’I dag er det B-dag’, hed det med store bogstaver på B.T.s forside, da The Beatles i 1964 invaderede København. 8.000 skrigende fans tog imod i Kastrup lufthavn. Politiets afspærring blev sprængt, og flere hundrede fans stormede helt ud til flyets trappe, hvor de nærmest besvimede ved synet af de fire britiske musikere.



LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan danskerne tog imod Beatles den dag i 1964. Den verdensberømte popgruppe studerede desuden ivrigt dagens B.T. efter deres koncert i København den 4. juni. Paul McCartney læste højt og prøvede så godt han kunne at tyde de danske gloser...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


’I dag er det B-dag’, hed det med store bogstaver på B.T.s forside, da The Beatles i 1964 invaderede København. 8.000 skrigende fans tog imod i Kastrup lufthavn.

Hvad står der? Hvad synes danskerne om os?

Den verdensberømte popgruppe The Beatles studerede ivrigt dagens B.T. efter deres koncert i København den 4. juni 1964. Paul McCartney læste højt og prøvede så godt han kunne at tyde de danske gloser.

Artiklen fortsætter under billedet

’I dag er det B-dag’, lød budskabet på B.T.s forside i 1964
’I dag er det B-dag’, lød budskabet på B.T.s forside i 1964
Vis mere

Men uanset hvad de fik ud af anmeldelsen og omtalen i B.T., så væltede Beatlerne nærmest København, da de for første og eneste gang optrådte i Danmark.

’B - DAG for Beatles’ hed den store overskrift på B.T., da de ankom.

I Kastrup lufthavn ventede godt 8.000 jublende og skrigende fans på at byde dem velkommen. Politiets afspærring blev sprængt, og flere hundrede fans stormede helt ud til flyets trappe, hvor de nærmest besvimede ved synet af de fire britiske musikere.

Artiklen fortsætter under billedet

Yeah, yeah, yeah. Danske piger i 60er-mode var ellevilde under koncerten i K.B.-Hallen. Foto: Sv. Aage Mortensen
Yeah, yeah, yeah. Danske piger i 60er-mode var ellevilde under koncerten i K.B.-Hallen. Foto: Sv. Aage Mortensen
Vis mere

Trommeslageren Ringo Starr var sygemeldt og skulle have fjernet sine mandler. Han blev i sidste øjeblik erstattet af den ukendte Jimmy Nicholls.

Den danske arrangør Niels Wenkens havde ellers forberedt den danske trommeslager Torben Saldorf fra The Hitmakers på, at han måske skulle afløse den syge Ringo. En nervepirrende opgave, som Saldorf tog roligt:

»Jeg er klar, hvis The Beatles har brug for mig,« sagde han til B.T.

Han havde i 1962 set dem optræde i Star Club i Hamborg og var ikke så benovet over dem.

Kaos og tumult da Beatlerne landede i Kastrup. 8.000 fans tog imod, og mange masede sig helt ud til flyet, hvor berømthederne lige kan skimtes midt på trappen. Foto: Hans Petersen
Kaos og tumult da Beatlerne landede i Kastrup. 8.000 fans tog imod, og mange masede sig helt ud til flyet, hvor berømthederne lige kan skimtes midt på trappen. Foto: Hans Petersen
Vis mere

Efter den vilde modtagelse i lufthavnen måtte de fire Beatler senere smugles ind på Royal Hotel ad kælderdøren for at undgå andre 3.000 yeah, yeah-skrigende fans.

4.400 heldige havde fået billet til aftenens to koncerter kl. 18.30 og kl. 21. The Beatles optrådte kun i cirka 25 minutter med seks numre. Resten af tiden måtte de danske grupper The Hitmakers, The Weedons og The Beethovens holde hallen i kog.

Paul McCartney læste højt af koncertanmeldelsen i B.T. efter The Beatles første og eneste optræden i Danmark i 1964. Ringo Starr var ikke med, og manden i den hvide cottoncoat, Jimmy Nicholls, afløste på trommerne. Foto Tage Nielsen
Paul McCartney læste højt af koncertanmeldelsen i B.T. efter The Beatles første og eneste optræden i Danmark i 1964. Ringo Starr var ikke med, og manden i den hvide cottoncoat, Jimmy Nicholls, afløste på trommerne. Foto Tage Nielsen
Vis mere

Men de 50 minutters optræden var nok til at sikre The Beatles et honorar på 175.000 kr. i datidens penge.

Til gengæld måtte politiet på overarbejde, idet der mellem de to koncerter opstod flere voldsomme gadeslagsmål foran K.B. Hallen, og store ekstra politistyrker med hunde måtte tilkaldes.

Så næste dags forside legede lidt med bogstaverne og erklærede, at B-dag også var P-dag, som følge af den store politiindsats.

BT forside 1964
BT forside 1964
Vis mere