Viaplay, der er en af nordens førende streaming-tjenester og som i løbet af sommeren og ikke mindst efteråret virkelig har opprustet deres sortiment af film og tv-serier, kan nu for alvor mærke, at den satsning giver pote – ikke mindst på børnefronten, hvor film som den eksklusive og anmelderroste Frozen og Det Regner med Frikadeller 2 samt aftalen omkring Nickelodeon, en kanal der er kendt for bl.a. Svampebob Firkant, iCarly, Sam & Cat samt Teenage Mutant Ninja Turtles, har katapulteret forbruget helt i vejret.

Ifølge selskabets vice- og underholdningschef, Rikard Steiber, har Viaplay registeret en temmelig væsentlig stigning i forbruget af specielt børneindholdet med intet mindre end 513 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. Han siger bl.a. følgende til Stream:

Læs også: Ny Walking Dead spin off-serie foregår i Los Angeles

"Det er fantastisk at opleve, hvordan Viaplays brugere virkelig har fået øjnene op for vores indhold, og vi har absolut det bedste indhold, uanset om det gælder sport, film, serier eller børneunderholdning. Vi har også kunnet se, hvordan afspilningen af indhold fra de mobile platforme bliver ved med at stige. I år er forbruget 144 % højere end det var sidste år."

Og han fortsatte:

"Jeg er selv far, og jeg er ikke i tvivl om, at en del af den stigning som vi oplever på de mobile formater også skyldes vores børneindhold. Nu kan ungerne jo tage Frozen med sig på mobilen eller deres tablet og så se den uanset, hvor de befinder sig."

Viaplay tilbyder i øvrigt som den eneste streaming-tjeneste i Norden forbrugeren mulighed for at downloade hele film og serier for derefter at afspille dem uden adgang til en bredbåndsforbindelse – noget der netop gør det lettere for børnefamilierne at tage underholdningen med på udenlandsrejser, julebesøg eller med i sommerhuset.