Fjerde sæson af Netflix-serien ’House of Cards’ er en opvisning i skarpsindig ondskabsfuldhed.
Hvis du troede, at du allerede havde set den fiktive præsident Frank Underwood i dennes allermest nederdrægtige hjørne, så glæd dig til fjerde sæson af ’House of Cards’, der nu kan streames på Netflix.
Her når den skarpsindige ondskabsfuldhed nemlig nye højder. Og selvom man flere gange griber sig selv i at råbe ad tv’et: ’Nej, det kan ikke være rigtigt’, så er det umuligt ikke samtidig at nyde forfatternes brillante hårnålesving, totalt uventede detaljer og nye lag af (herligt) frastødende manipulation i en politisk verden, der kun overgås af den virkelige verden (tænk Trump).
Underwood imod Underwood
I sidste sæson fik den demokratiske sydstatspolitiker Frank Underwood (Kevin Spacey) løjet, afpresset og myrdet sig vej helt op til præsidentposten.
Ved den alt andet end folkevalgte leders side stod hans iskolde førstedame Claire, spillet med frygtindgydende præcision af Robin Wright. Og i fællesskab var Underwood’erne klar til at nyde den magt, de i fællesskab havde brugt et helt liv på at opnå.
Men i politik – ligesom i kærlighed og krig – er alt som bekendt tilladt. Og især i fjerde sæsons anden halvdel kommer fortidens synder (og dem er der mange af) tilbage for at gøre livet mere end almindeligt surt for vores anti-helte.
Men først skal den ultimative magtkamp afgøres. Og dén foregår (brillant udtænkt) mellem ingen ringere end mand og kone – Underwood mod Underwood.
Frank Underwood er så vant til at føre an, mens hustruen glæder sig over sin trods alt mindre magtfulde rolle.
Men nu vil Claire Underwood have mere – meget mere. Og midt under en i forvejen desperat valgkampagne, der skal sikre ’Præsident Underwood’ yderligere fire år i Det Hvide Hus, sætter førstedamen tommelskruerne på.
Claire ved alt om Frank og vice versa. Og hverken hun eller han går af vejen for at bruge al deres viden til at destruere modparten.
I de foregående tre sæsoner har Frank Underwood altid virket som den mere samvittighedsløse af de to ægtefæller. Men nu springer Claire Underwood også ud som en beregnende psykopat, der ikke engang går af vejen for at smadre sin egen mor – spillet helt fantastisk af Ellen Burstyn. Og med oddsene helt i top ved man som seer aldrig, hvor den næste knockout kommer fra.
Seriens skabere holder fornuftigt Frank Underwoods direkte kommentarer til seerne på et minimum. Derfor virker det ekstra effektivt, når Kevin Spacey en sjælden gang kigger direkte på os og siger:
»Jeg vidste, at det var hende, der stod bag. Men jeg havde ikke regnet med, at hun var så udspekuleret.«
Således tilføjes seriens ellers dybt seriøse og knivskarpe budskab om politiske forbrydelser på højt plan en perfekt dosis humor.
Sæbeopera med mere
På mange måder ér ’House of Cards’ selvfølgelig stadig blot en sæbeopera med ekstra gode plots. Men ved at benytte denne velkendte og på mange måder beskyttende formel, kommer budskaberne også ekstra langt ind under huden.
Humoren og den sjældne ømhed får os til at sænke paraderne. Og netop som man føler sig sikker, leverer seriens hovedforfatter Beau Willimon og hans hold af lyse hoveder endnu en række velgennemtænkte mavepustere, der kan få selv den bedst forberedte til at miste pusten.
Samtlige 13 nye afsnit i ’House of Cards 4’ ligger klar på Netflix.
’House of Cards’, Drama, 6/6 stjerner
