn, bagte bønner og fodboldgale motionister på en lædersofa i et cafeteria.
- Michael har den der aura. Det er en udefinerbar kvalitet, slutter Alan Curtis.
