Den årlige middag for kendte danskere i kunst- og kulturlivet afslørede tydeligt, at Kronprinsen ikke kun er ven med andre, der er født med en sølvske i munden.

Mens mange af de over 300 inviterede blot modtog et venligt smil eller et høfligt nik, så det helt anderledes ud for de udvalgte kunstnere, der hører til kronprins Frederiks omgangskreds.Flere tv-seere studsede måske, da sangeren Lars H.U.G. glemte alt om etiketten og gav Kronprinsen en ordentlig krammer.

Den kommende konge omgås nemlig ikke udelukkende folk, der kommer fra samme privilegerede baggrund som ham selv - til forskel fra hans forældre.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Kronprins Frederiks seje vennekreds af kunstnere, skuespillere og musikere. Med artiklen følger også et stort billedgalleri af alle kendisserne og Kronprinsen selv.

Det får du:

  • Artikel: Frederiks seje kunstnervenner
  • Billedegalleri: Se hvilke kendisser kronprinsen omgås

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Tirsdagens middag for kendte danskere i kunst- og kulturlivet afslørede tydeligt, at Kronprinsen ikke kun er ven med andre, der er født med en sølvske i munden.

Mens mange af de over 300 inviterede blot modtog et venligt smil eller et høfligt nik, så det helt anderledes ud for de udvalgte kunstnere, der hører til kronprins Frederiks omgangskreds.Flere tv-seere studsede måske, da sangeren Lars H.U.G. glemte alt om etiketten og gav Kronprinsen en ordentlig krammer.

Den kommende konge omgås nemlig ikke udelukkende folk, der kommer fra samme privilegerede baggrund som ham selv - til forskel fra hans forældre.

»Det er tydeligt, at kronprins Frederik har levet et mere almindeligt liv, end Dronningen gjorde. Han har generelt en kontaktflade med kulturpersoner, og det er klart en fordel. Når man har en bred gruppe af venner, har man også en større føling med, hvad der rører sig i samfundet,« vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert.

Hovbakke Sørensen peger også på, at kronprins Frederik med sin store interesse for især moderne musik og skuespil samt sport vil henvende sig til andre befolkningsgrupper end sin mor, der i højere grad sætter pris på mere klassiske udtryksformer.

Søren Jakobsen, der er forfatter til flere bøger om overklassen i Danmark, peger imidlertid på, at ingen af kunstnervennerne - med undtagelse af skuespiller Ellen Hillingsø i kraft af sin familiebaggrund - har haft held til at komme ind i den absolutte inderkreds omkring Kronprinsparret.

»Frederik har moderniseret sin omgangskreds - han er ikke helt så stiv, som Margrethe er, men der er flere lag af venskaber, og de helt dybe er blandt den adelige elite og i pengearistokratiet,« mener han.

For at afgøre hvem der er tættest på kronprinsparret, skal man se på, hvad de enkelte venner bliver inviteret til, forklarer Jakobsen.

De, der blev inviteret til eksempelvis prins Vincent og prinsesse Josephines dåb, er gode venner, men for at høre til den rigtige inderkreds, skal man inviteres til mere private arrangementer som børnefødselsdage og skiferier. Noget, der bestemt ikke er mange forundt.

»Det er en meget snæver kreds, der kommer med der, og det kræver næsten, at du har timet dine graviditeter med Kronprinsessens,« lyder det fra Jakobsen om kronprinsparrets ønske om at sikre deres børn gode barndomsvenner, der kender vigtigheden af at holde tand for tunge.

Billedegalleri - se hvilke kendisser kronprinsen omgås

Artiklen fortsætter under billedet

Ellen Hillingsø

En af Kronprinsens nære venner siden barndommen er skuespilleren Ellen Hillingsø. Hendes forældre, generalløjtnant Kjeld Hillingsø og hans hustru Birgitta, er nære venner af regentparret og er fast inventar til store begivenheder på slottet. Det samme gør sig gældende for Ellen Hillingsø og hendes mand Christoffer Castenskiold, der altid er at finde på gæstelisterne til både officielle og mere uformelle arrangementer i den kongelige familie. Og takket være sit virke som skuespiller var Hillingsø også at finde til Dronningens kulturbal i tirsdags. Parrets to børn Thomas og Anna er tæt på prins Christian og prinsesse Isabella, og de to familier er blevet set på afslappede biografudflugter.

​​Hella Joof

Også en anden danmarkskendt skuespiller har fundet vej til de bonede gulve: Hella Joof. Men selvom den 53-årige skuespiller nok er vant til at være i fokus, så er det takket være sin mand, lægen Henrik ’Snit’ Jepsen, at hun er blevet indlemmet i kronprinsparrets cirkler. ’Snit’ er faktisk hans frømandsnavn, og det var netop i den helt særlige styrke, han mødte Pingo – altså Kronprinsen. Parret mødte hinanden i 2002 og blev gift ti år senere og har været med til de fleste af kronprinsparrets store mærkedage – blandt andet ’Pingos’ 40 års fødselsdag og tvillingerne Vincent og Josephines dåb i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet

​Lars H.U.G.

Mange danskere fik et sug i maven - måske endda også lidt fugtige øjne - da en tindrende lykkelig kronprins Frederik holdt sin måske bedste tale nogensinde for sin smukke brud i 2004.

‘Kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed’, lød det fra Kronprinsen, der havde lånt den smukke linje fra sangeren Lars H.U.G.s plade ‘Kysser himlen farvel’.

Når Frederik på den måde berømmede H.U.G, skyldtes det ikke udelukkende, at det er en ubestridelig smuk sangtekst, men også, at han og sangeren er nære venner. De to mænd ses gerne til ‘drengeselskaber’, og sangeren har optrådt for kronprinsparret ved adskillige lejligheder - blandt andet til Frederiks 40-års fødselsdag - og så var den 62-årige kunstner blandt de få private venner, der var inviteret til prins Vincent og prinsesse Josephines dåb i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet

Thomas Blachman

Den kontroversielle musiker og ‘X Factor’-dommer Thomas Blachman blev i begyndelsen af 00’erne inviteret til at deltage i Kronprinsens såkaldte tænketank, hvor blandt andre også Thomas Vinterberg deltog.

Det blev dog ikke til så meget med møderne i ‘tanken’, men Blachman og hans daværende kone, Viola Heyn-Johnsen, nåede at blive inviteret til kronprins Frederiks bryllup med Mary Donaldson i Vor Frue Kirke i maj 2004.Siden er venskabet dog løbet lidt ud i sandet, fortalte han i januar til ugebladet Her & Nu:

“Vi sad bare ved en middag, hvor nogen prøvede at score hinanden. Og du ved, mænd mellem mænd, der prøver at være mest fascinerende at høre på. I det selskab var det for mig Kronprinsen, der var den mest interessante at lytte til. Jeg savner at tale med ham,” indrømmede den 52-årige Blachman.

Henrik Tvede

Der er nok ikke mange danskere, der kan sætte ansigt på guitaristen i coverbandet Led Zeppelin Jam. Men Henrik Tvede, som musikeren hedder, er faktisk en af Kronprinsens helt gamle venner, som han mødte til en koncert i Aarhus for over 20 år siden. Tvede, der også har spillet for Sanne Salomonsen, var da også at finde på listen over deltagere til dåben af kronprinsparrets tvillinger.

Jarl Friis-Mikkelsen

Tv-vært og skuespiller Jarl Friis-Mikkelsen og hans kone, Susanne Pehrsson er også kommet tæt på kronprinsparret. Venskabet skal ifølge en kilde med indgående kendskab til hoffet være opstået, da Jarlen hjalp Kronprinsen med skærm- og medietræning for nogle år tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet

Chris Minh Doky

Jazzmusikeren Doky mødte Frederik i New York, da tronfølgeren boede der i begyndelsen af 1990’erne. De to blev nære venner - og det samme blev deres koner efterfølgende. I så høj grad, at Tanja Doky i 2007 blev udnævnt til Kronprinsessens hofdame. Hun stoppede sidste år - et år efter, at hun og Chris blev skilt. I dag danner Tanja Doky par med Kronprinsens hofchef Christian Schønau.

Thomas Vinterberg

Den prisvindende filminstruktør var med i kronprins Frederiks tænketank og har siden haft en godt forhold til ham. Vinterberg var på gæstelisten, da Kronprinsen sagde ja til sin Mary, og kronprinsparret har kastet glans over flere af hans filmpremierer.

Artiklen fortsætter under billedet

Marc Høm

Modefotografen Marc Høm og hans hustru Malou hører til kronprinsparrets inderkreds. Høm mødte Frederik i New York, mens Malou har adelig baggrund og er en af de få, der har fået tildelt den fornemme titel kammerdame. Marc
Høms halvsøster er i øvrigt Helene Reingaard Neumann, der er Thomas Vinterbergs anden kone.