Robert Kirkman, manden bag tegneserieudgaven af The Walking Dead og en af styrmændene på tv-serien af samme navn, er ikke i tvivl om at årets sæson af zombieserien bliver den hidtil vildeste.

Tidligere på året fortalte han vidt og bredt om hans planer for Rick, Daryl, Michonne og Carl - dog uden nogensinde at afsløre, hvad der sker med holdet i Terminus - og forleden dukkede den første trailer så op på den årlige tegneseriekongres Comic Con i San Diego – og det lader til at showrunneren havde ret: The Walking Deads femte sæson ser aldeles fantastisk ud. Hvis du har fulgt Rick Grimes og resten af holdet gennem seriens første fire sæsoner, vil du bestemt ikke gå glip af traileren til efterårets store brag.

Læs også: Se traileren til tv-serien Halo: Nightfall

The Walking Deads femte sæson løber over tv-skærmene i USA fra søndag d. 12. oktober. Stream forventer at DR3, præcis som med de foregående fire sæsoner, sender sæsonen på kanalen hen over efteråret, men vi har endnu ikke kunnet få det bekræftet.

Du kan se traileren lige her