Spændingen i bunden af Superligaen er intakt - lige nu. For med FC Vestsjællands sejr og Esbjergs nederlag er der kun tre point mellem de to - og de mødes indbyrdes i næstsidste runde. Jeg siger ikke, at den spænding nødvendigvis varer ved, men jeg har i flere klummer understreget, at der ikke er meget, der skal ændres, for at Esbjerg pludselig befinder sig i farezonen. Det er tilfældet for nærværende.
Spændingen i bunden af Superligaen er intakt - lige nu. For med FC Vestsjællands sejr og Esbjergs nederlag er der kun tre point mellem de to - og de mødes indbyrdes i næstsidste runde. Jeg siger ikke, at den spænding nødvendigvis varer ved, men jeg har i flere klummer understreget, at der ikke er meget, der skal ændres, for at Esbjerg pludselig befinder sig i farezonen. Det er tilfældet for nærværende.
Ser man på FC Vestsjælland, så er det historien om et hold, der i vinterpausen befandt sig i helvedes forgård. Når man befinder sig dér, er den positive tilgang, at det da kun kan blive bedre. Jeg har før pointeret, at holdet har underpræsteret, hvilket derimod ikke er tilfældet med Silkeborg, der også er under nedrykningsstregen. Tager man udgangspunkt i, at der underpræsteres, så er der fortsat noget at hente, for jeg mener, at der er potentiale til mere, end det man har leveret. Altså er håbet der stadig.
I Esbjerg har man været i den modsatte situation. For et år siden var man, om ikke i himlen, så højt oppe med en trup, der leverede mere end det, man kunne forvente. Udgangspunktet så altså fornuftigt ud, og herefter valgte ledelsen at veksle den kapital, der var i truppen, til klingende mønt. Det betød også et farvel til de elementer, der rakte ud over det ordinære, og dermed bragte holdet tilbage til middel, måske endda under middel - og med en nedadgående pil.
Det er ikke, hvad Niels Frederiksen havde håbet på, for ingen træner vil stræbe efter, at profilerne bliver solgt, selv om man kan være tvunget til at affinde sig med prioriteringen fra ledelsen.
Når et hold præsterer på et niveau, der er for nedadgående, og kun har haft pokalturneringen som et lyspunkt, er det problematisk, at man ryger ud i semifinalen, fordi der så, sat på spidsen, er tale om skønne spildte kræfter.
For man må ikke være i tvivl om, at det slider på en trup at være med så langt. Når man derudover lige efter er så tæt på at få point i Parken, er det et voldsomt mentalt slag, når det glipper. Endda på samme dag, hvor FC Vestsjælland vinder i sidste minut mod FC Nordsjælland.
Momentum er et fortærsket begreb, men det er, hvad FC Vestsjælland har, og hvad Esbjerg har mistet.
Esbjergs kommende program byder blandt andet på to hjemmekampe mod henholdsvis Silkeborg og Sønderjyske. Kampe, der almindeligvis vil karakteriseres som overkommelige, men almindeligheden er suspenderet i øjeblikket. For hvem er det, man kan besejre lige nu? Det står jo klart, at man er tvunget til sejr i de kampe, for hvis det glipper, skal redningen komme ude mod AaB og Brøndby - og så en potentielt altafgørende kamp hjemme mod FC Vestsjælland.
Selvfølgelig vil man i Esbjerg sige, at man fortsat har en fordel i nedrykningskampen, men alene det faktum, at man er tvunget til at forholde sig til placeringen i bunden, er negativt. Den eneste kur er sejre, men de er så forbandet svære at få i den situation.
Det kan godt være, at det gængse bud på, at FC Vestsjælland rykker ud, også ender med at holde stik, men jeg vil bare understrege, at mellemregningerne ikke har været helt så vandfaste, som mange har gjort dem til.
