Fem mandlige cubanske landsholdsspillere i volleyball er tirsdag blevet idømt fængselsstraffe for voldtægt i Finland.

Det meddeler nyhedsbureauet Reuters.

Fire af de fem spillere blev idømt fem års fængsel for at have voldtaget en finsk kvinde - det er anfører Rolando Cepeda Abreu (27 år), Alfonso Gavilan (21 aår), Ricardo Calvo Manzano (19 år), og Osmany Uriarte Mestre (21 år) - mens den femte spiller - Luis Sosa Sierra (21 år) - blev idømt tre et halvt års fængsel.

Voldtægten skete i juli på et hotel i Tampere, hvor det cubanske landshold deltog i en turnering som opvarmning til OL i Rio i august.

I første omgang blev otte cubanere anholdt, men to af dem blev senere løsladt. En af de seks tiltalte cubanere blev frifundet. Ofret blev desuden tilkendt en dusør på knap 180.000 kroner.

Siden er to trænere blev fyret som følgende af sagen.

Spillerne, der har været under anklage i sagen, har siddet fængslet siden sagens begyndelse i starten af juli. Cuba formåede alligevel at stille et hold til OL, hvor Cuba tabte alle landets fem kampe i gruppespillet.