Mark Gatiss, en af hovedkræfterne bag den britiske tv-serie Sherlock og samtidig skuespilleren, der også spiller den berømte detektivs bror, Mycroft Holmes, sagde i et interview til Radio Times, at omdrejningspunktet for fjerde sæson af Sherlock vil være en stor tragedie. Han sagde bl.a.:

"Sherlock er lige dele tragedie og eventyr – sådan har det altid været."

Han ville dog ikke sige om denne tragedie omfatter John Watsons hustru, Mary, der netop omkommer i Sir Arthur Conan Doyles oprindelige forlæg, men tilføjede:

Læs også: Idris Elba vender tilbage til kriminalserien Luther

"Bare fordi det sker i bøgerne, betyder det ikke, at det også sker i tv-serien. Vi har lavet frygtelig mange ændringer i forhold til dem, og der er rigtig mange steder og situationer fra bøgerne som vi slet ikke har brugt endnu i seriesammenhænge. Det bør stå klar for enhver, at vi anser Doyle for at være vores husgud, men det betyder ikke, at vi ikke selv kan tilføje ting. Vi introducerede bl.a. seerne til Sherlocks forældre. Det mener jeg aldrig nogensinde tidligere er sket."

Steven Moffat, der er Mark Gatiss' skrivepartner og medproducent på Sherlock, sagde tidligere på året følgende om fjerde sæson af Sherlock:

"De tre nye afsnit vil trække Sherlock og John Watson ind i mørkere og mere farefuldt farvand end nogensinde tidligere. Hele Sherlock-holdet glæder sig til at vende tilbage til endnu et eventyr. The game is on - igen!"

Læs mere om tv serier og film på www.streammag.dk