I juni gik den tidligere Barcelona-spiller Gerard Piqué og sangerinden Shakira fra hinanden efter at have været sammen i mere end 10 år.

Det var Shakira, der annoncerede bruddet – efter meldinger om, at Piqué havde været den colombianske sangerinde utro.

Det nu tidligere powerpar har to børn sammen – Sasha på syv og Milan på ni – og det følsomme spørgsmål omkring forældremyndigheden har angiveligt været en hård kamp, som er med en løsning, hvor Shakira vil flytte børnene til Miami, Florida.

Børnene er dog ikke flyttet endnu og det er også her, at problemet er opstået.

Foto: BRYAN R. SMITH
Vis mere

Niårige Milan er nemlig stadig i Spanien med sin far og forleden deltog han i en liveudsendelse med Gerard Piqué på streamingplatformen Twitch.

Piqué sendte live for at lancere sit nye eSport-projekt med navnet 'Kings League.'

Milans tilstedeværelse på streamet blev i den grad ikke værdsat af Shakira.

Spanske medier skriver, at hun er 'rasende', fordi Milan var involveret i live-udsendelsen, der gik ud til tusindvis af seere uden hendes tilladelse, men også fordi sprogbruget ifølge hende ikke var noget, som et barn burde deltage i.

Gerard Piqué skulle flere gange have kaldt influenceren DJMariio for 'voldtægtsmanden,' da sønnen Milan sad ved siden af ham.

Flere spanske medier beretter om, at Shakira har sendt et brev ud, hvori hun fordømmer Piqués beslutning om at få sønnen med på streamet uden at rådføre sig med hende. I brevet står der blandt andet, at 'jeg har ikke givet mit samtykke til det her.'