Fra landsholdet til B.T.s chefstol - Harry Bendixen og Mr. Smile var avisens egne stjerner, der gjorde B.T. til Danmarks bedste sportsavis.
B.T. har altid været Danmarks sportsavis. En kurs, der blev lagt fra premieren i 1916, hvor man præsenterede den nye avis som »Sportsmandens blad«.
Og alle kræfter blev sat ind på altid at være først med nyheder og resultater.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs om det helt store gennembrud for BTs sport i 1921, hvor Mr. Smile (alias Emil Andersen) blev sportsredaktør. I 1944 blev den tidligere landsholdsspiller Harry Bendixen efterfølgene udnævnt til chefredaktør.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Fra landsholdet til B.T.s chefstol - Harry Bendixen og Mr. Smile var avisens egne stjerner, der gjorde B.T. til Danmarks bedste sportsavis.
B.T. har altid været Danmarks sportsavis. En kurs, der blev lagt fra premieren i 1916, hvor man præsenterede den nye avis som »Sportsmandens blad«.
Og alle kræfter blev sat ind på altid at være først med nyheder og resultater.
Det helt store gennembrud for B.T.s sport kom i 1921, hvor Mr. Smile, (alias Emil Andersen ) blev sportsredaktør. Mr. Smile, der kom fra Idrætsbladet, var berømt for sin begejstring og sin personlige og uortodokse skrivestil, og han var dengang Danmarks mest elskede sportsjournalist. Det blev naturligvis udnyttet reklamemæssigt. På en B.T. plakat hed det:
»Sportsmand! Den rigtige sportsartikel står hver dag i B.T., og skrives af Mr. Smile!«.
Med Mr. Smile ved roret kunne det ikke gå hurtigt nok med at bringe resultatet af årets fodboldlandskamp i Stockholm mod svenskerne i 1921, og B.T.s. redaktion valgte at tage et fly til hjælp. Få minutter efter at årets arvefjende- opgør var fløjtet af, dukkede B.T.s flyvemaskine op over Københavns hustage. Reglen var, at grønne blink betød dansk sejr, mens røde betød nederlag. Denne dag endte klampen uafgjort, og der var malet to store nuller under vingerne. Men det var en sejr for B.T.
Senere klarede journalisterne selv kampen mod trykkeriets deadline ved at hamre ekstra stærkt på deres skrivemaskiner, og efter at Danmark i 1926 havde tævet svenskerne med 2-0 i Idrætsparken udkom B.T. for første gang med en søndagsudgave med stort kampreferat.
Da tilskuerne i 1930 efter en dansk kanonsejr på 6-1 over svenskerne jublende forlod Idrætsparken i København, stod kvikke avisdrenge parate med en ekstra udgave af B.T.
B.T.s journalister havde løbende telefoneret deres artikler til redaktionen, og trykkeriet havde leveret med lynets hast. Naturligvis ikke noget der imponerer i dag, hvor alt kan følges på nettet eller tv, men dengang var det en sensation.
Det var B.T.s begejstring for sporten der senere lokkede fodboldhelten Harry Bendixen til avisen, hvor han ikke kun satte ekstra skub i sportsdækningen, men også blev avisens chefredaktør.
16 landskampe
Som det fremgår af B.T.s utraditionelle sports-forside fra juni 1927, var Harry Bendixen højre halfback på landsholdet, der skulle møde svenskerne i Stockholm. Kampen endte i øvrigt 0-0.
Harry, der spillede for AB, opnåede 16 landskampe og scorede et enkelt mål på straffe i en kamp mod svenskerne, inden han forlod grønsværen til fordel for jobbet som sportsjournalist på først Berlingske Tidende og senere B.T.
Aktiv modstandsmand
Her blev han i 1944, under den tyske besættelse, udnævnt til avisens chefredaktør. Bendixen var aktiv modstandsmand og med i den illegale efterretningstjeneste. Han havde i en periode haft et våbenlager skjult under et par løse gulvbrædder på sit kontor, og på redaktionen frygtede man, at tyskerne ville ransage bladhuset, og at Bendixen ville blive arresteret. Han måtte derfor i en periode gå under jorden og kunne først igen indtage sin plads i chefstolen den 5 maj 1945. En post, han bevarede indtil sin pludselige død af blindtarmsbetændelse i 1954.
Bendixen blev kun 53 år, men nåede at sætte sit præg på B.T. s udvikling og styrede avisen, da oplaget passerede de magiske 100.000 eksemplarer. Han var også forfatter til en stribe populære ungdomsbøger om fodbold og nogle af sine gamle landsholdskolleger.
