Mens vi stadig venter på tv-serien Ballers, der bl.a. laves i samarbejde Dwayne Johnson og Mark Wahlberg, kan vi passende sætte os til rette i sofaen og se Survivor's Remorse fra tv-kanalen Starz. Serien går bag facaden i basketball-verdenen og følger en ung spiller bedst som han får sit store gennembrud – noget der naturligvis fører en masser godt og skidt med sig. Første sæson er på seks afsnit af 30 minutters løbetid.

Survivor´s Remorse følger Cam Calloway (Jessie T. Usher), en ung, lovende basketball-spiller, der pludselig finder sig selv i mediernes søgelys, da han underskriver en yderst lukrativ kontrakt med et professionelt hold i Atlanta. Sammen med sin fætter Reggie, der også er Cam’s bedste ven, rejser de to til Georgia for at udleve det store eventyr som sportsstjerne i USA.

Mike O´Malley, Tom Werner, Maverick Carter, Paul Wachter og NBA-superstjernen LeBron James er alle medproducenter på serien, mens rollelisten blandt andre tæller komikeren Mike Epps, Tichina Arnold (Everybody Hates Chriz), Teyonah Parris (Mad Men) og Ronreaco Lee (Sister, Sister).

Survivor’s Remorse har premiere den 5. oktober på HBO Nordic.

Se traileren til tv-serien lige her