Colin Farrell, der nok bedst er kendt for sin medvirken i bl.a. Alexander, Total Recall og Phonebooth, har langt om længe bekræfter rygterne omkring hans medvirken i anden sæson af HBO's krimiserie True Detective. Den irske skuespiller blev tidligere på året sat i forbindelse med projektet, men det er altså først nu, at han tager bladet fra munden og bekræfter rygterne. Han sagde bl.a.:

"Jeg skal være med i anden sæson af True Detective. Jeg er så spændt. Jeg ved, at serien er otte afsnit lang, og at optagelserne vil tage omtrent fem til seks måneder, men jeg ved ikke særligt meget om selve historien. Jeg ved, at vi optager i en række områder omkring Los Angeles og det er alletiders. Det giver mig nemlig muligheden for at komme hjem til mine børn efter arbejde hver dag."

Læs også: Murder in the First får en sæson mere

Og han fortsatte:

"HBO har igen og igen hævet kvaliteten for godt tv, og manuskripterne er generelt af meget høj kvalitet. Det er ret enestående. Tv-serier har i det hele taget nået et nyt niveau. Man lærer figurerne bedre at kende som ugerne går, og som skuespiller får man muligheden for møjsommeligt at opbygge ens figur på en spændende måde. Der giver hele oplevelsen mere liv."

Nic Pizzolatto, der er seriens skaber, sagde tidligere på året følgende om sæson to:

"I øjeblikket arbejder vi med tre hovedfigurer. Handlingen foregår i Californien, men ikke decideret i Los Angeles. Det bliver i stedet et af de mindre kendte områder i Californien vi fokuserer på, men vi forsøger naturligvis at indfange den specifikke stemning og atmosfære som stedet har, præcis som det var tilfældet med første sæson."

Første sæson af True Detective kan i øjeblikket ses på HBO Nordic. Og Streams anmeldelse af første sæson kan læses her.