Velkommen til 'Sporten lige nu'. Få overblikket over hele tirsdagens lange sportsdøgn her. Vi er klar igen med flere nyheder allerede fra i morgen tidlig. God læsning.

22.45 - FODBOLD: Vil ikke sammenlignes med Henry

Manchester Uniteds Anthony Martial er blevet sammenlignet med sin berømte landsmand, Thierry Henry. Men det mener angriberen ikke er en rigtig spejling af ham som spiller. Det fortæller han her.

22.35 - ISHOCKEY: Flere NHL-spillere har problemer med kokain

En ny rapport fra NHL viser, at der er flere ishockey-spillere, der tager stoffet kokain. De må dog fortsat stadig gerne spille i ligaen, mens de får hjælp. Læs mere her.

22.18 - CYKLING: Intet nyt fra Saxo Bank

Er der et brud på vej mellem Saxo Bank og cykelholdet Team Tinkoff? I hvertfald er cykelholdet i dag blevet offentliggjort på UCIs nye liste for 2016 under navnet 'Tinkoff' og altså ikke med Saxo Bank som navnesponsor. Det har her til aften sat rygter i gang om, hvorvidt den danske bank har droppet at fortsætte som sponsor på holdet. Men hos Saxo Bank vil kommunikationschef Cathrine Kier ikke fortælle, om banken har trukket sig fra forhandlingerne med Oleg Tinkov.

»Saxo Bank har endnu ikke noget nyt at annoncere,« siger hun til BT.

Læs mere her.

22.05 - FORMEL 1: Formel 1-stjerne danser polka

Red Bulls russiske racerkører, Danill Kvyat, glæder sig formentlig mere end andre af feltets kørere til weekendens grandprix i Sotji. Her er han nemlig på hjemmebane, og det fejrer Kvyat, som ellers ikke har haft alt for meget at glæde sig over i denne sæson, med en vaskeægte 'polka'

21.52 - FODBOLD: Tysk fodboldlegende ramt at frygtet sygdom

Den tidligere tyske angriber Gerd Müller er ramt af sygdommen Alzheimers, og han er derfor flyttet til et plejehjem efter lægernes anbefaling. Müller var i sin tid en decideret målmaskine og en folkehelt i Tyskland. Læs historien om Gerd Müller her.

Gerd Müller i kamp under VM i 1974 for Vesttyskland mod Jugoslavien. Et VM, som Vesttyskland vandt, og hvor Gerd Müller scorede sejrsmålet i finalen.
Gerd Müller i kamp under VM i 1974 for Vesttyskland mod Jugoslavien. Et VM, som Vesttyskland vandt, og hvor Gerd Müller scorede sejrsmålet i finalen. Foto: Action Images / MSI
Vis mere

21.21 - ISHOCKEY: Rungsted taber overraskende i Aalborg

Der er spillet flere kampe i Metal Ligaen her til aften. i Aalborg slog hjemmeholdet gæsterne fra Rungsted 4-2, mens Herning vandt over Herlev med 3-2. I Frederikshavn tabte White Hawks 3-4 til Sønderkyske. Og til sidst vinder Esbjerg mod Gentofte efter 14 straffeslag. Den ordinære kamp sluttede 4-4. Læs mere her.

20.55 - CYKLING: Er Saxo Bank færdig hos Tinkoff?

UCI har netop offentliggjort listen over tilmeldte cykelhold til blandt andet World Touren i 2016. Og på listen gemmer sig måske en dansk cykelnyhed. Således hedder cykelholdet Tinkoff ikke længere Saxo. Noget kunne dermed tyde på, at den danske investeringsbank Saxo Bank ikke bliver navnesponsor for cykelholdet i 2016, der tidligere var ejet af Bjarne Riis, før han solgte det videre til russeren Oleg Tinkov. Læs mere her.

20.19 - FODBOLD: Uffe Bech igen med hos Hannover efter karantæne

Den danske landsholdsspiller Uffe Bech blev for tre ugers tid siden henvist til U23-holdet i sin tyske klub Hannover 96 af disciplinere årsager. Tvisten var om, at Bech havde meldt sig syg før en kamp, men alligevel blev spottet ude i byen, da han kort hentede noget takeway på en restaurant. Det kostede derefter en intern karantæne fra førsteholdet, men nu er Bech tilbage i truppen og med gode anbefalinger fra U23-truppens træner. Det skriver Kicker. Læs mere her.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

20.12 - BASKETBALL: Næstved vandt topopgør i ligaen

Her til aften har der været kamp mellem to af de bedste hold i landets bedste basketball-liga mellem Team Fog Næstved og Svendborg Rabbits. Den vandt Team Fog Næstved med 91-73. Læs mere her.

19.37 - FODBOLD: Dropper agent og ansætter konen

Inters 22-årige angriber Mauro Icardi er på mange måder en skæv eksistens i fodboldens verden. Og nu er der angiveligt skrevet endnu et overraskende kapitel om ham. Således skal Mauro Icardi have fyret sin agent gennem ti år, Abian Moreno, og har i stedet ansat sin kone Wanda Nara til at passe sin fodboldforretning. Det skriver Daily Mirror. Forholdet til Wanda Nara er i forvejen en historie i sig selv, da Icardi forelskede sig i hende, mens hun var gift med hans ven og holdkammerat Maxi Lopez. Wanda Nara arbejder ellers som model og realitystjerne i Argentina.

19.02 - HÅNDBOLD: Træner sætter Grigel på plads

Lotte Grigels utilfredshed rokker ikke ved Team Esbjerg-træner Lars Frederiksens måde at styre sit hold på. Det skulle angiveligt være trænerens valg om at placere landsholdsspilleren en del på bænken, der var skyld i, at hun forleden nægtede at spille en kamp for klubben. Men Lotte Grigel skal lære at indordne sig, lyder beskeden fra Lars Frederiksen nu.

»Jeg som træner har den opgave at skulle vinde håndboldkampe, og hun skal indordne sig i forhold til den konkurrence, der er i den her sport,« siger han ifølge TV2 Sport.

Læs mere her.

18.36 - FODBOLD: Keeper hylder Peter Schmeichel

Den tidligere topmålmand i Premier League, Mark Schwarzer, fylder i dag 43 år, og det markerer han blandt andet ved at sætte sin top tre over de bedste målmænd nogensinde i engelsk fodbold. Han er ikke selv med på listen, men Mark Schwarzer mener til gengæld, at danske Peter Schmeichel er den bedste nogensinde, foran Petr Chech og Edwin van der Sar.

18.30 - FODBOLD: Viborgs træner ærgrer sig fortsat efter indrømmelse

Det kan godt være, at dommer Kenn Hansen har erkendt, at han skulle have annulleret FCKs sejrsmål mod Viborg i søndags. Men i Viborg har træner Johnny Mølby fortsat svært ved at forstå, hvordan dommeren kunne tage så meget fejl af situationen. Det fortæller han her.

18.10 - FODBOLD: Holdkammerat i svime over Eriksen

Christian Eriksens holdkammerat, Eric Dier, er voldsomt imponeret af den danske midtbanespiller, som i weekenden bankede to mål ind på frispark. Eriksens evner i den disciplin ses som et stort våben hos Tottenham, og Dier fortæller, at Christian Eriksen træner på det hver eneste dag til træning.

17.45 - FODBOLD: Messi slipper for sag om skattefusk - men hans far risikerer fængsel

Lionel Messi kan puste ud og glæde sig over, at han nu kun har sin skade at bekymre sig om. Således slipper han for videre tiltale fra de spanske skattemyndighede i en sag om skattefusk. Hans far risikerer derimod halvandet års fængsel. Få hele sagen her.

Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

17.00 - FODBOLD: Formand beklager ny sjusk i Hobro

Der er rod i spillercertifikaterne hos superligaklubben Hobro. Det koster nu klubbens andethold syv kampe som taberdømt, fordi holdet har brugt spillere, de ikke havde ret til at benytte. Det samme er tidligere sket for superligaholdet, men her har Hobro afvist at tage al ansvaret i sagen. Men nu erkender ledelsen, at den ikke har været grundig nok.

»Vi er rigtig kede og trætte af det. Vi har åbenbart ikke været omhyggelige nok. Det er vi ikke stolte af, og det skal bare være i orden,« siger bestyrelsesformand i Hobro IK, Steen Juulsgaard til BT.

Læs det hele her.

16.32 - FODBOLD: Dommer indrømmer fejl

Dommer Kenn Hansen har efter nogle dages betænkningstid indrømmet, at han tog fejl i situationen, hvor FCK søndag scorede sejrsmålet til 1-0 mod Viborg i Superligaen. Fejlen bestod i, at bolden ikke lå stille i forbindelse med et frispark, som FCKs Thomas Delaney satte i gang.

»Jeg havde ikke set den pågældende situation på tv efter kampen. Men efterfølgende har jeg set det igennem, og jeg medgiver, at det var en forkert beslutning. Bolden lå ikke stille, og det var en fejl,« siger Kenn Hansen til Ekstra Bladet. Læs mere her.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

16.24 - CYKLING: Valgren undrer sig over anklage

Michael Valgren forstår ikke, at DIF har valgt at anklage en dansk løbsarrangør for forsøg på matchfixing i forbindelse med et showløb i Aalborg. Den danske Tinkoff-Saxo-stjerne kalder ligefrem udviklingen i sagen for sørgerlig. Læs hele historien om Valgren her.

Bliv klogere på sagen her og her.

16.15 - HÅNDBOLD: VM-toget indviet af danske håndbolddamer

Der er fuld gang i forberedelserne til håndbold-VM for damer i Danmark i december måned. I går blev slutrundens forskellige maskotter præsenteret, og i dag var det så det officielle VM-tog, der kom for en dag sammen med det danske damelandshold. Se Maskotterne her.

15.45 - CYKLING: Cykelarrangør kendte intet til matchfixing-anklage

Jonas Mikkelsen er anklaget for forsøg på matchfixing i forbindelse med gadeløbet i Aalborg i august. Det har løbsarrangøren intet hørt om.

»I og med jeg ikke har modtaget nogen skriftlig rapport fra den undersøgelse, som er lavet, så har jeg svært ved at kommentere det. Og det overrasker mig, at I journalister har fået noget at vide, inden jeg selv har fået noget at vide,« siger Jonas Mikkelsen til DR Nordjylland.

Læs mere her.

15.15 - CYKLING: Bane-landshold er klar
Så er der sat navne på de ryttere, der skal repræsentere Danmark ved bane-VM. Det fortæller landstræner Casper Jørgensen i et interview med Cykelmagasinet.dk. Følgende ryttere skal med:
Lasse Norman, Rasmus Quaade, Casper Pedersen, Casper Folsach, Mathias Møller, Daniel Hartvig og Amalie Dideriksen.
Casper Jørgensen har ikke besluttet sig for hvilke discipliner, de enkelte ryttere skal stille op i.

14.57 - FODBOLD: Cristiano jr. elsker Messi
Så har Cristiano Ronaldos mor lagt nedenstående billede ud på sin Instagram-profil. Her kan man se, at Cristiano jr. kigger på noget, der har fået internettet til at grine HØJT. Kan du se det? Ellers få svaret her.

14.24 - FODBOLD: Ny Hobro-brøler
Det har haltet med spillerlicenser i Hobro på flere niveauer. Nu er også andetholdet ramt af en sag som den, der kostede superliga-holdet et 0-3-nederlag til AGF på grund af den ulovlige brug af Adama Tamboura. Det skriver Nordjyske. To spillere har været på banen uden licens i Jyllandsserien, og holdet er nu dømt som taber i samtlige sæsonens syv kampe. LÆS MERE HER.

13.54 - FODBOLD: Capello kritiserer Mourinho
Fabio Capello er ude med nogle harske ord i forhold til Chelsea-træner Jose Mourinho, der er under pres i øjeblikket. »Under Mourinho bliver spillerne brændt ud efter halvandet år, maksimalt efter to år. Jeg hørte første gang om det i Madrid, og nu har vi fået det underbygget i London,« siger fabio Capello til Fox Sports. Jose Mourinho er i gang med sin tredje sæson i Chelsea.

Det samlede antal af racere skal holdes oppe, hvis Red Bull og Toro Rosso siger farvel.
Det samlede antal af racere skal holdes oppe, hvis Red Bull og Toro Rosso siger farvel. Foto: FRANCK ROBICHON
Vis mere

13.21 - FORMEL 1: Mercedes vil have tre biler
Tre biler pr. team er ikke nogen dårlig ide. Sådan lyder det fra Mercedes-boss Toto Wolff i et interview med Autosport. »Jeg synes personligt, at det er en ret spændende ide,« siger han. Den form for udvidelse har været diskuteret i kølvandet på Red Bulls og Toro Rosso mulige exit fra Formel 1 for at holde antallet af biler i feltet oppe. Læs, hvad BTs Formel 1-ekspert Peter Nygaard mener om trebils-team her - i forhold til chancen for, at Kevin Magnussens chance for sådan et sæde.

13.14 - FODBOLD: Legende 'hadede' dansk talent
»Jeg hader dig. Jeg hader din fucking attitude.« Sådan lød ordene til den unge danske målmand Martin Hansen, da han var i Liverpool. Afsenderen var legenden og assistent-træneren Sammy Lee. Martin Hansen fortæller om den hårde tid i England i bogen 'Liverpool Inside'. Læs mere her.

12.02 - TENNIS: Wozniacki møder Kerber
Det bliver Angelique Kerber, som Caroline Wozniacki skal møde i tredje runde af China Open. Yyskeren har netop besejret slovakiske Dominka Cibulkova med 6-1, 6-4. Caroline Wozniacki har vundet det seneste opgør, men samlet set fører Angelique Kerber med 6-5 i indbyrdes møder.

Alberto Contador (th.) blev lokket til Aalborg for at køre et gadeløb. Her sammen med Tinkoff-Saxo-kollega Michael valgren, der endte med at vinde løbet.
Alberto Contador (th.) blev lokket til Aalborg for at køre et gadeløb. Her sammen med Tinkoff-Saxo-kollega Michael valgren, der endte med at vinde løbet. Foto: Henning Bagger
Vis mere

11.53 - CYKLING: Sag mod løbsarrangør
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har nu besluttet at anklage løbsarrangøren Jonas Mikkelsen for matxfixing. Det skriver DR Nordjylland. Han havde i august inviteret Tinkoff-Saxos Alberto Contador til Aalborg, og han havde i den forbindelse lovet penge til andre ryttere, hvis de ville lade spanieren vinde. Bliver Jonas Mikkelsen dømt vil koste en to års udelukkelse fra alle arrangementer i DIF-regi. Mere på BT.dk om lidt.

11.43 - FODBOLD: Sønderjyske dropper Traore
Han var en stor profil i OB, men Kalilou Traore er ikke god nok til Sønderjyske i dag. Superliga-klubben giver ikke Mali-spilleren kontrakt: »Han trænede med to gange i sidste uge og fik reserveholdskampen til at runde opholdet af, men vi kunne se, at der stadig mangler det sidste, før han er tilbage, hvor han skal være. Hvis vi skal have én ind her og nu, skal det være én, der kan spille med det samme,« siger sportschef Hans Jørgen Haysen til JV.dk. Mere her.

Caroline Wozniacki er klar till tredje runde ved China Open.
Caroline Wozniacki er klar till tredje runde ved China Open. Foto: KIM KYUNG-HOON
Vis mere

11.16 - TENNIS: Wozniacki gik frem
Caroline Wozniacki havde ikke de store problemer med at spille sig videre ved China Open tirsdag morgen. Om sejren over kinesiske Wang Qiang siger hun: »Jeg stod lidt for langt bag baglinjen og gav hende lov til at spille sit eget spil. Da jeg trådte længere frem og tog bolden tidligere, fik jeg kontrol og spillede bedre,« siger danskeren efter kampen. Læs mere her.

Se her, tada.
Se her, tada. Foto: ESTELA SILVA
Vis mere

10.39 - FODBOLD(MODE): Ronaldo som model
Man kan varme op til en afgørende EM-kvalifikationskamp mod Danmark på mange måder. Cristiano Ronaldo brugte mandagen på præsentere sin nye sko-linje af det omsiggribende brand 'CR7'. Og han lagde selv fødder til. Portugal og Danmark mødes på torsdag på fodboldbanen. Se flere billeder her.

10.23 - FORMEL 1: Klar, parat, Mexico
Vi tager lige et sjældent smut forbi Mexico. Her skal der sidst på måneden køres Formel 1 for første gang i årevis. Se her, hvordan det er ved at tage form:

10.10 - CYKLING: Dansk cykeltalent forlænger
Mads Pedersen har skrevet under for to år med det dansk-tyske mandskab Cult Energy-Stölting. Den 19-årige dansker vandt en etape i Tour de l'Avenir - også kendt som ungdommens Tour de France - tidligere på sæsonen og har også gjort sig bemærket ved at vinde juniorernes udgave af Paris-Roubaix.

David Moyes er også presset i La Liga, hvor hans Real Sociedad ligger i den nederste del af tabellen.
David Moyes er også presset i La Liga, hvor hans Real Sociedad ligger i den nederste del af tabellen. Foto: Cabalar
Vis mere

9.52 - FODBOLD: Moyes siger nej
David Moyes er ikke interesseret i at vende tilbage til Premier League - i hvert fald ikke til Sunderland. Den tidligere Manchester United-manager - nu i spanske Real Sociedad - har ifølge Daily Mail afvist et tilbud om at tage over efter Dick Advocaat. Hollænderen sagde op i søndags. Mediet skriver dog, at David Moyes sendte sin betroede assistent, Jimmy Lumsden, for at se nærmere på tilbuddet.

9.35 - FODBOLD: Rodgers får mange millioner
Brendan Rodgers havde kontrakt for endnu tre år i Liverpool. Derfor kommer det til at koste klubben, at man nu har fyret manageren. Parterne skal nu blive enige om at et beløb  - flere engelske medier skriver, at Brendan Rodgers kan se frem til en aftrædelsesgodtgørelse i omegnen af 50 millioner kroner. Læs mere om den mulige afløser her.

8.58 - FODBOLD: Pourie i retten
Marvin Pourie og Skat er endt i retten. Skattemyndigheden mener, at fodboldspilleren har benyttet sig af en bil i Danmark, selv om den var indregistreret i Tyskland. Skat har beslaglagt bilen. Den FCK-ejede tyske spiller er i dag udlejet til russiske Ufa. Mere her.

Raffi Torres i aktion - så kommer man ikke til at se ham i lang tid.
Raffi Torres i aktion - så kommer man ikke til at se ham i lang tid. Foto: Kyle Terada
Vis mere

8.31 - ISHOCKEY: Monster-karantæne til NHL-spiller
San José-spilleren Raffi Torres er kendt som lidt af en hård hund. Men det er alligevel lidt af en karantæne, han nu har fået. Det koster såmænd 41 spillesdages karantæne, at han i en testkamp i weekenden smaskede staven op i hovedet på svenske Jakob Silfverberg (Anaheim Ducks). Raffi Torres fik også en bøde på lige under 3 millioner kroner. Mere her.

8.15 - CYKLING: Nibali satser på Giroen
Ingen Vicenzo Nibali i Tour de France næste år? Det mere end antydede italieneren i forbindelse med præsentationen af Giro d'Italia ruten for 2016: »Hvorfor ikke?« sagde han og lagde op til, at han da godt kunne køre med i Frankrig - men som hjælperytter for årets Vuelta-vinder Fabio Aru. I stedet har Vicenzo Nibali fuld fokus på den hjemlige Grand Tour.  Efter at have været væk i to år, tænker jeg selvfølgelig på Giroen.« Mere her.

Caroline Wozniacki havde ikke de store problemer med Qiang Wang.
Caroline Wozniacki havde ikke de store problemer med Qiang Wang. Foto: WU HONG
Vis mere

8.00 - TENNIS: Wozniacki uddeler æg og vinder i Kina
Caroline Wozniacki er videre til tredje runde i Kina. Wozniacki gik fara at være bagud 3-5 i første sæt og tog så ti partier i træk. 7-5, 6-0. Hendes modstander i næste runde bliver formentlig Angelique Kerber, hvis tyskeren lever op til sin seedning.

7.54 - TENNIS: Det var ottende parti i træk til Caroline
Wang forsøger stadig at bide fra sig, men kineseren får hele tiden bolden tilbage. Wozniacki begår stort set ingen fejl og dominerer fuldstændig med sine grundslag fra baglinjen. Hun slider Wang op, og danskeren fører nu 4-0. Bliver det et æg i andet sæt?

7.46 - TENNIS: Wozniacki bryder - er det nu kampen bliver afgjort?
Caroline Wozniacki brød Wangs serv og bagefter holder hun igen sin egen serv. Danskeren fører 3-0 og har vundet første sæt. Hun har lige taget syv partier i træk. Det ligner en afgørelse.

Qiang Wang undervejs.
Qiang Wang undervejs. Foto: WU HONG
Vis mere

7.42 - TENNIS: Nu ligner det noget, Wozniacki
Caroline Wozniacki er kommet anderledes stærkt fra start i andet sæt. Danskeren har vundet det første parti, og hun forsøger nu at bryde Wangs serv. Stillingen 40-30 i dansk favør, Wang server.

7.36 - TENNIS: Wozniacki tager første sæt
Hun gjorde det, men det holdt hårdt. Pyha, Caroline - det var en barsk start på morgenen. 7-5 efter at have haft meget svært ved holde sin egen serv gennem hele sættet. Men hun kæmper sig tilbage og bryder igen Wang. Rigtig flot moral fra danskeren, som spiller efter gamle recept med masser tunge grundslag fra baglinjen. Hun var nede 3-5, men så tog hun fire partier i træk.

7.31 - TENNIS: Wozniacki endelig foran
For første gang i kampen er Caroline Wozniacki foran. Endelig holdt hun sin egen serv, stillingen er nu 6-5, og danskeren kan tage sættet, hvis hun igen formår at bryde Qiang Wangs serv.

7.26 - TENNIS: Wozniacki holder liv i sættet
Og hun gør det - Wozniacki bryder kineserens serv, så stillingen nu er 5-5. Danskeren vinder en lang duel, hvor hårde grundslag til baglinjen bliver udvekslet, indtil Wang slår den ud. Nu skal Wozniacki bare forsvare sin egen serv, så kan hun være tæt på at snuppe sæt alligevel.

7.23 - TENNIS: Så er det nu, Caroline!
Wozniacki holdt sin egen serv og skal bryde kineseren nu. Ellers går 1. sæt til Wang. Stillingen 5-4 til kineseren, som server. Og 15-15 i partiet.

7.16 - TENNIS: Tosset tenniskamp i Beijing
Det er en meget mærkelig kamp, den her. Stillingen nu 4-3 til hjemmebanespilleren. Wang har snuppet alle Wozniackis servepartier, men så har danskeren til gengæld snuppet hendes. Piotr har lige været på banen i pausen og forsøgt at forklare Caroline, havde hun skal gøre ved det. Det ser ikke ud til, at forklaringen trængte ind. Wang har lige holdt sin egen serv, så stillingen nu er 5-3.

7.06 - TENNIS: Servepartier er svære
Normalt skulle man gerne holde sin egen serv, når man spiller tennis - ikke mindst, hvis man er nogle af verdens bedste spillere. Det er ikke tilfældet i Beijing i øjeblikket. Caroline Wozniacki har netop tabt sit tredje serveparti i træk, denne gang vandt kinesiske Wang partiet rent 40-0. Til gengæld Wozniacki straks brudt tilbage to gange, så stillingen netop nu er 3-2 i kinesisk favør.

6.55 - TENNIS: Wozniacki skidt fra start i Kina
Caroline Wozniacki kom fra start med at miste sin egen serv i hendes anden kamp ved WTA-turneringen i Beijing. Hun møder kineseren Qiang Wang, der er nummer 113 i verden. Heldigvis brød Wozniacki tilbage umiddelbart efter.