For 18 år siden tabte Morten Andersen og Atlanta Falcons deres første og eneste Super Bowl. I morgen står holdet der igen, og manden, der sparkede Falcons i finalen dengang, kan i aften blive indlemmet i Hall of Fame. En stor ære, som den danske kicker dog gerne ville bytte for en ring, fortæller han BT i dette interview med BT
Morten Andersen kendte allerede udfaldet, da bolden slap hans venstre vrist og kløvede luften i Metrodome på sin vej op mellem stængerne, som var den trukket på en snor. Han kendte det faktisk allerede aftenen forinden.
Her havde han visualiseret scenariet igen og igen på hotelværelset. Forberedt sig mentalt på at træde ind i helterollen som manden, der sørgede for Atlanta Falcons’ første tur til Super Bowl. Derfor var hans sind renset for tvivl, da han lagde an til det 38 yard lange field goal-forsøg.
»Det var givet på forhånd, at vi skulle i Super Bowl. Jeg fortalte det bare ikke til nogen,« sagde den danske NFL-kicker i 2015 i et tv-indslag på Falcons’ hjemmeside om karrierens vigtigste spark, der afgjorde NFC-finalen i januar 1999 mod Minnesota Vikings i overtiden.
To uger senere tabte Morten Andersen og Falcons klart til Denver Broncos i Super Bowl. Efter 18 års ventetid er Falcons igen en del af verdens største enkeltstående sportsbegivenhed, når New England Patriots søndag venter i det, den 56-årige dansker ikke tøver med at kalde ‘den største kamp i klubbens historie’. Forinden skal danskeren dog gennem en nervepirrende dag, når han og 17 andre finalister lørdag aften mellem klokken 22.00 og 00.30 dansk tid får at vide, om de er blevet optaget i Pro Football Hall of Fame.
...
Morten Andersen kendte allerede udfaldet, da bolden slap hans venstre vrist og kløvede luften i Metrodome på sin vej op mellem stængerne, som var den trukket på en snor. Han kendte det faktisk allerede aftenen forinden.
Her havde han visualiseret scenariet igen og igen på hotelværelset. Forberedt sig mentalt på at træde ind i helterollen som manden, der sørgede for Atlanta Falcons’ første tur til Super Bowl. Derfor var hans sind renset for tvivl, da han lagde an til det 38 yard lange field goal-forsøg.
»Det var givet på forhånd, at vi skulle i Super Bowl. Jeg fortalte det bare ikke til nogen,« sagde den danske NFL-kicker i 2015 i et tv-indslag på Falcons’ hjemmeside om karrierens vigtigste spark, der afgjorde NFC-finalen i januar 1999 mod Minnesota Vikings i overtiden.
To uger senere tabte Morten Andersen og Falcons klart til Denver Broncos i Super Bowl. Efter 18 års ventetid er Falcons igen en del af verdens største enkeltstående sportsbegivenhed, når New England Patriots søndag venter i det, den 56-årige dansker ikke tøver med at kalde ‘den største kamp i klubbens historie’. Forinden skal danskeren dog gennem en nervepirrende dag, når han og 17 andre finalister lørdag aften mellem klokken 22.00 og 00.30 dansk tid får at vide, om de er blevet optaget i Pro Football Hall of Fame.
(Hør Morten Andersen fortælle om at være tæt på at komme i Hall of Fame i dette interview med BT fra 2015.)
Det er fjerde år i træk, Morten Andersen står på dørtærsklen til footballs helligste haller, men indtil videre har de 46 journalister i udvælgelseskomiteen ikke set hans vej.
At Falcons i år står i Super Bowl, har dog skabt en masse opmærksomhed omkring hans afgørende spark for 18 år siden, og det kan gøre forskellen, selv om den forhenværende kicker har svært ved at vurdere, hvor meget det betyder for hans chancer.
»De 46 mand, der stemmer om, hvem der skal optages, har hver især deres favoritheste. Nogle hopper af hesten og over på en anden undervejs i processen. Jeg håber jo bare, at de så hopper over på mig. Men det skader ikke, at Falcons er i byen. Jo mere snak der er om 1999, jo bedre er det for mig,« medgiver Morten Andersen over for BT inden afrejsen til Houston, hvor Super Bowl spilles.
Tidligere på ugen bragte den danske NFL-hjemmeside Draftday.dk interview med 12 af de 46 medlemmer af udvælgelseskomiteen. Flere af dem vurderede, at Morten Andersen, der blandt andet er indehaver af pointrekorden i NFL og blev udvalgt til årtiets hold i både 1980erne og 1990erne, aldrig har haft større chance for at slippe igennem nåleøjet end i år. Danskeren selv er da også fortrøstningsfuld.
»Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis det ikke sker,« fastslår han og understreger, at det er en ære og fornøjelse bare at deltage i processen og mødes med de andre finalister.
Han kan dog nok ikke helt undgå at blive skuffet, hvis han igen bliver forbigået. Men skuffelsen vil ikke nå samme dybde, som da den danske kicker forlod banen i Miami som taber af Super Bowl 33.
»Det var et stort antiklimaks at tabe den kamp. Det var megaskuffende. For mig var det ikke en sjov oplevelse,« husker Morten Andersen og sætter sin skuffelse i relief:
»Jeg ville hellere have vundet Super Bowl end optages i Hall of Fame.«
Guldjakken, der er det synlige bevis på optagelsen i Hall of Fame, er nu ikke et dårligt bytte for den diamantring, som Super Bowl-vinderne belønnes med, men som Morten Andersen trods 25 år i ligaen aldrig fik på fingeren. Skulle jakken blive Morten Andersens, vil han og de andre nyslåede medlemmer af den eksklusive klub af udødeliggjorte NFL-legender blive præsenteret under morgendagens Super Bowl. Ender det for fjerde år på stribe med en kold skulder, flyver han tilbage til Atlanta tidligt søndag morgen med sin kone, Jennifer, selv om han er sikret to billetter til kampen.
»Så tager jeg hjem og er sur,« siger Morten Andersen og slår en latter op.
»Nej, jeg vil selvfølgelig gerne støtte mit hold, men det kan jeg gøre lige så godt derhjemme fra sofaen sammen med mine drenge. Og så er mandag jo også en skoledag for dem,« tilføjer han.
Spørgsmålet er dog, om sønnerne Sebastian og Aiden får lavet meget i skolen, hvis Falcons vinder natten til mandag (dansk tid, red.). For sportsfans i Atlanta er ikke just vant til at fejre triumfer, så den vil få hele armen i tilfælde af sejr. I de cirka 50 år, byen i det sydøstlige USA, der er mest kendt for Coca-Cola, CNN, Martin Luther King og OL i 1996, har været hjemsted for hold i både NFL, NBA og Major League Baseball, er det kun blevet til det ene mesterskab, som baseballholdet Atlanta Braves vandt med sejren i World Series i 1995. De 22 års titeltørke er den fjerdelængste for en by med hold i mindst tre af de fire store, amerikanske sportsligaer.
En sejr vil være en yderligere blåstempling af en by, hvis hiphop-scene har været med til at gøre byen mere og mere cool de seneste år.
Derfor fylder Falcons’ deltagelse i Super Bowl meget i bybilledet, fortæller Morten Andersen, der bor i Buford lidt uden for Atlanta, og som har set indbyggertallet vokse fra to millioner til seks millioner siden 1995:
»Byen står på den anden ende. Holdet fik noget af en afsked i centrum på vej ud til lufthavnen. Der var folk alle vegne. Det var som at se Rådhuspladsen i København efter EM-sejren i 1992. Man ser det på tv, hører det i radioen – alt er fokuseret på Falcons og Super Bowl. En sejr vil give byen et kæmpe pift opad.«
Naturligt nok har de lokale mediers opvarmning til Super Bowl været præget af et tilbageblik på 1998-sæsonen – ikke mindst NFC-finalen, som er gået over i historien som en af de mest dramatiske. Minnesota Vikings havde kun tabt én kamp i sæsonen og var storfavorit anført af wide receiver Randy Moss, der på det tidspunkt blot var førsteårsspiller, men som allerede var en kæmpestjerne og er stensikker på at blive optaget i Hall of Fame, når han er valgbar næste år.
Vikings havde da også chancen for at afgøre kampen, da kicker Gary Anderson, som danskeren overtog pointrekorden fra i 2006, med to minutter tilbage af kampen gjorde klar til at sparke et field goal-forsøg fra 38 yards, der ville sende værterne i front med 10 point. Sydafrikaneren havde ikke brændt ét eneste spark i hele sæsonen, men da det gjaldt allermest, svigtede han.
På den efterfølgende angrebsserie udlignede Morten Andersen til 27-27, efter Chris Chandler havde kastet et touchdown til Terance Mathis, og sendte kampen ud i overtid, hvor danskeren altså endte som helt. Fra præcis samme sted, hvor Gary Anderson gik fra helt til skurk.
»Jeg er blevet mindet om det spark i to uger nu, fordi det er blevet vist så mange gange. Men det har også mindet mig om, at jeg ikke ville have haft muligheden for at blive helten, hvis ikke der var sket en masse ting før det i kampen. Hvis ikke Gary Anderson havde misset sit spark, hvis ikke Terance Mathis havde grebet bolden med under et minut igen, jamen, så havde jeg jo aldrig sparket det field goal.«
Men det gjorde han. Og da han gjorde det, kendte han allerede udfaldet. Det gør han hverken på søndag eller denne lørdag aften. Men han håber på det bedste.
