Her ses Jonas Borring, dengang han stadig var kæreste med Kira.
Her ses Jonas Borring, dengang han stadig var kæreste med Kira. Foto: Sonny Munk Carlsen

Der er drama i fodboldklubben Randers FC. Fredag kunne BT afsløre, at Christian Keller har fundet sammen med sin holdkammerat Jonas Borrings hustru.

Jonas Borring og Kira Egsgaard Borring er i øjeblikket separeret, men nyheden om holdkammeraten og hustruens forhold har alligevel ramt Jonas Borring så hårdt, at han har sygemeldt sig. Ifølge sexolog, terapeut og foredragsholder Jakob Olrik er det en både naturlig og fornuftig beslutning.

»Det er jo et tydeligt tegn på, at han er såret, og det forstår jeg godt. Christian Keller har jo pisset godt og grundigt på sin holdkammerat, og hvis Jonas Borring nu har brug for at ligge under dynen og have det dårligt, så skal han give sig selv tid til det,« siger Jakob Olrik.

Superliga kamp FC Nordsjælland mod Randers FC. FCN og RFC. Rand

Jonas Borring blev gift med Kira Egsgaard Borring i 2011, og parret har to børn sammen. I slutningen af 2015 besluttede Kira Egsgaard Borring dog at gå fra den 31-årige offensivspiller.

Til venstre ses Randers FCs Christian Keller, mens Jonas Borring (i midten) tårner sig op over sine holdkammerater (arkivfoto).
Til venstre ses Randers FCs Christian Keller, mens Jonas Borring (i midten) tårner sig op over sine holdkammerater (arkivfoto). Foto: Henning Bagger

Sådan et brud tager ifølge Jakob Olrik tid at komme sig over. Man bærer på en stor sorg over at have mistet et menneske, man holder af, og det sidste, man har brug for, er, at miste et til, forklarer han. Og det er netop det, som er sket for Jonas Borring.

Her kan du læse Christian Kellers syn på sagen:

sdhstrht

»Et venskab - eller kammeratskab - er på mange måder ligesom et parforhold. Det bygger på loyalitet og kærlighedsbånd, og hvis ens ven eller kammerat pludselig er sammen med ens ekskæreste, så 'mister' man ikke kun ét vigtigt menneske i sit liv, men to. Christian Keller har krænket Jonas Borrings ære og brudt hans tillid,« siger Jakob Olrik.

Pak vreden væk

Jakob Olrik slår fast, at det som udgangspunkt er en rigtig dårlig idé at finde sammen med sine venners, kammeraters eller veninders ekskærester, men tilføjer, at der kan være undtagelser.

»Der er stor forskel på, om det er sjov og ballade, eller om det er sand kærlighed. Hvis det bare er en lille flirt, bør Jonas Borring nok revurdere sit kammeratskab, men hvis det virkelig er kærlighed, er der ikke andet for, end at han må acceptere det, for kærligheden er umulig at kontrollere,« siger Jakob Olrik, som dog er udmærket klar over, at det er lettere sagt end gjort.

BorringKira

Superliga kamp FC Nordsjælland mod Randers FC. FCN og RFC. Rand

Lige nu er Jonas Borring så vred, at han til BT har udtalt, at han nægter at spille kamp for Randers FC igen, så længe Christian Keller er der.

»Han har vidst, at min kone og jeg er gået fra hinanden, og han bryder regel nummer et og sender en kæmpe dolk i ryggen på mig. Han har bare ladet som ingenting i de sidste par uger. Han er et dødkoldt menneske,« siger Jonas Borring til BT.

Den reaktion forstår Jakob Olrik godt, men han forklarer også, at Jonas Borring er nød til at pakke vreden væk, hvis han skal kunne komme videre.

»Jonas Borring er blevet svigtet og har fået overskredet sine grænser, så det er helt forståeligt, at han er sur. Det er nok en fin idé, at han holder lidt afstand til Christian Keller det næste stykke tid, men det er vigtigt, at han ikke holder fast i vreden,« siger han.

sdhstrht

Fra Jakob Olrik lyder rådet til den knuste fodboldspiller, at han skal forsøge at få tingene lidt på afstand, for så forsvinder både vrede og sorg med tiden.

»Det bedste, man kan gøre i sådan en situation, er, at forsøge at tænke så lidt som muligt på sin ekskæreste. I stedet for at stalke ekskæresten på Facebook og spekulere over, hvad personen nu laver, bør man i stedet bruge tid sammen sine med venner,« siger Jakob Olrik og tilføjer:

»Men det kan selvfølgelig være svært, hvis ens venner pludselig dater ekskæresten.«

SMS

Hitter på Facebook