Lea May Currier, bedre kendt under sit alias 'LegendaryLea', er blevet udelukket fra streamingsiden Twitch efter hendes vagina angiveligt pludselig dukkede op på skærmen, da hun rejste sig fra sin sofa.

Det skriver britiske Daily Mirror.

Den 26-årige LegendaryLea fra San Diego i den amerikanske stat Californien var i gang med at spille actionspillet 'Dark Souls', mens hun samtidigt livestreamede video af sig selv til tusindvis af seere på hjemmesiden Twitch.

Da hun på et tidspunkt skulle rejse sig fra den sofa, hun sad og spillede og streamede fra, kom hendes vagina, eller noget meget lignende frem, fordi hun svingede det ene ben over kanten af sofaen. Det har resulteret i, at hun er blevet udelukket fra siden i en måned.

Artiklen fortsætter under billederne.

Flere af seerne mener, at uheldet i virkeligheden var med fuldt overlæg, da hun i forvejen er kendt for at klæde sig udfordrende, når hun livestreamer, ligesom hun også har haft en fotoserie i det amerikanske herremagasin Playboy.

'Jeg fortstår, at det er forretning, og alt det flirtende og flashende og sådan, men det her er at gå for langt. Udeluk hende, Twitch,' skriver Twitter-brugeren 'Generaltuber'.

'LegendaryLea er blevet banned. Jeg tror, at nogen måske har haft et 'lykkeligt uheld' for meget,' skriver Twitter-brugeren JessiX @HOME.

Selv mener LegendaryLea, at hun ikke viste noget frem. På Twitter forklarer hun hændelsen med, at hun bar løse drengeshorts og nogle trusser, der kunne ligne en vagina. Samtidigt har hun en skade på foden, der fik hende til at stå i en akavet position.

LegendaryLea har dog tidligere været involveret i kontroversielle sager. Hun er blevet udelukket fra Twitch flere gange på grund af upassende påklædning.

Ofte kan man også se LegendaryLea få sig en drink eller to, hvilket engang førte til nogle uheldige udtalelser om kræftramte børn, som hun fortalte, var dømt til at dø, fordi noget er genetisk galt med dem.

Daily Mirror har lagt en censuret udgave af hændelsen på deres side. Se den herunder.