Op til en ud af fire unge fodboldspillere i engelske eliteklubber har oplevet symptomer på udbrændthed.

Jagten på de største talenter begynder tidligt i nutidens fodboldcirkus.

Der er meget pres, og kun få kommer igennem nåleøjet og får lov til at udleve drømme om at blive professionel fodboldspiller.

Det tidlige præstationsfokus i klubbernes ungdomsafdelinger kan sætte glæden ved fodbold på spil, viser resultaterne af en ny undersøgelse.

Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk

Spillerne får præstationsangst

- En del unge udøvere viser tegn på kronisk stress, udmattelse og desillusion i en ung alder, siger Andrew P. Hill, som er tilknyttet University of Leeds og er en af forskerne bag det nye studie.

- Det kan være hårdt. Når det er værst, snakker vi om et miljø, som kan udvikle, fostre og opretholde et tankesæt, hvor spillerne går for meget op i at blive den næste David Beckham, siger Andrew P. Hill.

For hvilken klub ønsker ikke at fostre spillertyper som David Beckham? Engelske topklubber bruger da også mange hundrede millioner kroner om året i jagten på fremtidens enere.

Bliver irritable og nedtrykte

Det nye studie har set på forholdet mellem tidlig perfektionisme og spillernes psykiske reaktioner.

Læs mere på Videnskab.dk: Gamle kineserknogler hvisker om urmenneskets udbredelse

Den omfatter 167 udøvere i alderen 13-16 år ved talentprogrammer hos otte klubber.

En af fire har oplevet symptomer på såkaldt udbrændthedssyndrom af og til. Det er en psykologisk tilstand, der opstår hos folk, der har været under et voldsomt arbejdspres i længere tid.

Én ud af hundrede siger, at de oplever den slags symptomer ofte, oplyses det i en pressemeddelelse fra University of Leeds.

Blandt de første symptomer ses ofte irritabilitet og generel nedtrykthed. Senere kan personen i stigende grad føle sig udmattet.

Perfektionisme kan være tungt at bære

Særligt spillere, som oplever det som svært, at andre lægger meget pres på dem, og som frygter at lave fejl, havde høj risiko for at kunne blive ramt af udbrændthed, ifølge pressemeddelelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: IQ-test er et dårligt mål for intelligens http://videnskab.dk/kultur-samfund/iq-test-er-et-darligt-mal-intelligens

- Perfektionisme kan være en stærk drivkraft, men kan også være tung at bære for udøveren, når tingene ikke går så godt, siger Andrew P. Hill.

Spillere, som ikke var så perfektionistiske i sig selv, og udøvere som mest følte det pres, de lagde på sig selv, var mindre sårbare.

Det nye studie viser, at såvel trænere som klubkammerater og forældre kan bidrage til et øget fokus på perfektion.

Flere historier på Videnskab.dk:

Høj intelligens er hot

Masser af beboelige planeter i nabolaget

Kvinder husker samtaler bedre end mænd