Den tidligere nøgenmodel og ’sengekantskuespiller’ ville ikke ynkes.

Da Birte Tove sov stille ind lørdag, holdt hun sine to børn Adam Brix og Anne Katrine Tove Brix i hånden. Endelig fik den populære skuespiller fred for den sygdom, som i årevis gradvist havde ødelagt hendes helbred.

»Hun fungerede jo fint. Og hun ville frem for alt ikke ynkes,« fortæller vennen gennem mange år, kapelmester Henrik Krogsgaard, til BT om årsagen til, hvorfor Birte Tove skjulte sin sygdom.

Da sygdommen ramte hende for år tilbage, tog den sygeplejerskeuddannede Birte Tove diagnosen med oprejst pande. For hun var ukuelig, og hendes humoristiske sans gjorde, at hun ikke lod sig slå ud. Derfor anede ingen, at Birte Tove faktisk led af den dødbringende sygdom sklerose, der for to-tre år siden tvang hende i en kørestol.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den skønne nøgenmodel Birte Tove, og hele hendes karriere som den smukke fotomodel der blandt andet medvirkede i frække film som 'Tandlæge på sengekanten' og 'Rektor på sengekanten'. Derudover får du et ekstraordinært indblik (stor billedserie) i hendes tidlige karriere-år og frem til i dag - med og uden tøj på...

Det får du:

  • Artikel om dødsfald: Birte Tove skjulte sin sygdom
  • Stor billedserie + fakta: Birte Tove 1945-2016
  • Artikel om sygdom: Så barsk er sklerose


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Den tidligere nøgenmodel og ’sengekantskuespiller’ ville ikke ynkes.

I årevis levede Birte Tove med sklerose.

Faktisk levede hun så godt med sygdommen, at det i mange år lykkedes hende at holde den skjult for offentligheden. Først det sidste par år tvang sygdommen hende til at sidde i kørestol, indtil den blonde skuespiller til sidst fik fred. Og det var godt, synes hendes mangeårige ven, kapelmesteren Henrik Krogsgaard.

Da Birte Tove sov stille ind lørdag, holdt hun sine to børn Adam Brix og Anne Katrine Tove Brix i hånden. Endelig fik den populære skuespiller fred for den sygdom, som i årevis gradvist havde ødelagt hendes helbred.

Birte Tove døde af sygdommen sklerose, som er en neurologisk sygdom, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet. Nogle oplever såkaldte ’angreb’ af føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Mens andre oplever en gradvis forværring, hvor de over en årrække bliver mere og mere invaliderede. Sådan var tilfældet med Birte Tove.

I årevis holdt hun sygdommen skjult, fordi hun faktisk havde det godt på trods af sygdommen. Og dét var lige præcis derfor, Birte Tove ikke ønskede at fortælle, at hun var syg.

Fungerede og ville ikke ynkes

»Hun fungerede jo fint. Og hun ville frem for alt ikke ynkes,« fortæller vennen gennem mange år, kapelmester Henrik Krogsgaard, til BT om årsagen til, hvorfor Birte Tove skjulte sin sygdom.

Hun var kvinden, der fik mangt et mandehjerte til at banke hurtigere dengang i 1970erne, hvor den blonde og naturligt kønne Birte Toves kontrafej prydede adskillige drengeværelser og fængselsceller i det ganske land. For Birte Tove var smuk på den uskyldige og naboens-datter-agtige måde. Faktisk var Birte Tove så fint skabt, at det var hendes figur, datidens voksmannequiner blev skabt efter. Men Birte Tove var meget mere end en smuk kvinde.

Da sygdommen ramte hende for år tilbage, tog den sygeplejerskeuddannede Birte Tove diagnosen med oprejst pande. For hun var ukuelig, og hendes humoristiske sans gjorde, at hun ikke lod sig slå ud. Derfor anede ingen, at Birte Tove faktisk led af en dødbringende sygdom, der for to-tre år siden tvang hende i en kørestol.

Det bekræfter Birte Toves to børn, Adam Brix og Anne Katrine Tove Brix, som også fortæller, at deres mor ofte affærdigede sin sygdom med, at der var andre, som havde det meget værre end hun.

»Hun gik tit mere op i ting, hun så eller hørte i nyhederne, og syntes det var frygteligt,« fortæller Adam Brix til BT.

Sammen med sin søster fortæller han om moderens sidste tid til BT.

En af de sidste gange, Birte Tove viste sig i offentligheden, var til grevinde Anne Dorte af Rosenborgs begravelse i Lyngby Kirke i januar 2014. Dengang sad hun i rullestol, og selv om sygdommen havde sat sit præg på den tidligere blonde skønhed, havde Birte Tove bestemt ikke givet op.

»Der var en modstand mellem hendes sygdom og hende selv. Selv om hun kunne have det dårligt pga. sygdommen, kunne hun stadig være i godt humør,« husker Adam Brix.

Beholdt humøret til det sidste

Sådan havde Birte Tove det også til allersidst. For selv om hun i mange år ikke mærkede meget til sin sygdom, så blev hun meget syg til sidst.

»Vi har jo vidst, at på et tidspunkt ville sygdommen tage over. Men vi har haft hende i mange år, og det skal vi bare være taknemmelige for. Vi har været heldige, at hun kunne leve godt så længe,« siger Anne Katrine Tove Brix, mens hendes bror tilføjer:

»Selv hvis hun havde det, hun kaldte for en dårlig dag, kunne hun stadig grine og være humoristisk,« beskriver Adam Brix sin mors sidste tid.

Den tilbragte Birte Tove i sin tre-værelses lejlighed i Holte. Her besøgte vennen Henrik Krogsgaard hende for en måned siden.

»Hun havde et lune og et humør, selv den sidste gang jeg besøgte hende, hvor hun var meget syg, da var hun i et fantastisk humør, Der lå hun ikke i sengen, hun skulle jo op og ryge sig en cigaret. Det var Birtes største last. Men det var en slem sygdom, som hun var meget hårdt angrebet af til sidst. Og selv om det altid er forfærdeligt, når folk dør, er det også godt. For på et tidspunkt bliver det uværdigt. Jeg synes, det var godt, hun fik fred,« siger Henrik Krogs­gaard til BT.

Birte Tove efterlader sig udover sine to voksne børn også tre børnebørn, hvoraf den ældste er syv år.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

SÅ BARSK ER SKLEROSE


Sygdommen sklerose er som at have skoldkopper i hjernen.

Sådan forklarer overlæge Morten Blinkenberg fra Rigshospitalet sygdommen på Skleroseforeningens hjemmeside. Ikke fordi sygdommene skoldkopper og sklerose kan sammenlignes overhovedet, men fordi der er brug for at bibringe folk et billede af, hvad der sker, når man får sklerose. Skoldkopper giver små røde, kløende, væskefyldte blærer på huden, der langsomt heler op igen. Ved sklerose kommer der også små pletter og hævelser i nervevævet i hjernen eller rygmarven, som med tiden heler op igen. Men nogle gange heler de ikke alle op og så begynder man at få symptomer som f.eks. følelsesforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Lørdag døde skuespiller Birte Tove efter længere tids kamp mod sklerose. I tv-serien ’Bedrag’ er tv-seerne gennem de seneste uger også blevet konfronteret med sygdommen, da politiassistentens kone, spillet af Line Kruuse, lider af sklerose. En sygdom, som kan være svær at forstå. En sygdom, som knap 14.000 danskere lever med hver dag.

Finn Sellebjerg er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Han forklarer, at sklerose kan udvikle sig vidt forskelligt hos det enkelte menneske.

»Sklerose kan både være så mild, at den er svær at registrere og vanvittig alvorlig. Den ene yderlighed er dem, der først får konstateret sygdommen, når de bliver obduceret. Der er dem, der får lidt sløret syn på det ene øje som 25-årige, lidt snurren i benene som 40-årige og så i øvrigt lever sunde og raske resten af livet. Og så er der ganske få af de allersværeste tilfælde, hvor symptomer udvikler sig nærmest eksplosivt hurtigt inden for det første år,« siger Finn Sellebjerg.

Han forklarer, at den statistik, lægerne har adgang til, stammer fra de patienter, der fik konstateret sygdommen i 80erne og 90erne. På det tidspunkt havde lægerne endnu ikke adgang til effektiv forebyggende behandling. Den statistik viser, at efter 25 år kan ⅓ ikke gå længere, ⅓ kan gå rundt med stok eller rollator og ⅓ har stadig gangfunktionen i behold.

Bedre forebyggelse

»Det er en uforudsigelig sygdom. I dag kan vi sætte ind med effektiv forebyggende behandling, men efter 10-15 års sygdom vil det langsomt gå ned ad bakke, uden at vi forstår hvorfor. Det er sjældent smertefuldt, men man vil langsomt miste flere og flere funktioner. Til sidst er der mange, der får en lungebetændelse eller anden svær infektion, men det er ikke lidelsesfuldt,« siger Sellebjerg.

Selvom sklerosegåden endnu ikke er løst, så er der gode muligheder for at forebygge de såkaldte ’attakker’ og dermed undgå, at sygdommen udvikler sig hos helt unge mennesker.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

STOR BILLEDSERIE: BIRTE TOVE (1945-2016)


Birte Tove blev født 16. januar 1945. Hun blev opdaget af Ekstra Bladets fotograf i 1967 og endte som side 9-pige, da hun var i gang med uddannelsen til sygeplejerske.

1970: Debuterede i filmen Christa i 1969, og indspillede sin første sengekantfilm ’Mazurka på sengekanten’ året efter.
1970: Debuterede i filmen Christa i 1969, og indspillede sin første sengekantfilm ’Mazurka på sengekanten’ året efter. Foto: Christen Hansen
Vis mere

1971: Der blev lavet en mannequin-dukke efter Birte Toves mål, senere samme år medvirkede hun i ’Tandlæge på sengekanten’
1971: Der blev lavet en mannequin-dukke efter Birte Toves mål, senere samme år medvirkede hun i ’Tandlæge på sengekanten’
Vis mere

Birte Tove fotograferet i 1971
Birte Tove fotograferet i 1971 Foto: Scanpix
Vis mere

Foto: Børge Walther
Vis mere

1976: Var gift med Ole Schächter i 25 år. De fik to børn sammen, datteren Anne Katrine i 1976 og sønnen Adam i 1979.
1976: Var gift med Ole Schächter i 25 år. De fik to børn sammen, datteren Anne Katrine i 1976 og sønnen Adam i 1979.
Vis mere

1982: I 80erne optrådte hun som sangerinde i Palmehaven, Damhuskroen og Valencia. Senere fik hun en mindre rolle i ’Riget’ I og II i halvfemserne, hvor hun også var underholdningschef hos DFDS.
1982: I 80erne optrådte hun som sangerinde i Palmehaven, Damhuskroen og Valencia. Senere fik hun en mindre rolle i ’Riget’ I og II i halvfemserne, hvor hun også var underholdningschef hos DFDS.
Vis mere

Fotograferet topløs på båd i 1984.
Fotograferet topløs på båd i 1984. Foto: Britt Lindemann
Vis mere

I 1970erne var Birte Tove indbegrebet af enhver drengedrøm. Men den blonde skønhed skjulte i årevis, at hun led af sygdommen sklerose, som hun døde af i lørdags, 71 år gammel. Arkivfoto: Svend Aage Mortensen
I 1970erne var Birte Tove indbegrebet af enhver drengedrøm. Men den blonde skønhed skjulte i årevis, at hun led af sygdommen sklerose, som hun døde af i lørdags, 71 år gammel. Arkivfoto: Svend Aage Mortensen
Vis mere

Birte Tove og Ole Søltoft i 'Rektor på Sengekanten'
Birte Tove og Ole Søltoft i 'Rektor på Sengekanten'
Vis mere

Birte Tove i 1992
Birte Tove i 1992 Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Birte Tove (tv) og Lisa Renee (th) til premiere på lystspillet 'Høfeber' på Det Ny Teater i 1996.
Birte Tove (tv) og Lisa Renee (th) til premiere på lystspillet 'Høfeber' på Det Ny Teater i 1996.
Vis mere

Birte Tove fotograferet i 1997
Birte Tove fotograferet i 1997 Foto: Mikal Schlosser
Vis mere

1997: Sygdom tvang hende til at stoppe sit fuldtids­arbejde. I stedet oprettede hun Søllerød Loppe­marked, hvor hun var stands­forstanderinde i mange år.
1997: Sygdom tvang hende til at stoppe sit fuldtids­arbejde. I stedet oprettede hun Søllerød Loppe­marked, hvor hun var stands­forstanderinde i mange år.
Vis mere

Birte Tove afslørede torsdag d. januar 6, 2000, en af Marilyn Monroes kjoler, det absolutte trækplaster på Museum Eroticas Marilyn Monroe-udstilling, der åbnede samme dag. Ole Ege, manden bag Museum Erotica i København, havde selv købt kjolen for 300.000 kroner på en auktion i New York i Oktober 1999. NORDFOTO/Bax Lindhardt 2000
Birte Tove afslørede torsdag d. januar 6, 2000, en af Marilyn Monroes kjoler, det absolutte trækplaster på Museum Eroticas Marilyn Monroe-udstilling, der åbnede samme dag. Ole Ege, manden bag Museum Erotica i København, havde selv købt kjolen for 300.000 kroner på en auktion i New York i Oktober 1999. NORDFOTO/Bax Lindhardt 2000
Vis mere

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Skuespillerinden og modellen Birte Tove fotograferet i 2005
Skuespillerinden og modellen Birte Tove fotograferet i 2005 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Birte Tove i 2006
Birte Tove i 2006
Vis mere

Birte Tove deltog i Grev Christian af Rosenborgs begravelse i 2013. Arkivfoto: Hanne Rask
Birte Tove deltog i Grev Christian af Rosenborgs begravelse i 2013. Arkivfoto: Hanne Rask
Vis mere