Kort fortalt så vi søndag aften i Parken et FC København-hold, der demonstrerede deres magt mod førsteudfordrerne til mesterskabet, ja mod de forsvarende mestre.

Jeg synes, at det var en regulær detronisering. Og mens jeg sad og så opgøret mellem de to hold, fik jeg et billede på nethinden, som jeg ikke kunne slippe igen.

Det var billedet af FCK som de store....

Opret abonnement på BT PLUS og læs BTs fodboldekspert Peter Sørensens analyse af topkampen mellem FC København og FC Midtjylland, som viste hvor langt de regerende mestre fra FC Midtjylland er fra de fremadstormende løvers niveau - du får samtidigt adgang til tusindvis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet


Kort fortalt så vi søndag aften i Parken et FC København-hold, der demonstrerede deres magt mod førsteudfordrerne til mesterskabet, ja mod de forsvarende mestre. Jeg synes, at det var en regulær detronisering. Og mens jeg sad og så opgøret mellem de to hold, fik jeg et billede på nethinden, som jeg ikke kunne slippe igen.

Det var billedet af FCK som de store, ja som løverne, hvor der så kommer de her dumme sjakaler fra savannen, der også vil have deres plads, og som vil forsøge at erobre byttet fra de store.

Men jeg skal love for, at Løverne lynhurtigt med to mål klappede til de små.

Det var en markering af de tydelige, at der ikke skulle være noget at komme efter i Parken.

FCM skulle have en over nakken, og de fik en over nakken med to hurtige mål, men rejste alligevel hovedet og kom tilbage efter en hård halvleg. Men hver gang kom løvepoten bare tilbage.

Kampen blev på den måde for mig et meget godt billede på de senere års store billede af forholdet mellem FCK og FC Midtjylland.

Der er bare nogle, der er savannens konger, men det ændrer jo ikke ved, at der kommer nogle og udfordrer, når løven er svag og uopmærksom, og som tager sin del af byttet i de situationer.

Det har FC Midtjylland meget dygtigt gjort - ikke mindst i sidste sæson, og det er det samme billede, vi ser i England, hvor Leicester udnytter blottelserne hos de store. Når de stærke viser svaghedstegn, må man slå til.

Det er et positivt karakteristikum, at man kan gribe byttet, når det er inden for rækkevidde. Den evne viste FC Midtjylland sidste år, og de viste den også i glimt i kampen, men det rakte bare ikke. Den stærke var vågen og tilbage.

Og på den måde kom denne kamp for mig også til i nogen grad at symbolisere helheden i ligaen. Ja, man kan godt byde sig til ind imellem, og ja der er muligheder rundt omkring, men FCK er de største og de stærkeste og de rigeste, og hvis de forvalter deres storhed ordentligt, bør det bare være sådan, at FCK er bedst.

De har de bedste forudsætninger og den bedste økonomi. Spiller de op til deres forudsætninger, skal de vinde. Det tager de også på sig, og det tjener til deres ære.

Det kan virke arrogant, men alternativet havde været, at de var krukkede. De tager deres storhed på sig.

Og så er spørgsmålet, om de kan levere til de forventninger, der berettiget er til dem. Det synes jeg faktisk, at de gjorde søndag.

Vi så i mødet mellem FCK og FCM de bedste mod de næstbedste. Den er ikke meget længere.

Og hvis FC Midtjylland tager fra København med tanker om, hvorvidt den trup, man har nu, kan udfordre FCK, er svaret jo umiddelbart nej. De bed fra sig, men det var ikke godt nok. Og på nær Novak havde de deres bedste folk i spil, så der blev bestemt udstillet en forskel.

Men for FCM mener jeg stadig, at der er andre ting i sæsonen, der må være mere bekymrende end lige denne kamp, for man kan godt tabe til FCK uden på den lange strækning at være chanceløs mod dem. Men FCMs problem har været, at man ikke har vist sig uovervindelig mod de andre, og nederlaget i Sønderjyske, hvor man førte 2-0, men tabte 2-3, var i mine øjne værre end at tabe i Parken.

Jeg skal bruge et par ord på Thomas Delaney, der var formidabel.

Hvis vi fløjtede sæsonen af nu, skulle Delaney kåres til årets spiller. Han har været vildt stabil og en karakter på FCKs hold - ikke alene med sit spil, men også med sit væsen.

Han dominerer og afgør kampene. Han er efter min mening – sådan lidt flot sagt – hentet ud af ideernes verden som 8'er. Han spiller begge veje, fra boks til boks. Han erobrer, han assisterer og han scorer. Det er det, man gerne vil have fra en 8'er.

Han er en flot leder på det, der i aftes klart viste sig som ligaens bedste mandskab.