Velkommen til BT Sportens liveblog denne tirsdag, hvor der udover en masse andet sport spilles Champions League i fodboldboldens verden. Følg med her, hvor du får de hurtigste og vigtigste nyheder fra sportens verden. Daniel Remar har holdt jer opdateret med hård hånd dagen igennem. Jeg vil føre jer blidt i land resten af aftenen.

22:46. FODBOLD: Dansker med sigte på knock out fase
Lasse Nielsen og Gent kan avancere til vind-eller-forsvind fasen i Champions League, hvis det lykkes at slå suveræne Zenit St. Petersborg, der for længst har vundet gruppen. Gent snuppede overraskende for de fleste en fornem skalp ved at vinde ude i Lyon i aftenens kamp.

22:39. Fodbold: Sådan gik det i aftenens Champions League
Lyon-Gent 1-2
Bate Borisov-Leverkusen 1-1
Barcelona-Roma 6-1

Arsenal-Dinamo Zagreb 3-0
Bayern-Olympiacos 4-0
Porto-Dynamo Kiev 0-2
Maccabi Tel Aviv-Chelsea 0-4
Zenit St. Petersborg-Valencia 2-0

22:32: FODBOLD: Slut i London med sikker sejr
Arsenal vinder 3-0 uden problemer over Dinamo Zagreb og har dermed gjort deres til at holde liv i håbet om gruppeavancement nummer 16. I Barcelona fik Dzeko lidt oprejsning efter sit brændte straffespark med 1-6 målet scoret et minut inde i overtiden, men det ændrer ikke ved indtrykket af et fornærmende ringe Serie A-mandskab. I Champions League-studiet lufter Preben Elkjær sin sædvanlige skuffelse over at se et italiensk hold, som ikke bare kun lukke ned og parkere både bus og autocamper og den slags

22:25. FODBOLD: To brændte straffespark i Barcelona
Neymar fik generøst chancen for at komme på scoringstavlen i opgøret mod ringe Roma, men den brasilianske boldmagiker var lige lovlig arrogant, da han med halvanden skridts tilløb sparkede alt for svar på Szczesny, der parerede blot for at se Adriano tordne bolden op i nærmeste målhjørne. Gæsterne fra den italienske hovedstad fik samme chance for at give lidt kosmetisk pulver til tavlen, men Dzekos svage spark voldt ikke Ter Stegen nævneværdige kvaler.

22:16: FODBOLD: Chelsea klarer paragrafferne
I gruppe G er der en lille overraskelse på vej, idet Dynamo Kiev fører 2-0 mod Porto. Chelsea har planmæssigt bragt sig på 2-0 mod pointløse Maccabi Tel Aviv. Da Kiev må formodes at slå israelerne hjemme i sidste kamp, skal Porto have noget med hjem fra London i mødet mod Chelsea. Lidt af en gyser mod klubbens tidligere mestertræner José Mourinho

22:08: TENNIS: Wozniacki chiller totalt
Sangeren og P6 radiovært Mikael Simpsons debutplade hed Os2+Lidt Ro og det der med at sætte tempoet lidt ned i livets hamsterhjul er noget, alle bør holde sig for øje. Selv Caroline Wozniacki har følt sig kaldet til at komme med sin version af den evigtgyldige troserklæring og det kan du læse om her: Tag den med ro - det gør jeg

21:48: FODBOLD: Sport og Spin om Laudrup
BT og Berlingskes stærke sportsredaktørpar Benjamin Munk og Morten Crone Seiersbøl har givet deres udlægning af spillet om Laudrup som (ikke) landstræner. Se mere her: Derfor blev DBU nødt til at fortælle om Laudrups nej

21:46: FODBOLD: Barcelona skifter ud
Barcelona har sat Sergi Samper ind i stedet for Sergio Busquets. Et overraskende tamt Romas-hold har sat Iturbe ind for Nainggolan for at afbøde skaderne på en midtbane, der har været værgeløs overfor Barcelonas boldbegavelser.

21:31: FODBOLD: Suarez på pletten igen
Med et drømmetræf har Luis Suarez bragt Barcelona på 3-0 kort før pausen mod AS Roma. Den uruguyanske skarpretter omsatte en nedfaldsbold fra 15 meter ude i højre side og helflugtede den ind bag en chanceløs Szczesny. målet fik Barca-manager Luis Enrique og resten af den forvænte entourage på bænken op af sæderne i jubel. Med rette.

21:19: FODBOLD: Sanchez fordobler i London
Arsenal er foran 2-0 på mål af Alexis Sanchez. Arsenal kan altså stadig komme videre fra gruppespillet, hvor man 15 gange tidligere formået at kvalificere sig til knock out fasen

21:14: FODBOLD: Arsenal i front
Så er Arsenal foran på mål af Mesut ôzil. Den tyske playmaker scorede et af sine relativt sjældne hovedstødsmål på oplæg fra Alexis Sanchez. Dermed holder Gunners liv i håbet om at slippe videre efter den rædselsfulde indledning på CL-kampagnen, hvor det blev til nederlag i Zagreb og sidden til endnu et hjemme mod Olympiacos

21:09: FODBOLD: Laudrup i hopla
Også i dag har Michael Laudrup været en gevinst som kommentator. Præcise analyser af det taktiske, veltalende og meget vidende. Vi har stadig ikke fået uddybet, hvorfor Michael Laudrup har takket nej til jobbet som dansk landstræner, men det er strengt taget helleer ikke agendaen.

21:06: FODBOLD: Bersærk i Bayern
Det går også sehr schnell i Bayern, hvor hjemmeholdet har dræbt kampen med tre mål på 12 minutter. Costa, Lewandowski og Müller har været der for münchenerne. I london er Arsenal stadig målløse og dermed ude af gruppespillet, hvis resultatet holder

20:59: FODBOLD: Suarez og Messi styrer for vildt
Det går stærkt på Camp Nou, hvor Suarez og Messi har sørget for to lynscoringer. Den lille argentiners 2-0 mål lugtede dog svært meget af offside, men det er ikke dømt. Suarez føringsmål blev assisteret adf Dani Alves

20:58: FODBOLD: Lyon holder liv i håbet
Jordan Ferri har bragt Lyon i front. Den franske storklub har ellers haft en miserabel CL-kampagne, men samtidig har Zenit St. Petersborg gjort rent bord og Lyon kan med en sejr over Gent og endnu en over Valencia på fremmed græs sikre sig avancement

20:52: FODBOLD: Messi dømt offside
Barcelona har været tæt på at bringe sig i front, men Messi blev korrekt dømt offside på afleveringen fra Neymar. Samtidig har Baynern bragt sog foran mod Olympiacos og den nyhed vil med sikkerhed vække glæde i London, hvor Arsenal skal vinde over Dinamo Zagreb

20:44: FODBOLD: Laudrup på plads i Barcelona
Det tætteste, man kommer på dansk fodboldadel med blåt blod i årerne er klar på kommentatorposten til opgøret mellem Barcelona og AS Roma. Michael Laudrup er med andre ord klar til at se et hjemmehold med Lionel Messi i startopstillingen.

20:01 FODBOLD: Arsenal med ryggen mod muren
Der er lagt op til en gyser når Arsenal i aften tager imod Dinamo Zagreb hjemme på Emirates. Ikke alene er Gunners pisket til at vinde efter at have tabt første opgør 2-1, men London-klubben er også afhængig af at Bayern München fortsat vinder rub og stub i gruppespillet. Det tyske monsterhold tager imod græske Olypiacos hjemme på Allianz Arena, så dén dont burde være til at overkomme for Pep Guardiolas udvalgte. Arséne Wenger har valgt følgende 11 til at gøre deres del af arbejdet mod Dinamo Zagreb: Cech, Bellerin, Koscielny, Mertesacker, Monreal, Flamini, Cazorla, Campbell, Ozil, Alexis, Giroud

19:25 FODBOLD: Leverkusen på remis
På et mål af Admir Mehmedi har Leverkusen udlignet ude mod Bate Borisov. Det udlignende mål faldt i 68. minut og dermed er det stadig et åbent spørgsmål, hvem der skal med Barcelona videre fra gruppespillet. Barcelona møder i aften AS Roma hjemme på Camp Nou.

19:17 CYKLING: Wiggins går efter at forbedre timen
Den engelske cykelrytter Bradley Wiggins stræber efter at slå sig selv. Eller rettere: Han vil forbedre timerekorden, sat i London tidligere på året. Wiggins vil denne gang slå Eddy Merckx' ikoniske rekord fra 1972, som var den sidste rekord uden moderne innovationer såsom pladehjul, aerodynamisk hjelm, kulfiber og enkelstartsbøjle.http://www.bt.dk/cykling/tour-vinder-jeg-vil-slaa-den-ikoniske-timerekord

18:28 FODBOLD: Zlatan ønsker Danmark held og lykke
Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahiomovic har kommenteret på de håndfaste rygter om, at Åge Hareide er på vej til posten som dansk landstræner. Den norske træner står aktuelt i spidsen for Malmø FF, som i aften møder PSG og Zlatan på svensk græs. Du kan læse om Zlatans take på Hareide her

18:24 CYKLING: Dansk hold får UCI-blåstempling
Det dansk-tyske cykelhold Team CULT-Stölting Group har haft lidt af et hængeparti eftersom man ikke hidtil har fået sin Pro Continental Licens for 2016. I en pressemeddelse forlyder det nu, at Team CULT har fået papirarbejdet i orden og er klar til at stævne ud med en 16 ryttere stor trup.

18:00 - FODBOLD: Bate foran mod Leverkusen
Der var blot spillet to minutter da Bate Borisov hjemme bragte sog foran mod Leverkusen. Scoringen blev sat ind af Mikhail Gordeychuk og dermed er Bate et stykke ad vejen mod første sejr i gruppespillet, hvor de er noteret for nul point

16:56 - FODBOLD: Den nye Gascoigne?
Unge Jack Grealish kan godt lide at få sin del af alkohol. Og det passer ikke altid helt sammen med en tilværelse som professionel fodboldspiller. Aston Villa-spilleren har tidligere været i problemer, og det er han nu kommet igen, efter han er blevet fanget i byen efter et nederlag.
Læs hele historien her

16:41 - FODBOLD: AGF opstiller mobiltribuner
Ceres Park har altid været heftigt kritiseret for løbebanerne på stadion, der ifølge de kritiske røster ødelægger fodboldoplevelsen. Men nu får fansene mulighed for at komme tættere på spillerne. Til AGF sidste hjemmekamp i sæsonen mod FC Midtjylland vil der være opstillet mobiltribuner helt tæt på banen i et forsøg på at skabe en tættere stemning. AGF har tidligere forsøgt sig med modellen sidste år og følger nu op på sucessen efter positive tilbagemeldinger fra klubbens fans.



16:14 - FODBOLD: Unge ulve nedlægger polakker

Torsdag møder FC Midtjylland polske Legia Warszawa i Europa League, men allerede i dag har de klubbernes to ungdomshold mødt hinanden i ungdommens Europa League. Her fører de unge ulve 1-0 ved pausen.


15:45 - HÅNDBOLD: De danske modstandere er klar
Der er blevet trukket lod til næste runde af de europæiske turneringer for damehold.

Cup Winners’ Cup
- Viborg HK møder norske Glassverket med udebane den 9.-10. januar og hjemmebane den 16.-17. januar
- Team Tvis Holstebro møder Hypo Niederösterreich hjemme den 9.-10. januar og i Østrig den 16.-17. januar

EHF Cup
- HC Odense møder Tertnes Bergen med udebane den 9.-10. januar og hjemmebane den 16.-17. januar

- Randers HK møder HBC Nimes fra Frankrig med udebane den 9.-10. januar og hjemmebane den 16.-17. januar

- Silkeborg-Voel KFUM møder svenske H 65 Höörs Handbollsklubb med udebane den 9.-10. januar og hjemmebane den 16.-17. januar

15:39 - CYKLING: Rolf Sørensen og pladsen i Hall of Fame

Kan man hædre en mand, der har indrømmet doping-misbrug? Det diskuterer vores habile panel på BT. Læs med herunder.



15.06 - FODBOLD: Eriksen forventer nye ideer på landsholdet
Christian Eriksen forventer, at Danmarks nye landstræner kan få forenet holdet og få det til at præstere igen. Samtidig forudser han, at der kommer nye ideer til.

»Med en ny landstræner – jeg ved selvfølgelig ikke, hvem det bliver endnu – men mon ikke, der kommer nogle ny ideer og lidt anderledes tanker ind. Så må vi jo se, om det bliver positivt eller negativt,« siger Christian Eriksen til DR Sporten.

14.46 - CYKLING: Cult får ny licens
Cykelholdet CULT Energy Stölting Group får på ny en licens, der giver dem adgang til løb på cykelsportens næststørste scene. Således skal holdet igen køre diverse Pro Kontinental-løb i 2016.

14.18 - FODBOLD: United-stjerne afviser comeback
Hollænderen Robin van Persie afviser, at han skulle være på vej tilbage til Premier League. Læs mere her.

14.07 - FODBOLD: 'Ove P. parkerer bussen i Hobro'
I vanlig og humoristisk stil har Hobros trofaste fans, 'Hobro Ekspressen', en holdning til, at klubben nu får Ove Pedersen som ny cheftræner. Her hentyder de denne gang til trænerens måske lidt defensive spillestil.

13.52 - SPEEDWAY: De er klar til 2016
Der er kommet et officielt overblik over kørerne til speedway-sæsonen 2016. Der er som altid flere danskere med.

13.24 - FODBOLD: Peter Sørensen henter georgier i AGF
22-årige Davit Skhirtladze skifter i venterpausen til Silkeborg IF i den danske 1. division. Det oplyser Silkeborg på klubbens hjemmeside. Her bliver offensivspilleren genforenet med sin tidligere træner i AGF, Peter Sørensen. I første omgang løber kontrakten frem til sommeren 2017.

»Jeg er meget glad for at skrive kontrakt med SIF. Det er et godt skridt videre i karrieren for mig. Der er gode forhold i Silkeborg og det er en klub med traditioner. Det er det helt rigtige for mig, og jeg er her for at gøre mit bedst og hjælpe SIF,« siger Davit Skhirtladze.

13.20 - FODBOLD: Tavs om transferpenge
Selvom Brøndby i dag bryster sig af det bedste kvartalsregnskab siden 2007, så vil direktøren ikke ud med, om det giver flere penge at købe spillere for. Læs hvorfor her.

13.10 - FODBOLD: PSG ramt af skader før Zlatans hjemkomst
I morgen vender Zlatan Ibrahimovic hjem til Malmö FF, når hans klub PSG gæster svenskerne i Champions League. Men pariserne er hårdt ramt af skader. Det oplyser UEFA.

13.05 - FORMEL 1: Finsk opgør i vente
Det meste er allerede afgjort i dette års verdensmesterskab i Formel 1. Men én kamp står fortsat åben. Den står mellem de to finske stjerner Kimi Räikkönen (Ferrari) og Valtteri Bottas (Williams). De to er ikke gode venner og har flere gange i år braget sammen på banen. Og i denne weekend kæmper de om VM-stillingens fjerdeplads i Abu Dhabi.

12.49 - FODBOLD: Ove P. officielt til Hobro
Ove Pedersen er ny cheftræner i Hobro. Den erfarne træner forlader FC Fredericia og har skrevet under med Superligaens bundhold frem til sommeren 2017. Læs mere her.

12.29 - FODBOLD: Platini kan udelukkes på livstid
Ifølge nyhedstjenesten AFP vil FIFAs etiske komite forsøge at få Michel Platini udelukket fra fodboldens øverste organ for livstid. Således er den nuværende UEFA præsident og vicepræsident i FIFA suspenderet for sin rolle i en større sag om korruption. Læs mere om sagen her.

12.26 - FODBOLD: Laudrup kandidat i Real Madrid?
Viasats Luna Christofi mener, at Michael Laudrup kan være kandidat til trænerjobbet i Real Madrid, hvis klubben ender med at fyre Benitez. Læs hvorfor her.

11.24 - FODBOLD: Bedstemor med vild teknik
Hvis din bedstemor er bedre med en fodbold end norske Åse Marie Nordhagen, så skriv lige en mail til BT Sporten. 90-årige Nordhagen kan det der med at jonglere. Faktisk er hendes rekord på 1003 styks. Og hun kan stadig. Se den overraskende video her.

11.10 - BOKSNING: Og så kom der nyt fra Mogens Palle
Det danske promotor-par Mogens Palle og Brian Nielsen har deres første tv-aftale på plads. Således har de indgået en aftale med TV2 Sport, der viser deres præmierestævne 4. december i Herlev Hallen. Læs mere her.

11.05 - BOKSNING: Kessler-lærlingen bekræftet den 12.
Abdul Khattab (12-1-0, 3 KOs) kommer til at bokse forkamp ved det stort anlagte stævne 12. december i Brøndby Hallen, hvor Rudy Markussen møder Patrick Nielsen. Det samme gælder i øvrigt Dennis Ceylan, som også er bekræftet. På rygteplan skal Patrick Nielsens lillebror, Micki Nielsen, også i ringen ved stævnet. Og angiveligt skal den noske supermellemvægter Tim Robin Lihaug også bokse ved samme lejlighed.

10.51 - FODBOLD: Ove P. til Hobro?
Ifølge Bold.dk er træneren Ove Pedersen på vej til at overtage cheftrænerposten i Hobro. Selvom Ove Pedersen i øjeblikket er træner i Fredericia, så skulle han have en klausul i kontrakten, der gør, at han kan skifte med omgående virkning. Læs mere her.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

10.36 - HÅNDBOLD: Okkels sendt på hospitalet
Håndboldspilleren Anna Sophie Okkels er blevet sendt til Hvidovre Hospital med et slag over skinnebenet. Den mulige skade er sket på et uheldigt tidspunkt, da hun pt. kæmper for at komme med i den danske VM-trup.

»Det er ærgerligt, at Okkels ikke kan være med i dag, og vi håber, at hun hurtigt bliver klar igen,« siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen via DHF.

10.32 - FODBOLD: Chelsea med gigantunderskud
Selvom Chelsea vandt mesterskabet i England i den seneste sæson, har det kostet klubben kassen. Se, hvor meget pengekassen bløder her.

10.11 - FORMEL 1: Ferrari-boss med selvsikker udmelding
Ferraris karismatiske teamchef, Maurizio Arrivabene, har stor tro på tingene hos det italienske Formel 1-team. I hvert fald siger han til Motorsport.com, at Ferrari vil være foran ellers suveræne Mercedes i 2016.

Foto: SRDJAN SUKI
Vis mere

10.00 - TENNIS: Federer fortsætter
Trods rygter om det modsatte har tennisstjernen Roger Federer aflivet al snak om et snarligt karrierestop. Således har Federer indgået en aftale om at spille en ATP-turnering i Stuttgart i både 2016 og 2017. Det siger han til AFP. Læs mere her.

09.10 - BOKSNING: Truer med at aflyse
Lørdag er der sværvægtsbrag mellem den gakkede Tyson Fury og den regerende verdensmester Wladimir Klitschko. Men, men, men... Nu truer ubesejrede Fury med at aflyse, hvis ikke han får lov at bokse i en bestemt type handsker. Og han mener det, siger han til Daily Mirror.

Foto: ANDY RAIN
Vis mere

09.02 - FODBOLD: Vardys vilde forvandling
Det er næsten ikke til at tro. Men Leicester-angriberen Jamie Vardy var slet ingen målmaskine for under et år siden. Nej, der var han faktisk en ret ordinær angriber. Se selv herunder.

08.45 - FODBOLD: Brøndby opjusterer i nyt kvartalsregnskab
Hos Brøndby er de efterhånden kendt med minus i regnskabsbøgerne. Men i dag fremlægger klubben det bedste kvartalsregnskab siden 2007. Her opjusterer klubben forventningerne til det samlede regnskab, som dog fortsat ender i minus. Læs mere om regnskabet her.

08.35 - CYKLING: De blev hyldet ved Danish Bike Awars
I går var der prisuddeling i dansk cykelsport. Her er et lille uddrag af vinderne.

Årets landvejsrytter: Søren Kragh Andersen

Årets hjælperytter: Lars Bak

Årets enkeltstartrytter: Mads Würtz Schmidt

Årets profil: U23-landsholdet

Derudover blev Rolf Sørensen optaget i cykelsportens Hall of Fame.

Foto: Johan Gadegaard
Vis mere

08.21 - FODBOLD: Wayne Rooney til Kina?
Ifølge den britiske avis The Sun er der interesse for Wayne Rooney i Kina... Angiveligt skal de første forespørgsler allerede være gjort. Læs mere her.

Foto: John Sibley
Vis mere

08.12 - BOKSNING: Ingen udebane her, tak
Rudy Markussen og hans træner har været i kontakt med bokseforbundet for at sikre, at der er fair play, når han møder Patrick Nielsen 12. december i Brøndby Hallen. Læs mere her.