Jeg var jo så flabet at forudsige, at Brøndby ville slå OB. Men efter kampen i går (søndag, red.) er overskriften for mig, at Brøndby var skrøbelige og smalle. For Brøndby, der har så store ambitioner og et så godt grundlag for at blande sig i toppen, er det selvfølgelig en stor skuffelse at tabe til OB. Og sæsonstarten med to nederlag er en skuffelse i det hele taget.
Jeg var jo så flabet at forudsige, at Brøndby ville slå OB. Men efter kampen i går (søndag, red.) er overskriften for mig, at Brøndby var skrøbelig og smal. For Brøndby, der har så store ambitioner og et så godt grundlag for at blande sig i toppen, er det selvfølgelig en stor skuffelse at tabe til OB. Og sæsonstarten med to nederlag er en skuffelse i det hele taget.
Også selvom der var opmuntrende tendenser især i første halvleg mod OB. Til mit eget og Brøndbys forsvar skal det dog siges, at Brøndby lige såvel som OB kunne have vundet opgøret.
Men det blev OB, der kunne juble videre. Efter sejren over Hobro i premieren tænkte man, at de jo skulle vinde den kamp. Nu vinder de i Brøndby, og traditionelt set bliver det ikke meget mere vanskeligt. Og så er det værd at notere, at Kenneth Zohore spillede den bedste time på dansk grund i umindelige tider. Zohore og den dobbelte målscorer, Rasmus Festersen, kan blive et udmærket angrebspar.
Brøndby kan være glad for, at man har mange unge spillere, der spiller på et højt niveau. Deres centrale midtbane med Frederik Holst, Andrew Hjulsager og især Lebogang Phiri fungerede godt. De formåede at presse OB og fremprovokere boldtab og erobringer, der gav gode kontramuligheder. Desuden gjorde de to unge, Rezan Corlu og Daniel Stückler, det flot.
Årsagen til, at Brøndby ikke lykkes bedre i øjeblikket, end de gør, er, at det netop er de unge drenge, der er de bedste. Dem, der er indhentet til at være stjerner, leverer ikke og kan ikke præstere. Daniel Agger er ude hver anden kamp. Thomas Kahlenberg har ikke spillet i nyere tid. Martin Ørnskov leverer ordinært, hvis vi skal være flinke. Og Johan Elmander er ikke i nærheden af det niveau, han havde, sidst han var i Brøndby. Det er de spillere, man savner. Brøndby savner de individuelle præstationer fra de højest betalte spillere, de mest rutinerede og de spillere, der er øverst i hierarkiet.
Snakken om Thomas Franks mulige fyring vil højst sandsynligt svømme over i medierne. Det er en af de onde mekanismer i fodboldverdenen, når tingene ikke går, som man forventer, er løsningen traditionelt at fyre cheftræneren. Men jeg synes, Thomas Frank havde lagt den rigtige taktik mod OB, og han satte det rette hold. Alligevel lykkes det ikke, fordi dem, der skal være de udslagsgivende brikker, sidder på tribunen eller ikke slår til på banen. Elmander, Agger, Kahlenberg. Det er dem, vi skal have noget ekstra fra. Det er dem, Brøndby baserer deres målsætning på.
Brøndbys startopstilling og bænk er ikke skrækindjagende. Snarere tværtimod virker det smalt og skrøbeligt. Men hvis man ser på truppen, og hvem Brøndby råder over, vil man netop se profiler som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander krydret med de unge talenter og spillere som Teemu Pukki og Elba Rashani. Og så vil man tænke, det er et godt hold. Det er ud fra den trup, at man siger, Brøndby bør være med til at kæmpe om guldet.
Men renser vi ud i dem, der altid er skadet og kigger på de forventninger, man kan have til spillere som Johan Elmander og Martin Ørnskov baseret på det, vi har set, er det lige pludselig de unge og urutinerede, der trækker læsset.
Og når de trækker læsset, kan man så stadig påstå, at Brøndby skal vinde medaljer? For det er netop det hold og de spillere, Thomas Frank råder over. Men de er trods alt alligevel ikke til rådighed. Det er det springende punkt for Brøndby.
