Velkommen til endnu et fremragende sportsdøgn her på BT Sporten. Lasse Vøge har guidet jer igennem den første halvdel af døgnet, og jeg vil tage stafetten videre på denne store Champions League-aften.

22:54 - FODBOLD: Andreas Christensen strålede i danskerbrag

De to danske landsholdsspillere Andreas Christensen og Michael Krohn-Dehli stod over for hinanden i aftenens CL-runde. Christensen var fremragende for Gladbach i 4-2-sejren.
Vi har samlet et uddybende overblik over ALLE rundens kampe, du kan mæske dig med.

22:35 - FODBOLD: Sådan endte det hele i aftenens CL-kampe

Malmø FF - PSG 0-5

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 4-2

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 2-0

Manchester United -  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 3-4


22:24 - FODBOLD: Flot, flot mål fuldender Malmø-ydmygelse
PSG har været en klasse bedre end svenske Malmø denne aften. Lucas Moura scorede til 5-0 på en fantastisk udført frispark. Av, Åge Hariede og Malmø.

Malmø FF - PSG 0-5

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 4-1
- Andreas Christensen er med fra start.

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 2-0

Manchester United -  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 2-4

22:10 - FODBOLD: 4-0 til PSG
Angel Di Maria er netop blevet dobbeltmålscorer.

Malmø FF - PSG 0-4

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 3-0
- Andreas Christensen er med fra start.

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 2-0

Manchester United -  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 1-4

22:02 - FODBOLD: Malmø brænder straffespark
Svenskerne havde alletiders mulighed for at reducere mod PSG, men Markus Rosenberg knaldede straffesparket på stolpen. Det står stadig 3-0 til Zlatan og Paris-klubben.

Malmø FF - PSG 0-3

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 2-0
- Andreas Christensen er med fra start.

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 2-0

Manchester United-  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 0-3

21:51 - FODBOLD: Zlatan på tavlen!
Det måtte jo ske. Zlatan Ibrahimovic har netop bragt PSG foran 3-0 mod sin gamle klub Malmø. Den tidligere FCK-keeper Johan Wiland burde dog have klaret situationen bedre. Zlatan valgte som så mange andre ikke at juble efter målet mod sin gamle klub.



Malmø FF - PSG 0-3

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 1-0
- Andreas Christensen er med fra start.

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 1-0

Manchester United-  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 0-3

21:31 - FODBOLD: Overblikket ved pausen af aftenens CL-kampe

Malmø FF - PSG 0-2

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 1-0
- Andreas Christensen er med fra start.

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 1-0

Manchester United-  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 0-1

21:12 - FODBOLD: United hylder legende
I det 7. minut af Manchester United - PSV Eindhoven hyldede tilskuerne legenden George Best, der i mange år var en verdensstjerne i trøje nummer syv for de røde djævle. I dag er det ti år siden, at han døde.


21:00 - FODBOLD: PSG cruiser i Skåne
PSG er i gang med at ydmyge Malmø. Zlatan var involveret i 2-0-målet, der blev sat ind af Angel di Maria.

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 1-0

Juventus - Manchester City 1-0

Atletico Madrid – Galatasaray 1-0

Manchester United-  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 0-1

20:49 - FODBOLD: PSG i front i Malmø
Nej, det var ikke Zlatan. Adrien Rabiot har efter blot to minutter scoret for PSG. 1-0.

Borussia Mönchengladbach - Sevilla 0-0

Juventus - Manchester City 0-0

Atletico Madrid – Galatasaray 1-0

Manchester United-  PSV Eindhoven 0-0

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 0-0

20:45 - FODBOLD: Sådan ser aftenens CL-runde ud
Det er ikke kun Malmø - PSG, der mødes i aften. Sådan ser resten af CL-rundens kampe ud:

Borussia Mönchengladbach - Sevilla

Juventus - Manchester City

Atletico Madrid – Galatasaray

Manchester United-  PSV Eindhoven

Shakhtar Donetsk - Real Madrid

20:20 - FODBOLD: Wolfsburg tog sejren - med lidt hjælp fra Bendtner
Det blev til 2-0 over CSKA Moskva, hvor Bendtner fik et par minutter på banen. Han nåede at ramme stolpen.
Læs hele referatet her

19:54 - FODBOLD: Zlatan starter - selvfølgelig
Zlatans hjemkomst til Malmø bliver med ham på banen. Endda som kaptajn, selvom den normale anfører Thiago Silva er med fra start. Så ved man, at man er en stjerne. Chefen er tilbage.


Malmø:


19:43 - FODBOLD: Bendtner på banen
Nicklas Bendtner er kommet på banen i de døende minutter af Wolfsburgs CL-kamp mod CSKA Moskva. Det kvitterede holdkammeraten André Schürrle med at score sit andet mål til 2-0.

19:26 - FODBOLD: Wolfsburg i front efter målmandsdrop
André Schürrle har netop bragt Wolfsburg i front mod CSKA Moskva efter et kæmpe målmandsdrop af Igor Akinfeev. Ja, de kan også godt uden Bendtner, der stadig sidder på bænken med tyve minutter igen.

19:19 - AMERIKANSK FODBOLD: NFL-stjerne skudt i hovedet
Så er den gal igen i den amerikanske fodboldliga NFL. Stedman Bailey fra St. Louis Rams er i kritisk tilstand efter at være blevet skudt i hovedet, mens han kørte bil. De nærmere omstændigheder er hidtil uklare. Det skriver St. Louis Rams i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

18:52 - FODBOLD: FCM-modstander er som forvandlede
I morgen møder FC Midtjylland Legia Warszawa i Europa League. En sejr kan sende midtjyderne videre. Polakkerne har til gengæld også alt at spille for, hvis de skal holde liv i håbet om videre avancement.
Læs hele historien her

18:30 - TENNIS: Serena Williams som Wozniackis træner?
Tennisstjernen Serena Williams er i øjeblikket i Herning, hvor hun torsdag møder danske Caroline Wozniacki i en showkamp.
Læs, hvad BTs udsendte Johan Lyngholm har fået ud af mødet med de to stjerner

18:14 - FODBOLD: Bendtner på bænken
Wolfsburg spiller netop nu mod CSKA Mosvka i Champions League. Danske Nicklas Bendtner er dog ikke at finde i startopstillingen. Hans navn popper i stedet op blandt bænkevarmerne.


17:59 - FODBOLD: Astana smed sejren
Astana var tæt på overraskelsen mod Benfica, men måtte nøjes med 2-2.
Læs her, hvad det har af konsekvenser for deres CL-chancer

17:49 - FODBOLD: Zlatan, du skylder!
Den tidligere danske landsholdskeeper Peter Schmeichel skriver på Twitter, at han er på plads i Malmø til Zlatan Ibrahimovic' comeback, når PSG kommer på besøg. Han mener, at Zlatan skylder ham en positiv oplevelse efter det danske landsholds nederlag til Sverige.
»Jeg håber på endnu et Zlatan-show, det, han fremførte i København i sidste uge, fik mig til at græde. Han skylder mig ét, jeg kan nyde,« skriver danskeren.

17:37 - FODBOLD: Benfica er tilbage
2-2! Fra 2-0 til 2-2. Flot comeback af Benfica, der nu har ti minutter til at tage sejren. Raul Jimenez stod for udligningen med sit andet mål i kampen.

17:07 - FODBOLD: Fejrer triumf foran tom tribune
På grund af den aktuelle terrortrussel i Europa fik de belgiske mestre, Gent, ikke lov at medbringe fans, da de tirsdag vandt 2-1 ude over Lyon. Men Champions League-sejren skulle da fejres alligevel. Se, hvordan det foregik foran en tom tribune.

16:41 - FODBOLD: Reducering i Østeuropa
Benfica har kort før pausen reduceret til 1-2 mod Astana. Raul Jimenez fik hovedet på et perfekt indlæg. Spændende anden halvleg i vente.

16:32 - FODBOLD: Og så fører de da 2-0!
Jamen dog. Astana er på vej mod en tidlig overraskelse mod Benfica. De har netop bragt sig i front med 2-0. Marin Anicic headede bolden i kassen.

16:19 - FODBOLD: Astana overraskende i front
Kasakhstan-mandskabet har netop bragt sig foran 1-0 på hjemmebane mod Benfica. Det var Patrick Twumasi, der stod for føringsmålet.

16:04 - HÅNDBOLD: Okkels tvivlsom til VM
Den danske landsholdsspiller Anne Sophie Okkels tager ikke med damelandsholdet på træningstur til Spanien. Hun skal genenmgå en antibiotikakur efter et slag på skinnebenet. Det gør hende tvivlsom til VM-slutrunden på hjemmebane i Herning.
»Om hun når at blive klar til selve slutrunden, ved vi ikke – der bliver vi bare nødt til at se tiden an. Vi ærgrer os selvfølgelig på både Okkels’ og vores egne vegne over, at hun ikke kan deltage sammen med resten af holdet i træning og kamp før VM, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen i en pressemeddelelse.

15:50 - FODBOLD: Det handler ikke kun om Zlatan
FC Astana fra Kasakhstan tager imod Benfica allerede klokken 16 denne onsdag. Benfica fører Gruppe C, mens Astana er bundprop, der dog stadig har mulighed for at gøre sig til i forhold til tredjepladsen. Den giver adgang til Europa League. Det kræver dog en sejr over portugiserne. Og så kan Astana endda bejle til videre avancement.

15:13 - FODBOLD: Ung nordmand kan få City-debut i aften
Manchester City-manager Manuel Pellegrini har udtaget den 19-årige nordmand Bersant Celina til onsdagens Champions League-kamp mod Juventus. Skulle det blive til spilletid, så vil det være Celinas officielle debut for den engelske storklub.

14:55 - FODBOLD: Esbjerg henter nordmand
Esbjerg har gang i en skuffende sæson, og det skal den norske forsvarsspiller Andreas Nordvik være med til at ændre. 28-årige Nordvik har skrevet under på en tre og halvt år lang kontrakt.

»Jeg er nået til et punkt i min karriere, hvor jeg gerne vil prøve mig af i en liga uden for Norge, og den danske liga er interessant for norske spillere. Vi har længe været i kontakt med Esbjerg, og nu er tidspunktet for et skifte perfekt,« siger Nordvik, der kommer fra den norske klub Sarpsborg, til Esbjergs hjemmeside.

13:53 - FODBOLD: Russere aflyser Tyrkiet-tur
Den russiske topklub FC Rostov har besluttet at aflyse en planlagt træningslejr i Tyrkiet - i kølvandet på den aktuelle diplomatiske krise mellem Tyrkiet og Rusland, der blev igangsat, da tyrkerne skød et russisk kampfly ned tirsdag.
»Mange russiske klubber leder i øjeblikket efter nye steder at tage på træningslejr til,« siger Rostovs vicepræsident, Alexander Chikounov, ifølge L'Équipe

13:09 - FODBOLD: Malmø gejler op til Zlatan-hjemkomst
Som tidligere nævnt er det jo i aften, at Zlatan Ibrahimovic vender hjem til Malmø i forbindelse med Champions League-kampen mellem Malmö FF og Paris Saint-Germain. Og hjemkomsten bliver markeret over alt i svenske by. Blandt andet lyser et stort 'Z' op på den 190 meter høje bygning Turing Torso.

Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

12:37 - FODBOLD: Sjovt - belgisk hold fejrer CL-sejr med tom tribune
Den belgiske klub Gent havde - på grund af den aktuelle terrorsituation - ikke fået lov at medbringe fans til tirsdagens Champions League-udekamp mod franske Lyon. Men det forhindrede ikke Gent-spillerne i at fejre 1-2-triumfen med gæsteafsnittet på Stade Gerland i Lyon.

12:32 - FODBOLD: 'Nyt, at vi kan tiltrække sådan en kapacitet'
Hobros bestyrelsesformand, Steen Juulsgaard, mener, at Superligaens bundprop har begået et decideret scoop ved at ansætte Ove Pedersen som ny cheftræner. LÆS HELE SAGEN HER.

http://www.bt.dk/superligaen/hobro-boss-derfor-valgte-vi-ove-p.-som-redningsmand

11:39 - HÅNDBOLD: Kronprinsen bliver håndbold-protektor
Kronprins Frederik har sagt ja til at være protektor for VM i kvindehåndbold, der spilles i Danmark om et par uger. Det er ikke første gang, kronprinsen er involveret i en håndboldslutrunde -  som niårig stod han for lodtrækningen ved VM i 1978

11:27 - FODBOLD: Müller blev historisk
Thomas Müller blev historisk, da Bayern München tirsdag bankede Olympiakos med 4-0 i Champions League-gruppespillet. Tyskeren blev nemlig den yngste spiller til at opnå 50 CL-kampe. Med sine 26 år, to måneder og 11 dage overhaler Müller så prominente navne som Ronaldo, Messi og Raul.

10:57 - FODBOLD: Ronaldo er klar til PSG
Er superstjernen snart fortid i Madrid? Paris Saint-Germain er angiveligt klar til at betale Cristiano Ronaldo så store summer, at de fleste andre klubber må strække gevær. Og Ronaldo er angiveligt interesseret i et skifte til den franske hovedstadsklub. Nysgerrig? LÆS MERE HER.

10:23 - FODBOLD: Gerrard - 'Ja, jeg skal træne med Liverpool'
Rygtet har svirret i et par uger, og nu er bekræfter hovedpersonen det selv. Steven Gerrard skal over vinteren træne med i sin hjerteklub, Liverpool. Det bekræftede Steven Gerrard under tirsdagens engelske Champions League-transmission.
»Jeg skal træne med i et par uger og arbejde med Mr. Klopp (Liverpools nye manager, Jürgen Klopp, red.). Jeg ser virkelig meget frem til at se, hvad han er for en type - og så vil jeg prøve at lære en ting eller to fra ham.«

09:50 - FODBOLD: Engelske storklubber jagter glemt stjerneskud
Husker du Pato? AC Milan-brasilianeren, der var udset til at blive den næste store ting - men gik i stå og vendte hjem til Brasilien. Nu melder London Evening Standard, at Arsenal, Tottenham og Liverpool er interesseret i at give den 26-årige angriber, der pt er udlejet til Sao Paolo fra Corinthians, en ny chance i europæisk fodbold.

Ja, vi bragte den forleden - men Jannik Vestergaards mål under weekendes bundesliga-opvarmning er så awesome, at det igen finder vej til Sporten Lige Nu.

09:32 - FODBOLD: ...Og Zlatan glæder sig.
Det er ikke bare de svenske fodboldjournalister, der er ved at gå ud af deres skind af begejstring over Zlatan hjemkomst til Malmø i aften. Hovedpersonen selv er også begejstret med gensynet med sin barndomsklub. Han har blandt finansieret et storskærmsarrangement på Stortorget centralt i Malmø.
»Et perfekt scenarier er, at vi vinder, jeg scorer tre mål, og alle synger mit navn efter kampen,« siger Zlatan.

09:11 - FODBOLD: Messi - 'Vi har det bare sjovt'
»Vi har det bare sjovt,« sagde Lionel Messi til katalansk TV3 efter tirsdagens 6-1-nedsabling af Roma i Champions League.

»Vi prøver at nyde hver eneste kamp ved at gøre tingene godt. Vi ved, at vi har et ansvar, vi vil vinde, og vi vil spille godt. Harmonien, som findes på holdet er ikke ny - den har været der længe. «

09:02 - FODBOLD: Sverige går amok - i aften vender Zlatan hjem
Det er i dag, at Zlatan vender hjem til Malmø. Den tidligere Rosengården-lømmel skal sammen med resten af stjernerne fra Paris Saint-Germain forsøge at knække de ukuelige svenskere fra Malmö FF. Ibrahimovic' hjemkomst afspejles også i de svenske aviser. Eksempelvis bringer Kvällsposten i dag 32 siders optakt til kampen.

08:08 - FODBOLD: Pokalfinalister er truet af konkurs
1. divisionsklubben FC Vestsjælland er truet af en konkurs, fordi klubben kæmper med et underskud i millionklassen. Det skriver Sjællandske Medier onsdag. For seks måneder siden spillede FC Vestsjælland i Superligaen - og var i pokalfinalen mod FC København. LÆS MERE HER.

TIRSDAGEN VAR SPÆKKET MED LÆKRE SPORTSNYHEDER- OG BEGIVENHEDER. DU KAN LÆSE OM DET HER.