Fodboldfans i BK Frem hylder arbejderkultur, klassekamp og synger imod pengestyret fodbold. En politisk tendens, som afspejler hele fodboldverdenen – også Brønshøj, der var på besøg i Valby Idrætspark. BT festede med begge.

Fodboldens lange vinterpause er forbi, og der er atter fodbold i Valbys Idrætspark.

»Vil du ryge med,« spørger en ung mand med en joint i munden mig.

Han er sammen med hundredevis af andre Frem’ere klædt i røde og blå fodboldtrøjer bag banens mål på gamle træbrædder. De fleste er mellem 20 og 35, flere er langskæggede og klædt i cowboybukser. De synger og danser, drikker og ryger.

Der er også en del piger på de gyngende brædder. En kvinde i tyverne står med sin mor og danser. Moderen henvender sig.

»Tager du også din mor med ud at se fodbold,« spørger hun og danser videre. Det er hendes kampdebut, men datteren kommer her fast og tager alle med, der kan lide stemning og fællesskab. Hvilke spillere der er på banen, går hun ikke så højt op i.

Tilhængernes flag blafrer i den milde vind. På et af dem står der ’Kærlighed og klassekamp’. Et andet flag er regnebuefarvet og hylder homoseksuelles rettigheder.

For her handler det om andet end bare fest og farver. De kæmper for mere end bare et resultat på lystavlen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele fodbold reportagen fra Valby Idrætspark, hvor BK Frem fik besøg af Brønshøj Boldklub. Få et indblik i fanklubben der kalder sig for Paulis Rødder. 

De kalder sig Pauli efter fodboldspilleren Pauli Jørgensen, der vandt fire mesterskaber for Frem, og af DBU er kåret som den vigtigste fodboldspiller i dansk fodboldhistories første 50 år.

De kalder sig Rødder, fordi de ryger og drikker og nyder alt det forbudte. Rødder, fordi de har rod i arbejderklassen og arbejderbydelen Sydhavnen.

De er alle en del af en tendens i fodboldverdenen, der råber op om den store sponsor- og pengemaskine, fodbold er blevet til.


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Fodboldfans i BK Frem hylder arbejderkultur, klassekamp og synger imod pengestyret fodbold. En politisk tendens, som afspejler hele fodboldverdenen – også Brønshøj, der var på besøg i Valby Idrætspark. BT festede med begge.

Fodboldens lange vinterpause er forbi, og der er atter fodbold i Valbys Idrætspark.

»Vil du ryge med,« spørger en ung mand med en joint i munden mig.

Han er sammen med hundredevis af andre Frem’ere klædt i røde og blå fodboldtrøjer bag banens mål på gamle træbrædder. De fleste er mellem 20 og 35, flere er langskæggede og klædt i cowboybukser. De synger og danser, drikker og ryger.

Der er også en del piger på de gyngende brædder. En kvinde i tyverne står med sin mor og danser. Moderen henvender sig.

»Tager du også din mor med ud at se fodbold,« spørger hun og danser videre. Det er hendes kampdebut, men datteren kommer her fast og tager alle med, der kan lide stemning og fællesskab. Hvilke spillere der er på banen, går hun ikke så højt op i.

Tilhængernes flag blafrer i den milde vind. På et af dem står der ’Kærlighed og klassekamp’. Et andet flag er regnebuefarvet og hylder homoseksuelles rettigheder.

Foto: Emil Hougaard
Vis mere

For her handler det om andet end bare fest og farver. De kæmper for mere end bare et resultat på lystavlen.

»Sutterne fra Sydhavnen, lålålålå, Sutterne fra Sydhavnen,« lyder sangkoret med slet skjult selvironi og alvor på samme tid. Her hyldes de udsatte, de udstødte og de arbejdende.

Fangruppen kalder sig for Paulis Rødder. Gruppen blev dannet, da BK Frem gik konkurs for seks år siden. En gruppe unge gutter satte sig sammen. Der måtte gøres noget. Og i takt med at BK Frem er rykket fra Københavnsserien til toppen af 2. division, er rødderne bare blevet flere og flere.

De kalder sig Pauli efter fodboldspilleren Pauli Jørgensen, der vandt fire mesterskaber for Frem, og af DBU er kåret som den vigtigste fodboldspiller i dansk fodboldhistories første 50 år.

De kalder sig Rødder, fordi de ryger og drikker og nyder alt det forbudte. Rødder, fordi de har rod i arbejderklassen og arbejderbydelen Sydhavnen. Rødder, fordi de ikke holder med mastodonter som FC København, der er styret af reklamer og tv-indtægter, men er rodfæstet i deres lokale klub, selvom den er lille og slidt. Paulis Rødder er en del af en tendens i fodboldverdenen, der råber op om den store sponsor- og pengemaskine, fodbold er blevet til. Mere om politik senere.

Larmen er søredøvende og når hele vejen over banen med de 22 Frem- og Brønshøjspillere og rundt til de andre tribuner.

Her står i alt 2.200 tilskuere, som er mange for en 2. divisionskamp. Det skaber ikke bare lange ølkøer, men giver også et ekstra lydtryk. En rod er træt af, at mange står og snakker i stedet for at synge med og se fodbold. Sådan er det ofte her i Valby Idrætspark.

Lystavlen i baggrunden kostede 200.000 kroner, og er der kun, fordi DBU krævede det, dengang Frem var i første division. »Jeg ville meget hellere have lys på lokummet,« siger Lasse Friis. Foto: Emil Hougaard
Lystavlen i baggrunden kostede 200.000 kroner, og er der kun, fordi DBU krævede det, dengang Frem var i første division. »Jeg ville meget hellere have lys på lokummet,« siger Lasse Friis. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Tilbage til 1970erne

Det gamle stadion og de 2.200 mennesker udgør billedligt talt en stor åben festival, hvor man kan bevæge sig frit mellem værtshusmiljøerne. Oppe på siddepladserne på tribunen til højre for Paulis Rødder sidder Dan på sin faste plads. Han er gammel marxist og repræsenterer Valby Borgerkro. Overfor er ståtribunen, kaldet Solsiden. Her har en gruppe unge mænd fra Nørre Pub i Nordvest deres faste pladser. Og således finder jeg stamgæster fra mange af Københavns hyggestuer.

»Vær nu lidt sociale. Drik nogle bajere, for vi skal fan’me hygge os i dag,« griner en ældre Frem’er med en nasal stemme. Han er en lille mand med rødt skæg og briller. Anderledes eksistenser og originaler er her mange af. Stemningen minder om en tidsrejse tilbage til 1970ernes familie-, friheds- og fællesskabsidyl med plads til alle.

Her er fædre og mødre i slidte cowboyjakker, barnevogne og langhårede børn myldrer rundt, her er drankere med øreringe og læderjakker, pensionister og gråhårede, her er folk i kørestol, og hjemløse, der sælger Hus Forbi.

Det ekstra høje antal tilskuere i dag skyldes sandsynligvis, at BK Frem har en større chance for oprykning på grund af den nye fodboldstruktur for 2. division. Før var 2. division delt op i Øst og Vest med én oprykningsplads i hver liga. Nu spiller 2. divisionsklubber fra Vest og Øst i efteråret om, hvem der skal i henholdsvis 2. division oprykning og 2. division nedrykning.

Brønshøj og Frem endte i oprykningsdivisionen, i år er der tre oprykningspladser, og det skaber ny optimisme.

Nede bag det modsatte mål støder jeg ind i Klaus Jo Bruun, en kraftig mand med fuldskæg og et meget mildt væsen. Vi plejer at sidde på samme side af baren på værtshuset Fuglereden, men i dag står vi på hver sin side. Jeg med mit Frem-halstørklæde. Han med sit Brønshøj-halstørklæde og som en del af fanfraktionen Drunken Army. De er kommet med 80 mand i bus og larmer godt op i deres gule og sorte farver.

Trofaste fans fra henholdsvis Boldklubben Frem og Brønshøj Boldklub svinger stolt hver sine faner. Fotos: Emil Hougaard
Trofaste fans fra henholdsvis Boldklubben Frem og Brønshøj Boldklub svinger stolt hver sine faner. Fotos: Emil Hougaard
Vis mere

Inspireret af tysk fodboldkultur

Drunken Army er ligesom Paulis Rødder en forholdsvis nystartet fangruppe, hvor mange kommer fra modkulturen og den politiske venstrefløj.

»Vi har en stor kærlighed til hinanden og er begge inspireret af tysk fodboldkultur. Men vi er nok den mest suttede af de to grupper,« griner han.

»Vi er anarkister, mens Paulis Rødder måske mere er arbejderister. De laver en del mere foreningsarbejde, end vi gør, selvom vi da også arrangerer noget. Men der er jo en grund til, at vi hedder Drunken Army. Det handler om at drikke sig ned.«

Han står sammen med Jeppe Lykke Rohde. En ung mand med pjusket sort hår.

»Min kæreste er Frem’er, så i dag står parforholdet på spil,« siger han.

»Så hvis vi vinder, er det dig, der slikker i en måned,« griner hans ven.

Mange i Drunken Army har været besættere, er en fast del af Ungdomshuset og politisk aktive. De har taget Palæstina-flaget med sig.

»Ham her er for eksempel stalinist,« siger han og peger over på en ung gut. Vi griner.

Jeppe Lykke Rohde og mange andre fra Drunken Army er medlemmer af Enhedslisten. Blandt Drunken Army ser jeg Rosa Lund. Hun var medlem af Folketinget for Enhedslisten fra 2011 til 2015. Blandt Paulis Rødder stemmer en stor del også rødt. Nuværende folketingsmedlem og Enhedslistens kronprinssesse Pernille Skipper er en af dem.

Mens vi snakker, løber en sortklædt forbi med en farvebombe. Vi løber i hver sin retning for at samles igen.

»Nå, skulle vi fyre den fede,« siger den ene.

Flot ser der ud i Paulis Rødders ende. Røde og blå konfettibomber vælter ud over det hele, og flagene blafrer.

Klaus Jo Bruun når at fortælle, at han dårligt nok håber, at Brønshøj kommer i Superligaen. For det betyder regler. På vej tilbage undrer jeg mig over, om BK Frem overhovedet er gearet til Superligaen, der måske venter i løbet af nogle sæsoner.

I dag har det taget 25 minutter at få en øl, fordi der er for få frivillige og ølskure til de mange fans. Det tog også lang tid at komme ind på stadion, fordi de gamle porte er rustet fast. Og inde på stadion er det i orden at pisse i buskene frem for i de mørke lokummer.

»Bare gå til den,« siger en kontrollør, for det tillader han, så længe her ikke er vold og hærværk.

Da BK Frem sidste sommer mødte det tyske 2. Bundesligahold Sankt Pauli i en venskabskamp, mødte 5.500 op. Selvom der var ekstra bemanding og fadølanlæg, tog det 45 minutter at få en øl. Den går ikke i en professionel fodboldverden.

Trætribunen i Valby Idrætspark, bliver atter efter en lang vinterpause indtaget af trofaste fans. Med små midler og et solidt foreningsarbejde, er det muligt at skabe rammen for en fodboldfest. Fotos: Emil Hougaard
Trætribunen i Valby Idrætspark, bliver atter efter en lang vinterpause indtaget af trofaste fans. Med små midler og et solidt foreningsarbejde, er det muligt at skabe rammen for en fodboldfest. Fotos: Emil Hougaard
Vis mere

Imod moderne fodbold

»Vi skider på moderne fodbold,« synger Paulis Rødder igen og igen.

Lasse Friis er med i koret. Jeg får ham trukket lidt til side, for en af hans helt store kæpheste er moderne fodbold. ’Imod moderne fodbold’ eller ’against modern football’ er et begreb, der går igen i alle fodboldlande, og som flere og flere supportgrupper har taget til sig. Generelt er de imod, at de rige fodboldklubber bliver rigere, mens det bliver sværere og sværere at nå toppen for de mindre klubber.

Den tendens er dansk fodbolds ledelsesorgan DBU med til at opretholde, fortæller Lasse Friis, mens vi følger med i kampen.

»Det grundlæggende problem er, at dem, der bestemmer i DBU, selv en del af de største klubber. Vi taler om Brøndby, FCK og FC Nordsjælland. De stiller enorme krav om, at klubber i Superligaen og i 1 . division skal have moderne træningsanlæg, et minimum antal af trænere, trænere med de fine, dyre uddannelser, og det har ingen af de mindre klubber råd til.«

På den måde bliver konkurrencen unfair, mener han.

Der ville også blive stillet nye krav til stadionrenoveringer, hvis BK Frem skulle spille fast i Superligaen. Lige nu er f.eks. Hobro ved at bygge et helt nyt, de kan få svært ved at finansiere, fordi de er på vej ud af Superligaen.

Ved en oprykning er den helt store frygt for BK Frem endnu en konkurs, som klubben oplevede i både 1993 og 2010.

»Den eneste grund til, at vi har en lystavle, er, at DBU krævede det, dengang vi var i første division. Tavlen kostede 200.000 kroner. Så vil jeg meget hellere have lys på lokummet,« siger Lasse Friis.

Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Foreningsarbejde nødvendigt

Netop fordi Frem ikke har mange penge, har klubben et kæmpe foreningsarbejde, som også tager socialt ansvar. I dag sidder der to fans i BK Frems bestyrelse, hjemløse har gratis adgang til stadion, og det er frivillige, der står for det praktiske, foruden det kæmpe talentarbejde klubben har med unge fodboldspillere.

Paulis Rødder har været gode til at få fat i nye, unge fans ved at producere T-shirts og klistermærker, der hænger overalt i byen. På dem er tegnet tre bjørnebanditter med teksten: ’Vi stjæler guldet’.

»Det er en del af selvironien, for pengene er i toppen af klubfodbold. FCK betaler en spiller hver måned, hvad vi kan finansiere vores klub for på fire måneder, så vi bliver nødt til at stjæle guldet,« siger Lasse Friis.

Stjålet guld ville måske være bedre end livet i Superligaen, selvom alle fans ønsker, at BK Frem kunne sende de sponsorbetalte, moderne fodboldhold af banen med nederlag.

Kampen ender 0-0. På vej mod klubhuset hører vi John Lennons melankolske sang ’A Working Class Hero is something to be’.

»To mistede point,« siger formanden for BK Frem Support Peter Andersen med vemod i stemmen. I modsætning til Paulis Rødder er de den officielle supportgruppe, mange af rødderne også er medlem af.

I Valby Idrætspark løb de sælgende tør for både pølser og øl. Selv René Dif fra Aqua har meldt alt udsolgt fra Difs Food Truck i hjørnet af Valby Idrætspark. Lidt af et karriereskift i øvrigt. Fra international kendt sanger til burgersnedker.

Nå, men på terrassen og plænen foran klubhuset bliver de fleste samlet. Fans, spillere og trænere. Fadølsvognen er ude. Indenfor bliver der serveret smørrebrød.

Efter nogle øl går livet videre. Nogle skal hjemad eller mod stamværtshuset i lokalområdet. Andre tager måske på en af kroerne i de mange kolonihavehuse omkring stadion. Et kæmpe naturområde med små fristæder, som ligger skjult for Københavns rige udvikling med kilometervis af ejerlejligheder.

Og på McKluud’s på Vesterbro skåler både Drunken Army og Paulis Rødder. Og sådan strækker en fodboldkamp sig natten over. Revolutionen gentager sig i næste hjemmekamp, og mon ikke netop afdøde tidligere arbejder og statsminister Anker Jørgensen får en hilsen med på vejen i Valby Idrætspark? Jeg tror det.