Det er lørdag. Det er sportsdag. Og mens du kigger ud i gråvejret og overvejer din næste udlandsrejse, er der sport over det hele. Du får de sjoveste og vigtigeste nyheder allerførst her hos mig - Michel Wikkelsø Davidsen. Velkommen til!

22.38 - FODBOLD: Silkeborg - Helsingør 0-0

Trods store chancer til sidst til begge hold endte kampen mellem Silkeborg og Helsingør i 1. division 0-0. Læs mere om kampen her.

Og dermed slutter LIVE-dækningen på bt.dk for i dag.

22.20 - FODBOLD: FC Barcelona vinder 5-2

FC Barcelona vinder 5-2, og holdet er dermed á point med Real Madrid i toppen af La Liga.

Læs mere om kampen her

22.13 - FODBOLD: Suarez også på måltavlen

Luis Suarez scorer til 5-1 for FC Barcelona mod Rayo Vallecano. Neymar er denne gang i oplæggerens rolle, men Jozabed har reduceret til 5-2 for madrilenerne.

21.57 - FODBOLD: Neymar scorer to mål

Rayo Vallecano begyndte egentlig anden halvleg fornuftigt, men så scorer Neymar to mål på stribe og gør det til 4-1 til FC Barcelona, og nu er kampen afgjort. Neymar har lavet alle Barcas mål i aften.

21.17 - FODBOLD: Gladbach og Andreas Christensen vinder fjerde sejr på stribe
Andreas Christensen og Borussia Mönchengladbach fortsætter den fine form med ny storsejr - denne gang gik det ud over Eintracht Frankfurt, der på hjemmebane blev ofre i en 5-1-Gladbach-sejr. Læs mere om kampen her.

21.09 - FODBOLD: Ajax i front i Æresdivisionen
Ajax, med danskerne Viktor Fischer og Lasse Schöne i startopstillingen, fører midt anden halvleg med 2-0 i udekampen mod Heracles. Målene er scoret af El Ghazi og Gudejl.

21.04 - FODBOLD: Neymar gør, hvad der passer ham
Barcelona har bragt sig foran 2-1 i hjemmekampen mod Rayo Vallecano på to straffesparksscoringer af brasilianske Neymar - begået mod ham selv. Det seneste straffe blev begået mod ham, da han fikst lavede en tunnel og derefter blev fældet i det kriminelle felt.

20.55 - FODBOLD: Neymar udligner på straffe
Med kun et enkelt skridts tilløb sikrede Neymar udligningen til 1-1 på straffe begået mod ham selv. Dermed svarede Barcelona lynhurtigt tilbage på Rayo Vallecanos føringsmål.

20.50 - FODBOLD: Barca chokket på Camp Nou
Guerra har bragt Rayo Vallecano foran 0-1 på det katalanske fodboldtempel Camp Nou efter bare 14 minutters spil. Både Ivan Rakitic og Luis Suarez har haft friløbere i kampens indledning, men stillingen er fortsat 0-1.

20:28 - FODBOLD: Arsenal fortsætter stimen
Arsenal vandt inden landskampspausen 3-0 over Manchester United, og det samme overgik Watford lørdag aften. Sanchez, Giroud og Ramsey stod for målene, da Arsenal spillede sig tilbage på andenpladsen i Premier League. Læs mere her.

20:06 - FODBOLD: Falk med en rimelig stor underdrivelse
Rasmus Falk var slet ikke tilfreds med, at OB ikke kunne holde føringen mod Sønderjyske, der vandt 2-1 i Odense. »Det er pisseiriterende. Det er en elendig måde, vi gør det på. Vi er foran 1-0 ved pausen mod Sønderjyske, og så ender vi med at tabe. Det er ikke godt nok,« sagde Falk til TV3 Sport 1, inden han satte ord på den manglende stabilitet med en underdrivelse af de større efter syv kampe med skiftevis sejre og nederlag hver anden kamp: »Det svinger lidt. Det er træls i længden.«

19:53 - FODBOLD: OB taber og fortsætter mærkelig stime
Det er nemt at gætte, hvad OBs kampe ender. De seneste syv kampe er nemlig skiftevis sluttet med sejr og nederlag i Superligaen. Denne gang blev det til et 2-1-nederlag på hjemmebane til Sønderjyske. Kenneth Zohore bragte OB foran, mens de tidligere OB'ere Thomas Dalgaard og Johan Absalonsen scorede målene for udeholdet. Sønderjyske er dermed nummer tre i Superligaen.

19:36 - CYKLING: Lasse Norman missede guldet med en brøler
Lasse Norman Hansen var ikke helt tilfreds med sin sølvmedalje ved EM. Han begik en stor fejl i den sidste spurgt, fortæller han her.

19:26 - FO'BOL': Gamle OB-venner er knap så venlige
Først udlignede Thomas Dalgaard til 1-1, og nu har en anden tidligere OB'er så bragt Sønderjyske foran 2-1. Johan Absalonsen klappede iskoldt til en bold, der blev lagt skråt tilbage i feltet.

19:16 - FO'BOL': Sønderjyske har udlignet!
Thomas Dalgaard skulle bruge en OB'er til at få den i nettet, men så var der også scoret til 1-1 i Odense efter en rimelig dårlig aktion af Oliver Lund, der afleverede bolden til en Sønderjyske-spiller, så gæsterne var tre mod en. Det udnyttede den blonde målhun Dalgaard.

19:08 - FODBOLD: Zlatan på målrov
Zlatan Ibrahimovic er tilbage i målform. Med to kasser mod Bastia sikrede han Paris SG udesejren og samtidig sig selv en delt førsteplads på topscorerlisten med seks mål i denne sæson.

18:53 - CYKLING: Norman Hansen ikke helt tilfreds med sølvet
Det var i den allersidste spurt, at guldet glippede for danske Lasse Norman Hansen ved EM i omnium. Derfor var han heller ikke helt tilfreds efterfølgende: »Blandede følelser omkring min sølvmedalje ved EM. Jeg havde den næsten!,« skriver Norman Hansen på Twitter:

18:39 - CYKLING: Lasse Norman henter sølvmedalje
Lasse Norman Hansen er en stjerne indenfor omnium. I cyklingens sekskamp har han tidligere vundet OL-guld i 2012, og i dag er det blevet til en sølvmedalje ved EM for danskeren. Han fik ligeså mange point som Elia Viviani, men italieneren tog guldet i sidste spurt.

18:30 - FO'BOL': Kenneth Zohore bringer OB foran
Kenneth Zohore skulle være startet ude, men da Anders K. Jacobsen fik hold i ryggen under opvarmningen, prikkede Kent Nielsen Zohore på skulderen. Godt prik, for Zohore har netop sat føringsmålet til 1-0 ind efter flot forarbejde af angrebskollegaen Rasmus Festersen.

18:20 - FO'BOL': OB i problemer mod Sønderjyske
Der er kun spillet 19 minutter, men det er Sønderjyske, der er startet bedst på en mennesketomt stadion i Odense. OB'erne er muligvis ramt en anelse af at måtte undvære Anders K. Jacobsen, der fik hold i ryggen under opvarmningen. OB'erne jagter bolden og et mål mod rækkens nummer fire, der har været i kontrol.

18:06 - BADMINTON: Nedtur, nedtur, nedtur i Denmark Open
Mathias Boe og Carsten Mogensen blev den tredje danske nedtur i Odense denne lørdag. Herredoublen tabte i tre sæt til Liu Cheng og Lu Kai, og dermed er den sidste danske chance for en finale væk. Læs her.

18:01 - FODBOLD: Manchester-klubberne til tops
Wayne Rooney kom tilbage i målsporet på sin gamle hjemmebane, da Manchester United vandt 3-0 over Everton, og Raheem Sterling scorede hattrick i Manchester Citys nedsabling af Bournemouth. Det burde du læse lidt om her.

17:36 - FODBOLD: Højbjerg med til at vende det for Schalke
Pierre-Emile Højberg startede igen ude for Schalke 04, men da han kom ind i det sidste kvarter, vendte det. Schalke 04 vandt 2-1. Det kan du læse om sammen med en masse lækker info fra en af BT Sportens skarpeste tyske iagttagere her.

17:23 - FODBOLD: Ronaldo stjæler målrekord fra Raul
Cristiano Ronaldo har smadret endnu en rekord. Med sit mål til 2-0 mod Levante sendte Ronaldo sig selv alene i spidsen som den mest scorende Real Madrid-spiller nogensinde. 324 mål har portugiseren scoret. Det er et enkelt mere end Raul. Raul brugte 741 kampe på at nå sin rekord. Ronaldo brugte 310 kampe på at overgå den.

17:18 - FODBOLD: Klopp åbner op
Jürgen Klopp måtte nøjes med 0-0 i sin debut, men det var mod Tottenham i London, så helt skidt var det heller ikke. Her er hans ord efter kampen til de britiske medier:
»Jeg havde ikke de helt store forventninger, for vi har kun haft tre dage sammen, og Tottenham er et meget stærkt mandskab. Især vores start på kampen er jeg meget tilfreds med. Vores problem, som kampen skred frem, var, at vi ikke var cool nok med bolden. Vi udnyttede ikke vores evner. Vi var for hektiske. Måske. Jeg er ikke sikker. Noget i den retning.«

17:12 - FODBOLD: Favoritlørdag på vej
Hvis du er en af dem, der smider dine sparepenge efter en oddskupon eller to - og ofte spiller favoritterne, kan du nok se frem til en god lørdag. For de fleste af Europas storhold er på vej mod sejr. Real Madrid fører 2-0, Bayern München fører 1-0, Manchester City fører 4-1, Manchester United fører 2-0 og Chelsea fører 1-0. Men det er jo ikke slut endnu.

16:49 - HÅNDBOLD: HC Midtjylland daskede topholdet
Aalborg Håndbold frister en tilværelse som tophold i Boxer Herreligaen, men da HC Midtjylland kom på besøg, var der ikke noget at hente. Kort før tid scorede Kasper Gudnitz til slutresultatet 26-25. Aalborg Håndbold ligger dog stadig nummer et.

16:40 - FODBOLD: Mourinho på vej mod sejren
Ja, Chelsea er såmænd foran. 1-0 mod Aston Villa. Det sørgede Diego Costa for. Så skal Mourinho bare have 50 spilleminutter til at gå...

16:29 - TENNIS: Djokovic er ustoppelig og klar til finale
Novak Djokovic er verdens bedste tennisspiller for tiden, og det beviste han endnu en gang, da han smadrede Andy Murray 6-1, 6-3 og dermed spillede sig i finalen i Shanghai Masters. Murray er ellers nummer to på verdensranglisten, men det kunne ikke ses i semifinalen. Jo-Wilfried Tsonga venter i finalen. Læs her.

16:22 - FODBOLD: Mål i Manchester
Manchester City og Manchester United er på vej mod at tage toppen i Premier League. De blåtrøjede fra Manchester fører 2-1 over Bournemouth og ser altså ud til at holde førstepladsen, mens Manchester United fører 2-0 over Everton på mål af Morgan Schneiderlin og Ander Herrera. De er to point efter Manchester City.

15:50 - FODBOLD: Her er Klopp under sin debut

Hidsig Klopp
Hidsig Klopp Foto: John Sibley
Vis mere

15:41 - FODBOLD: Liverpool og Klopp måtte nøjes
Jürgen Klopp fik en blandet start på sin Liverpool-tilværelse. Tyskeren kunne hverken splitte havet eller gå på vandet, men han fik et point med og 0-0 mod Tottenham i sin debut, der ikke levede op til Klopps normale ønske om rock'n'roll-fodbold. Læs om kampen her. På de sociale medier var der den sædvanlige sympati og antipati mod Liverpool. Her lidt sjov med Klopp:

15:32 - BADMINTON: Kim og Ko serverede ny dansk nedtur
Det går ikke sådan rigtig godt med ketcherne i Odense i dag. Først blev Viktor Axelsen sendt ud af Chen Long, og nu er Joachim Fischer og Christinna Pedersen færdig efter nederlag i semifinalen til Kim og Ko.

15:21 - FODBOLD: Mourinho svinger øksen
José Mourinho skal til at hente nogle sejre, hvis ikke han vil sparkes ud af London. Chelsea har kun hentet otte point i otte kampe, og derfor svinger Mourinho nu øksen over to af de mest udskældte spillere. Branislav Ivanovic og Nemanja Matic starter på bænken mod Aston Villa.

14:54 - FODBOLD: Bendtner sendt helt ud
Nicklas Bendtner kan tage den med ro i dag. Landsholdsangriberen er nemlig hverken med på banen eller bænken for Wolfsburg, når de lørdag møder Hoffenheim i Bundesligaen. Han er siet helt fra træner Dieter Heckings trup. Og han er ifølge BTs oplysninger ikke skadet. Læs det hele her.

Jan "Tromle" Nielsen, Aarhus Håndbold
Jan "Tromle" Nielsen, Aarhus Håndbold Foto: Kim Haugaard
Vis mere

14:29 - HÅNDBOLD: Århus Håndbold trækker jakkesættet af direktøren...
... og tvinger ham tilbage i joggingdragten. For Jan 'Tromle' Nielsen er normalt direktør i Århus Håndbold, men i lørdagens kamp mod Sønderjyske skal han være reservemålmand. Det sker, fordi Emil Nielsen er skadet, og derfor vil Erik Veje Rasmussen gerne have Jan 'Tromle' Nielsen som gardering for Jens Fredgaard. Det skriver Århus Stiftstidende. Jan 'Tromle' Nielsen stoppede sin karriere i slutningen af sidste sæson.

14:23 - BADMINTON: Axelsen tabte i tre sæt
Det danske badminton-talent Viktor Axelsen er færdig ved Denmark Open i Odense. Axelsen startede ellers godt mod verdensetteren Chen Long, og danskeren vandt første sæt. Men derfra skruede kineseren dog op, og så måtte Axelsen sige farvel i semifinalen, da Long vandt det tredje og afgørende sæt 21-16. Læs hele historien her.

14:14 - CYKLING: OL-vinder snuser til EM-guldet
Lasse Norman Hansen er rykket op som nummer tre ved EM i Omnium. En disciplin, han vandt OL-guld i ved legene i 2012. Norman Hansen har 126 point inden de to sidste discipliner. Læs hele historien her.

13:54 - BADMINTON: Axelsen skal ud i afgørende sæt
Viktor Axelsen tabte andet sæt af Denmark Open-semifinalen mod verdensetteren Chen Long med 17-21, og den danske komet skal nu ud i et afgørende tredje sæt.

13:37 - BADMINTON: Axelsen er flyvende mod verdensetteren
Fredag slog han Lin Dan i to sæt, i dag er Viktor Axelsen i gang med at give verdensetteren, Chen Long, en røvfuld af samme kaliber. Axelsen har i hvert fald vundet første sæt i semifinalen ved Denmark Open.

13:29 - FODBOLD: Tyskland nægter VM-bestikkelse
Okay, det kommer næppe som den store overraskelse, men efter fredagens beskyldninger i Der Spiegel har det tyske fodboldforbund benægtet alle anklager om bestikkelse ved VM-slutrunden 2006. Beskyldningerne gik på, at det tyske fodboldforbund skulle have betalt 50 millioner kroner i bestikkelse for at vinde afstemningen om at få slutrunden i 2006.
»DFB afviser kategorisk de udokumenterede beskyldninger om, at forbundet skulle have betalt ulovlige midler i forbindelse med VM 2006. Forbundet afviser også de helt udokumenterede beskyldninger om, at disse midler blev brugt til at købe stemmer i bytte for VM,« skriver forbundet.

13:10 - FODBOLD: Liverpool-frelseren mangler masser af profiler
Jürgen Klopp gør klar til sin debutkamp i spidsen for Liverpool, og det bliver uden offensive esser som Christian Benteke og Daniel Sturridge. De sidder ude med skader, og i stedet har tyskeren sammensat et hold af arbejdsheste. Nå ja, Eriksen starter inde for Tottenham, som er dagens modstander. Kampstart 13:45.