Med bind for øjnene og hænderne stramt bundet på ryggen spæner elverprinsessen Amberle (Poppy Drayton) gennem skoven. Hun er den eneste pige blandt 30-40 drenge, der alle kæmper om at nå op til målstregen som en af de syv første. For hvis de gør det, betyder det, at de er en del af gruppen med det ærefulde hverv at bevogte og tage sig af det gamle Ellcrys-træ, som besidder magiske kræfter. Det barske optagelsesritual kræver dog hurtigt sine ofrer, da flere af Amberles konkurrenter enten bliver knockoutet af skovens mange træer eller falder i huller, de ikke har kunnet memorere, da de øvede ruten.

Efter flere benspænd og hårde tacklinger fra modstanderne slider Amberle sig lige akkurat ind på en syvendeplads. Det vækker dog ikke voldsom glæde hos hendes farfar, der er konge i elverdalen. Men Amberle finder hurtigt ud af, at hun har en anden tilknytning til Ellcrys-træet end nogen andre har haft. Det viser hende fremtiden – og den ser ikke lys ud.

Læs også: Stjæler Netflix rampelyset fra den nye Batman v Superman-film?

Onde dæmoner er nemlig sluppet fri af deres årelange fængsel, og hverken de almindelige elvere, dværge, trolde eller mennesker, der lever i The Four Lands, kan stoppe dem. Der er heldigvis stadig nogle få stykker tilbage, der besidder magiske kræfter. En af dem er halvelveren Wil (Austin Butler), der sammen med Amberle og menneskepigen Eritrea begiver sig ud på en farefuld rejse for at finde en måde at stoppe de mørke kræfter på.

Skuespillet skriger til himlen

Det starter rigtig godt for The Shannara Chronicles, som er baseret på Terry Brooks’ succesfulde bøger af samme navn. Helt Hunger Games-agtigt flyver vi gennem skoven, når Amberle skal forsøge at vinde en plads som vogter af Ellctrys-træet. Det hele er samtidig krydret med flotte, varme farver, der giver hele serien et flot visuelt udtryk.

Derfor er det endnu mere ærgerligt, at Alfred Gough, Miles Miller, (Spider-Man II og Smallville) og resten af producerholdet ikke har været i stand til at finde veloplagte skuespillere. Poppy Drayton og Ivana Baquero, der spiller henholdsvis elverprinsessen Amberle og menneskepigen Eritrea, leverer begge fine præstationer, men når de ikke har noget at spille bold opad, bliver det svært.

Læs resten af anmeldelsen her

Vil du løbende have nyheder fra streaming-fronten, så giv Stream et Like på Facebook.