Den tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek har fået så mange smerter fra slidgigt, at han ikke længere kan spille fodbold. Han må nøjes med golf. Det skriver B.T. tirsdag.

- Jeg kunne ikke spille fodbold længere. Det har jeg ellers altid gjort. Jeg kunne også kun gå fire huller på golfbanen. Det var ikke sjovt længere, siger 66-årige Sepp Piontek til B.T. tirsdag.

Sepp Piontek har stor ros til professionalismen på Frederiksberg Hospital, ikke mindst smertebehandlingen.

- Jeg har overhovedet ikke haft smerter efter operationen. Det skyldes den "håndgranat" af lokalbedøvelse, som jeg har fået som en af de første patienter i Danmark, siger Sepp Piontek.

Fodbold kommer han desværre aldrig til at spille mere.

- Men jeg kan da give bolden op og spille lidt med indersiden, griner han til B.T. tirsdag.

piquet