Milliardær og Danfoss-enke Bitten Clausen døde mandag aften 103 år gammel. Hun var en nær veninde af dronning Ingrid og har efterfølgende været tæt på kongefamilien.

Kaffeslabberas, hemmelige skattejagter og havevandring. Som betydningsfuld erhvervskvinde og gift med grundlæggeren af termostatvirksomheden Danfoss, har Bitten Clausen haft mange oplevelser med den danske kongefamilie.

Men nu er det slut. Mandag den 7. marts døde Bitten Clausen i en alder af 103 år.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om Bitten Clausen og hendes relation til kongefamilien. Hun har været en fast gæst i de kongelige gemakker og har blandt andet været selvskrevet til barnedåb, bryllup og lignende festlige begivenheder hos de kongelige.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Milliardær og Danfoss-enke Bitten Clausen døde mandag aften 103 år gammel. Hun var en nær veninde af dronning Ingrid og har efterfølgende været tæt på kongefamilien.

Kaffeslabberas, hemmelige skattejagter og havevandring. Som betydningsfuld erhvervskvinde og gift med grundlæggeren af termostatvirksomheden Danfoss, har Bitten Clausen haft mange oplevelser med den danske kongefamilie.

Men nu er det slut. Mandag den 7. marts døde Bitten Clausen i en alder af 103 år.

Hun var gift med ingeniør Mads Clausen, som grundlagde Danfoss i 1933 på Nordals i Sønderjylland.

Da han døde i 1966 overtog Bitten Clausen posten som bestyrelsesformand for industrieventyret, der i dag er vokset til en global koncern med en årlig omsætning på knap 35 milliarder kroner. Virksomhedens mest kendte produkt er termostater til varmeregulering.

Det var ikke kun i lokalområdet, Bitten Clausen var et kendt ansigt. Også blandt de kongelige på Amalienborg, var hun vellidt.

I biografien ’Bitten Clausen – historier fra et liv’ af Gertraudt Jepsen fortæller Danfoss-dynastiets grand old lady om sit livslange personlige forhold til dronning Ingrid og resten af det danske kongehus.

Hun har været en fast gæst i de kongelige gemakker og har blandt andet været selvskrevet til barnedåb, bryllup og lignende festlige begivenheder hos de kongelige.

Bitten Clausen nåede at blive imponerende 103 år gammel. Igennem et langt liv nåede hun både at være ægtefrue til Mads Clausen - manden der grundlagde industrigiganten Danfoss - og veninder med dronning Ingrid samt en god bekendt af Kongehuset. Arkivfoto: Scanpix
Bitten Clausen nåede at blive imponerende 103 år gammel. Igennem et langt liv nåede hun både at være ægtefrue til Mads Clausen - manden der grundlagde industrigiganten Danfoss - og veninder med dronning Ingrid samt en god bekendt af Kongehuset. Arkivfoto: Scanpix Foto: Danfoss og diverse
Vis mere

Fruen og Dronningen

Det første royale møde fandt sted i 1951, hvor det daværende regentpar Frederik den niende og dronning Ingrid kom på officielt virksomhedsbesøg på Danfoss for at besigtige Nordals’ stolthed.

Og på nær lidt spildt kaffefløde og en forsinket buket, var besøget ifølge biografien en succes.

Det var dog især efter kong Frederiks død i 1972, at forholdet mellem Danfoss-fruen og dronning Ingrid blomstrede.

De to kvinder var begge interesserede i blomster, og når dronningen besøgte sit sommerresidens på Gråsten Slot - ikke langt fra Als - delte de tips og tricks til en flottere have.

»Det blev derefter sådan, at hver gang dronningen kom til Gråsten Slot, kom hun og besøgte mig og så på min have. Jeg tror, de fleste kvinder er glade for blomster, og hun var i al fald meget glad for sin have. Hun vejledte mig også, uden at vi talte meget om det. Hun kunne, uden at sige ret meget, gøre mig opmærksom på, at den og den plante kunne hun ikke så godt lide dér og så videre. Det var meget givtigt,« siger Bitten Clausen i biografien.

Selv efter dronning Ingrids død i 2000 gæstede Bitten Clausen jævnligt de bonede gulve, for i løbet af årerne havde hun også lært resten af kongefamilien at kende.

Blandt andet fortæller hun i biografien om en skattejagt, hun arrangerede for kronprins Frederik og prins Joachim, da brødrene ikke var mere end 11 og 12 år gamle.

Flaskepost og skattekiste

Turen gik til den lille ø Langli ud for Esbjerg med skonnert, flaskepost og skattekiste.

»På den måde har forholdet til prinserne udviklet sig igennem årene, og det er altid dejligt at være i deres selskab. Det er en stor ære for mig, at prinserne har inviteret mig med til deres højdepunkter i livet, bryllupper og barnedåb. De behandler mig med stor respekt og varme. Det er jeg taknemmelig for,« siger Bitten Clausen i biografien.

Hun var blandt andet med, da kronprinseparrets førstefødte prins Christian i 2006 blev døbt i Christiansborg Slotskirke, og da prins Joachim blev gift med Alexandra i 1995.

LISTE OVER DANMARKS RIGESTE

 

Foto: Claus Fisker
Foto: Claus Fisker
Vis mere

1. Familien Kirk Kristiansen Lego, 122.7 mia. kr.

2. Familien Holch Povlsen Bestseller A/S, 36.7 mia. kr.

3. Familien Louis-Hansen Coloplast, 33.9 mia. kr.

4. Lars Larsen Jysk, 26.5 mia. kr.

5. Hanni Toosbuy Kasprzak, Ecco, 17 mia. kr.

6. Familien Clausen, Danfoss, 11,8 mia. kr.

7. Ane Uggla og familie Mærsk, 11.1 mia. kr.

8. Bent Jensen Linak Holding, 8.2 mia. kr.

9. Familien Kirk Johansen Lego-familien, 8 mia. kr.

10. Familien Topsøe Haldor Topsøe, 7,2 mia. kr.

Kilde: Business.dk