Har du spekuleret på, hvad andre mennesker tænker om dig, når de ser dig? Så er du nok ikke alene.
Men faktisk er det muligt at finde ud af, hvordan andre sandsynligvis opfatter dig. Virker du 'venlig', 'troværdig' eller 'dominerende'? På Danmarks Tekniske Universitet forsker de i andres opfattelse af vores ansigter. BT har fået indblik i forskningen og fået lov til at »putte« nogle ansigter igennem DTUs database.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hvordan andre opfatter fire kendte politikere - og se hvordan du får analyseret dit eget ansigt. Husk ... første måneds abonnement er gratis - herefter koster det 29 kr. per måned at få adgang til hele PLUS-universets mange artikler, guider mv.
Kig dig omkring. På din chef. Og på den dygtige kollega, der bare altid lykkes med at få de gode opgaver og simpelthen ikke er til at stoppe. Eller de kendte og magtfulde. Dem, som ser ud til at lykkes med alt, og for hvem dørene åbner sig helt naturligt.
’Det handler om evner og hårdt arbejde’, sagde din gamle lærer Andersen og smadrede pegepinden i katederet, men succes skabes faktisk også af noget, du og lærer Andersen ikke kan gøre ret meget ved. Dit ansigt, dine træk, betyder noget for, hvordan du vil blive mødt her i livet. Altså din chance for at få et godt, velbetalt job, din evne til at få venner og en attraktiv partner.
I Lyngby nord for København ligger Danmarks Tekniske Universitet (DTU). En af landets naturvidenskabelige højborge, hvor der bliver forsket i alt fra fødevarer til klimaændringer. Den én kvadratkilometer store kolos rummer en afdeling, der hedder DTU Systembiologi. Her ved de faktisk noget om ansigter. Om hvordan andre opfatter vores ansigter. Og det er langtfra uvæsentligt.
TEST DIG SELV: Ser du venlig, smuk eller dominerende ud?
Hanne Jarmer tager imod. Hun er direktør for afdelingen og er vant til, at pressen kigger forbi. For her har de en maskine, hvor man putter et portræt ind, hvorefter den spytter en profil ud. Er du ‘eventyrlysten’, ‘troværdig’ eller ’venlig’? DTU har i databasen samlet 244 personer. Hver person har efterfølgende vurderet tyve af de andres ansigter. De kendte ikke hinanden på forhånd og fik til opgave at vurdere hinanden på baggrund af førstehåndsindtrykket. Derefter give karakterer på en skala fra ét til ni - baseret på 12 forskellige karaktertræk.
»Vi kan faktisk oversætte et ansigt til forskellige personlighedstræk - hvordan gennemsnittet vil opfatte dig. Og vi har fundet ud af, at ansigtet har stor betydning for, hvordan vi vurderer et andet menneske, vi er for eksempel temmelig enige om, hvornår et ansigt regnes for ‘venligt’,« siger Hanne Jarmer.
Jeg finder mit eget portræt frem. Lidt efter får jeg min score - sort på hvidt. I kategorien ‘Dominerende’ er scoren ni ud af ni og, hånden på hjertet… den er vist god nok. I ‘temperamentsfuld’ får jeg blot fem ud af ni, og det er skævt, vil mine nærmeste, dem som kender mig godt, kunne afsløre.
Udseende betyder meget
»Men husk på: Det, programmet her kan ,er at vise, hvordan andre opfatter dig. Ikke hvordan du i virkeligheden er,« siger Hanne Jarmer.
Betyder det så noget? Ja, i allerhøjeste grad. Udseendet betyder meget for menneskets chance for succes, viser forskningen.
»Det er ikke bare en påstand,« siger kultursociologen Emilia van Hauen:
»Der findes et begreb, der hedder erotisk kapital. Forskningen viser, at hvis du har mere af det end gennemsnittet, tjener du 15 pct. mere. Du har lettere ved at blive gift. Du har lettere ved at få venner. Du har højere troværdighed. Større gennemslagskraft,« siger hun.
Forskningen og teorien om erotisk kapital stammer fra den britiske sociolog Catherine Hakim, der fungerer som professor og forsker ved tænketanken Civitas i London. Hun har udgivet rapporten ’Erotic Capital’ for London School of Economics.Ifølge Catherine Hakim består erotisk kapital af en kombination af sociale kompetencer, seksuel tiltrækningskraft, tøjstil og hvilken energi, du bringer ind i sociale sammenhænge.
Du behøver ikke at være klassisk smuk som Helena Christensen eller Brad Pitt. Det handler mere om, hvordan du bruger dig selv.
»For nogle gange er mennesker bare smukke. Ikke af udseende. Ikke i hvad de siger. Bare i måden, de er på.«
Ordene stammer fra den australske forfatter Markus Zusak og indrammer egentlig meget fint, hvad erotisk kapital går ud på.
Det handler nemlig om at være i stand til at bruge sin personlighed på en indtagende måde, forklarer Emilia Van Hauen:
»Smukke mennesker er smukke, fordi de opfører sig smukt. Tag en mand som Kurt Thorsen. Han er umiddelbart ikke lækker. Men den måde han bruger sig selv på, giver ham en masse erotisk kapital. Det gør, at han kan lande alle mulige forretningsaftaler,« siger Emilia Van Hauen.
Vigtigt for politikere
Inden den 15. september vil der hænge plakater af dem på lygtepæle fra København til Skagen. Og for vores politikere er det bydende nødvendigt, at vi vurderer dem som ’troværdige’, ’venlige’ og ’ansvarsfulde’. For det er snart tid til folketingsvalg i Danmark.
BTs politiske kommentator, Søs Marie Serup, var pressechef for partiet Venstre, da statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen. Senere blev hun særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han tog over i 2009. Hun ved, hvad det betyder at smide sine chefer op på en valgplakat.
Selve ansigtet på de to tidligere statsministre har hun af gode, naturlige grunde ikke kunne ændre på. Men så har det gjaldt om at skrue på de knapper, hvor det har været muligt:
»Udseende betyder meget mere, end politikerne bryder sig om at tænke på. Hvis der er noget i udseendet, som stritter eller irriterer eller distraherer. Så hører folk ikke efter, hvad politikeren siger,« forklarer Søs Marie Serup og fortsætter:
»I virkeligheden skal man som politiker forsøge at sikre, at hele ens ansigt er fokuseret på ens øjne. Det gør sig også gældende, når man skal lave valgplakater. Man skal kunne læse navnet, og så skal vælgernes blik fanges af øjnene og ikke ret meget andet,« siger Søs Marie Serup.
Kan det ligefrem flytte stemmer?
»Det kan det, og man skal huske på, at de danske folketingsvalg bliver afgjort af en meget stor gruppe tvivlere, som ikke følger specielt meget med i politik og ikke dyrker nyheder i medierne i særlig høj grad. De bruger deres mavefornemmelse og vurderer, om de føler, at de kender et menneske. Dermed bliver det her førstehåndsindtryk, som udseendet er, ret afgørende,« siger Søs Marie Serup.
Da Søs Marie Serup var pressechef i Venstre var udfordringen med Anders Fogh Rasmussen var at få ’løsnet lidt’ op for den kontrollerede og i visse vælgeres øjne noget tilknappede statsminister.
»Når Fogh var i afslappede sammenhænge, var det vigtigt, at han også så sådan ud. Når vi lavede forberedelsesnotater, kunne vi godt finde på at indføje, at det ville være passende, hvis han iførte sig en blazer og et par jeans. Fogh havde aldrig problemer med at se godt ud i et slips. Hans udfordring lå mere i de afslappede sammenhænge,” siger Søs Marie Serup.
Da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister i 2009, blev det nærmest den omvendte verden. Det blev nødvendigt at stramme den mere afslappede, daværende Venstre-kronprins en smule ind:
»Hvor Fogh af og til gerne måtte se lidt mere afslappet ud og ligne en, der gik i en vamset sweater, så var behovet med Løkke at gøre påklædningen lidt skarpere og få lidt mere stivelse i flipperne,« siger Søs Marie Serup.
Nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har også måtte lægge øre til offentlighedens meninger om hendes fremtoning. Udtrykket ’Gucci-Helle’ har klæbet til statsministeren siden hendes indtog i dansk politik. Et prædikat, kritikerne mener harmonerer meget dårligt med, at hun leder et gammelt, hæderkronet arbejderparti.
»Allerede i starten af Thornings formandsperiode var hun med i tv-programmet »Den store klassefest« på TV2, hvor det bagefter blev noteret, at hun havde haft tøj på fra Vero Moda. Og det var en bevidst strategi for at imødekomme diskussionen,« siger Søs Marie Serup.
I det kommende afsnit har BT med hjælp fra DTU kørt fire fremtrædende, danske politikeres ansigt gennem universitetets computermodel og fået målt, hvordan gennemsnittet opfatter dem ud fra 12 forskellige træk. Find for eksempel ud af, om andre synes at Pia Kjærsgaard virker troværdig, eller om Astrid Krag er en ledertype - og læs deres reaktioner.
DET AFSLØRER POLITIKERNES PORTRÆTBILLEDER
Den 32-årige skatte- og ældreordfører for Socialdemokraterne scorer blot et enkelt point i kategorien ’temperamentsfuld’.
Det vil sige, at den gennemsnitlige dansker anser hende som en meget lidt temperamentsfuld person ud fra ovenstående portræt. Et karaktertræk, Astrid Krag genkender:
»Jeg har heller aldrig tænkt på mig selv som et temperamentsfuldt menneske. Det tror jeg er en fordel i mange situationer som politiker, at man ikke er i sine følelsers vold. For jeg sidder ofte i politiske forhandlinger, hvor der er nogle, der prøver at pirke til mig. Det betyder ikke, at jeg ikke er et følelsesmenneske, for det er jeg, men der skal meget til at hidse mig op.
Astrid Krag scorer samtidig meget lavt i kategorien ’dominerende’. Det vil sige, at gennemsnittet ikke opfatter hende som en udtalt ledertype.
»Det kunne jeg sagtens forestille mig. Jeg har altid syntes, at jeg ser meget mild og blid ud på billedet. Jeg tror heller ikke, at unge kvinder er nogle, man traditionelt ser som ledertyper. For der er ikke særligt mange yngre kvinder på ledelsesposter, siger hun og tilføjer:
Har haft ledelsesansvar
»Men jeg synes, at jeg besidder lederegenskaber. Jeg har stået i spidsen for et meget stort ministerium. Jeg har været næstformand for en folketingsgruppe. Jeg har haft ansatte. Så jeg har haft ledelsesansvar. Og jeg ved, at jeg kan. Men det er nok ikke dårligt, at man ikke udstråler, at man er den, der vil lede og bestemme det hele,« siger Astrid Krag.
Men hun skulle ‘lære at lede,’ fortæller politikeren:
»Det tror jeg gælder for mange kvinder. At det at have autoritet er noget, man skal tage på sig i begyndelsen, og så bliver det mere og mere naturligt. Men jeg har øvet mig på det i mange år. Det begyndte helt tilbage i skoletiden, hvor jeg var elevrådsformand. Da jeg blev sundhedsminister, var det en stor opgave, men det var ikke unaturligt for mig,« siger Astrid Krag.
Den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe får et syvtal i kategorien ‘attraktiv’. En karakter, der går fint i spand med, at den 35-årige kvinde ofte er blevet udråbt til at være en af de smukkeste kvinder på Christiansborg. Selv er hun ikke meget for at have det prædikat på sig:
»Jeg prøver egentlig at lade mit udseende fylde så lidt som muligt. Jeg prøver at se pæn og neutral ud og ‘overdresser’ aldrig. Jeg vil snarere mene, at jeg ‘underdresser’ lidt,« siger Zenia Stampe og fortsætter:
»Jeg tror altid, det at være en ung, blond kvinde kan bruges positivt og negativt. Derfor gør jeg mindst muligt ud af det. Det er da dejligt at få at vide af ens mand, at man er pæn. Men på gaden kan det virke lidt intimiderende, og jeg synes egentlig ikke, at det skal fylde noget i en politisk kontekst,« siger Zenia Stampe, der samtidig får en lav karakter i kategorien ’temperamentsfuld’, og det overraskerhende:
»Jeg har da ret meget temperament? Det er da en af grundene til, at jeg overhovedet er blevet politiker. Der må man sige, at mit ansigt lyver. Nogle politikere er meget bange for at vise deres temperament, fordi det nogle gange kan blive brugt mod en. Jeg synes, det er vigtigt, at vi viser, vi er mennesker af kød og blod og at vi brænder for det her.«
Lader du bare temperamentet få frit løb altid?
»Inden jeg går ind i en debat, tænker jeg over, om det er en debat, hvor jeg skal vise mit temperament, eller om jeg skal holde det nede. Jeg havde for nylig en debat med Marie Krarup, (Folketingsmedlem, DF, red.) som jeg politisk er meget uenig med. Men det var efter terrorangrebet i København.
Og der havde jeg en pointe om, at vi skulle række hånden ud efter hinanden og give hinanden lidt ret og mødes et sted. Når det er udgangspunktet, så er det ikke temperamentet, der skal stå i vejen,« siger Zenia Stampe.
Naser Khader forlod dansk politik, da han ikke fik stemmer nok til at komme i Folketinget for De Konservative i 2011. Herefter begyndte han blandt andet at fungere som mellemøst-ekspert i medierne og Senior Fellow ved Hudson Institute i Washington DC.
Men nu er det tid til et politisk comeback for Naser Khader, der i februar meddelte, at han stiller op for De Konservative ved det kommende folketingsvalg. Naser Khader scorer middelkarakteren fire i ’troværdighed’. Men hvornår føler han sig mest troværdig?
»Jeg er bedst, når jeg snakker om ting, der interesserer og optager mig. Det er eksempelvis værdistof, demokrati, religioner, integration, udenrigspolitik og terror. Folk kan mærke, om det er noget, der virkelig optager mig, eller om det bare er noget, jeg har lært udenad,« siger Naser Khader og fortsætter:
»Derfor virker jeg mere troværdig på de her spørgsmål, end når jeg brokker mig over parkeringsvagter. Jeg er en dårlig skuespiller. Det kan folk se på mig,« siger Naser Khader.
Gennemsnitsdanskeren vurderer Naser Khader til at være en tre’er i ’temperamentsfuld’. Ifølge ham selv er han heller ikke udpræget hidsig:
»Det er meget sjældent, jeg mister kontrollen og bliver sur. Jeg blev sur, da jeg blev beskyldt for sort arbejde af Se og Hør, men hvem ville ikke blive det? Retten har givet mig ret i, at det var løgn. Hvis jeg er glad, så viser jeg det, og hvis jeg er sur, så viser jeg det. Jeg er ikke en maskine som Helle Thorning eller Anders Fogh, hvor man ikke kan se, hvad de føler.«
I kategorien ‘udadvendt’ scorer Naser Khader fire.
»Jeg er en udadvendt type. Men jeg har en grænse. Og det er det private. Mine venner og mine børn kunne jeg ikke drømme om at fortælle om til nogen, jeg ikke kender. Heller ikke mine følelser angående kærlighed eller seksualitet. Jeg bruger jo mig selv, men der er en grænse,« siger Naser Khader.
Hun var dronningen af Dansk Folkeparti fra 1995 til 2012, inden hun overlod styringen til Kristian Thulesen Dahl. Det har betydet et liv, hvor den 68-årige nuværende værdi-ordfører har været vant til at være ’på’. Hun scorer da også et ottetal i kategorien ’udadvendt’.
»Det overrasker mig ikke det fjerneste. Jeg mener, at jeg er meget udadvendt og meget åben. Også om min egen person. Samtidig interesserer jeg mig for andre mennesker, så det stemmer overens med, hvordan jeg opfatter mig selv.«
Det vil måske overraske nogle, at Pia Kjærsgaard blot scorer et enkelt point i kategorien ’temperamentsfuld’. Til at begynde med kom det også bag på hende selv:
»Jeg undrede mig først meget over det. Men så gik jeg og tænkte lidt over det. Jeg har absolut temperament. Men jeg kan styre det. Jeg har set politikere tabe hovedet på tv, og det bryder jeg mig ikke om. Selv har jeg været udsat for lidt af hvert, men har lært at tage en dyb indånding i situationer, hvor jeg har haft lyst til at råbe tilbage til dem, der har råbt efter mig,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:
»Det er egentlig pudsigt, for jeg synes, jeg har en stram attitude på billedet. Og en mere stram attitude, end jeg bryder mig om,« siger Pia Kjærsgaard.«
I kategorien ’dominerende’ scorer Pia Kjærsgaard middelkarakteren fire. Men er hun en hård leder?
»Både og. Jeg mener, at jeg er et empatisk menneske, og jeg har altid ment, at det i forhold til folketingsgruppens medlemmer har været nemmere at give en skideballe, hvis jeg på et andet tidspunkt har snakket med personen om, hvordan vedkommende går og har det. Også privat. Det har jeg altid gjort meget ud af som formand for Dansk Folkeparti.«
Er du blevet hårdere med tiden?
»Det har nok været det samme. Men jeg giver da stadig små rap over fingrene i folketingsgruppen,« siger Pia Kjærsgaard.
Ønsker du selv at finde ud af, hvordan andre sandsynligvis vil opfatte dig? Så gå ind på face.cbs.dtu.dk og følg anvisningerne.
