Caroline Wozniacki er verdens bedste tennisspiller. Og så er hun forelsket i prinsen med de hvide golfbolde, golfspiller Rory McIlroy fra Nordirland.
En kærlighed, der er gået hele verdenspressen rundt, til parrets egen overraskelse.
LÆS OGSÅ: Psykolog: Rorys eks har brug for behandling
- Jeg troede ikke, at det ville få så meget fokus. Måske i Danmark og Irland, men ikke resten af verden, siger Caroline Wozniacki i et interview til TV2 News, som blev sendt juleaftensdag.
Den blonde tennis-darling er blevet beskyldt for at have mistet fokus på sin karriere og evne på banen, siden hun fik sin kæreste. Men det afviser hun blankt over for TV2 News.
- Jeg har helt 100 procent fokus på min tennis. Man er ikke en maskine. Man skal også have et liv uden for tennisbanen, siger hun.
På TV2 News kommer hun for første gang ind på, hvad hun holder af ved sin kæreste.
LÆS OGSÅ: Patrik Wozniacki viste kæresten frem
- Vi er begge to vant til mediedækning, så vi tager det stille og roligt. Han kender til at være i rampelyset. Derfor kan vi grine lidt af det hele og være helt almindelige 21-22 årige, lyder det fra verdensetteren.
Også kæresten Rory har kun ros tilovers for sin danske kæreste.
- Vi har en masse tilfælles, som folk på vores alder ellers ikke kan snakke om. Hun er meget jordnær og talentfuld, siger han i programmet.






















