Velkommen her til BTs 'Sporten lige nu'. Mit navn er Daniel Martinsen, og jeg har netop taget over efter Lasse Vøge. Jeg skal prøve at få jer sikkert i mål i resten af sportsdøgnet. Vi skal blandt andet forbi landsholdslejren, hvorfra vores udsendte medarbejder har seneste nyt - og vi skal også forbi New York, hvor Caroline Wozniackis spiller sin første kamp ved årets US Open.

FODBOLD 23.07: Man må sige, at forholdet mellem WBA-ejer Jeremy Peace og topscorer Said Berahino er iskoldt, efter at et skifte til Tottenham er blevet afvist. Senest har angriberen nægtet at spille mere for klubben. Læs mere her.

TENNIS 22:28: Caroline Wozniacki er selvsikker efter sin første sejr ved US Open: »Jeg kan slå alle,« lyder det fra danskeren. Læs mere her.

FODBOLD 22:20: Der skulle to straffespark til, inden Sønderjyske kunne gå videre i pokalturneringen mod Thisted fra tredjebedste række. Det ene i allersidste minut. Læs mere her.

HÅNDBOLD 21:09: Så er kvinderne håndboldturnering skudt i gang. Sæsonens første sejr blev vundet af SK Aarhus. På udebane over København Håndbold blev det 20-19 til det jyske hold i Boxer-dameligaen.

FODBOLD 20:50: Manchester United afviser, at man har begået fejl i den mislykkede David de Gea-handel. Det gør klubben i en kommentar på sit website. Mere følger på BT.dk.

TENNIS 20:18: Caroline Wozniacki er klar til anden runde ved US Open. Jamie Loeb kunne ikke stille meget op mod den fjerdeseedede dansker, der endda 'smed et æg' i hovedet på sin modstander undervejs. 6-2, 6-0 blev sejrscifrene. Læs mere her.

TENNIS 20:10 5-0. Og Caroline Wozniacki er nyt kun et enkelt parti fra at være i anden runde ved US Open. Det skal i så fald være et break, for Jamie Loeb serverer for at forlænge sit grandslam-liv bare en lille smule.

TENNIS 20:01: Og så står det 3-0 til Caroline Wozniacki mod Jamie Loeb i andet sæt (efter 6-2 i første). Hun ser ikke ud til at være mærket af de knæproblemer, der drillede i løbet af en trænings-sesion i weekende Også i egne servepartier har hun set utroligt stærk ud.

TENNIS 19:51: Caroline Wozniacki har vundet første sæt mod Jamie Loeb. Det er første runde ved US Open. Danskeren vandt med 6-2. Der har indtil videre været langt fra fyldt op til kampen. Den spilles ellers på Arthur Ashe Stadium. US Open-anlægget største.

TENNIS 19:33: Caroline Woznizcki er kommet flyvende fra start i sin første runde-kamp ved US Open. Hun fører 4-1 i første sæt verdensranglistens nummer 413, Jamie Loeb. Den 20-årige amerikaner er på papiret ret overmatchet mod danskeren, der er seedet som firer. Vi følger selvfølgelig kampen lige her i ’Sporten lige nu’. Så følg med.

FODBOLD 19:06: Nicki Bille var tæt på at komme i nærkontakt med en flok tilskuere, da Esbjerg tirsdag spillede pokalkamp mod Serie 2-klubben Søhus Stige på Fyn. Angriberen måtte eksorteres fra banen. Læs mere her.

FODBOLD 18:17  Så er det officielt. Manchester United har købt franske Anthony Martial i Monaco. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Og på sociale medier. Franskmanden fra Monaco har fået en 4-årig kontrakt med option på endnu et år. Anthony Martials første ord som United-spiller er: »Jeg ser frem til at møde min holdkammerater og arbejde med Louis van Gaal (manager, red.), der har opnået så meget i sin karriere.« (Kilde: Manchester United) Læs mere her.

Husk at følge med i BTs s transferoverblik - det er ved at snerpe til i England. Det kan du her.

FODBOLD 17:59: Der er også godt gang i den danske pokalturnering tirsdag aften. Eksempelvis er superliga-klubben Esbjerg ved eftertrykkeligt at eliminere lillebitte Søhus Stige fra Serie 2. Ved pausen står der 5-0 til esbjergenserne - målene er scoret af Mohamed Fellah, Mick van Buren (2 styk), Robin Söder og Leon Jessen. Nicki Bille udgik allerede i første halvleg efter en advarsel og lidt ordgejl med de fynske tilskuere.

TENNIS 17.39: I øvrigt er dagens første tenniskampe US Open så småt gået i gang. Vi holder øje med, hvad der sker. Caroline forventes at spille sin første kamp med start omkring klokken 19. Du kan selvfølgelig følge med lige her.

ISHOCKEY 17:27: Den danske ishockeyspiller Oliver Lauridsen risikerer at miste sin stemme for altid. Forleden blev han ramt af en albue på halsen i en træningskamp for Frölunda, og det er skyld i den alvorlige situation. »Jeg vil ikke have en skade, der kan handicappe mig resten af livet,« siger han. Læs mere her.

FODBOLD 16:45: Michael Hansen siger til BT om tirsdagens fyring i FC Vestsjælland: »Det har været noget af en rutsjetur de sidste tre måneder, men det er en erfaring, jeg er glad for. Nu er der nogen andre, der slås videre.« Læs mere her.

FODBOLD 15:17: Nøøøj, Real Madrid vasker hænder i de Gea-farcen. Læs mere her.

FODBOLD 15:03: Sjællandske skriver, at den tidligere OB- Randers- og Sønderjyske-træner Michael Hemmingsen skal erstatte den fyrede Michael Hansen som cheftræner i FC Vestsjælland.

FODBOLD 14:41: »Klubben vil opbygge en vinderkultur og vinde fodboldkampe. Det har vi ikke gjort, og det er noget møg.« - FCVs sportsdirektør, Jacob Gaxe, om fyringen af cheftræner Michael Hansen. Mere her.

FODBOLD 14:00: Savner du det helt store overblik over transfervinduet? Ja? Så bare klik lige her.

FODBOLD 13:30: Spanske AS skriver, at Real Madrid har opgivet at hente David de Gea i Manchester United. Kongeklubben vil angiveligt snart smide en pressemeddelelse ud.

TENNIS 13:15: »Hvad skete der lige der?« tænkte Wozniacki, da han sad og så US Open mandag. Læs historien her.

FORMEL 1 13:11: Tyske Nico Hülkenberg har tegnet en ny to-årig kontrakt med Formel 1-teamet Force India. Dermed lukker der nu endnu en mulig dør for danske Kevin Magnussen for at gøre comeback i det team, der også ser ud til at ville forlænge kontrakten med Force Indias anden kører, Sergio Perez.

FODBOLD 12:25: FC Vestsjælland har nu bekræftet fyringen af cheftræner Michael Hansen. Læs mere her.

FODBOLD 12:10: Kan du bare ikke få nok af transfervinduet, så kan du læse vores guide '25 ting du bør vide...' her.

FODBOLD 11:49: »Jeg tror, den går igennem, men der er virkelig nogen, der skal sluge nogle kameler.« Luna Christofi om de Gea-gate. Læs historien her.

FODBOLD 11:30 »He's so good they named him twice.« Rigoberto Uran Uran vinker farvel til Brian Holm. Mere her.

FODBOLD 11:23: FC Nordsjælland sender stortalent til kriseramte FC Vestsjælland. Her.

FODBOLD 11:15: Everton forsøgte sent mandag at lande danske Jannik Vestergaard, men The Toffees løb ind i en kold skulder fra den lange forsvarsspiller. Klubben trøster sig nu med en argentinsk landsholdsspiller. Hvem, spørger I!? Det kan I læse lige her.

FODBOLD 10:58: Twitter har en fest i kølvandet på David de Geas transfer-farce. Se de sjoveste tweets her.

FODBOLD 10:35: »I øvrigt vil Morten Olsen ikke indkalde en erstatning for Nicolai Boilesen. Daniel Wass, Riza Durmisi eller Thomas Delaney starter på venstrebacken mod Albanien,« lyder fra Johnny Kokborg.

FODBOLD 10:34: »Men sandsynligvis får Michael Krohn-Dehli en mere central placering, mens Pione Sisto eller Lasse Vibe får chancen fra start på kanten,« fortæller Johnny Kokborg videre.

FODBOLD 10:28: »Morten Olsen vil ikke pege på en konkret afløser for Christian Eriksen inden kampen mod Albanien. Men landstræneren fortæller, at der bliver tale om en ændring i hele set-uppet,« fortæller BTs Johnny Kokborg fra landsholdslejren.

FODBOLD 10:21: Tinkoff-Saxo bekræfter nu, at træner Bobby Julich er fyret. Dermed er der ikke mange af Bjarne Riis' tidligere venner tilbage på det nu russiskejede hold. Læs mere her.

FODBOLD 10:19: Angel Di Maria har ikke høje tanker om sin nu tidligere chef Louis van Gaal. Det kan I læse om lige her.

FODBOLD 10:08: Her kan I læse om Michael Hansens farvel til FC Vestsjælland.

FODBOLD 10:02: Læs mere om Boilesens skade lige her.

FODBOLD 09:59 Michael Hansen er blevet fyret som cheftræner i FC Vestsjælland. Vi har mere om dette om fem minutter.

FODBOLD 09:50: Nicolai Boilesen kommer ikke i spil til de to kommende landskampe mod Albanien og Armenien. Det meddeler landsholdstoppen tirsdag formiddag.

FODBOLD 09:41: Inden længe får vi en rapport fra vores udsendte medarbejder Johnny Kokborg, der befinder sig i landsholdets træningslejr i Helsingør. Det glæder vi os ret meget til. Vi skal blandt andet finde ud af, hvem der skal erstatte knæskadede Christian Eriksen i fredagens skæbnekamp mod Albanien.