*


KØB PLUS!

Helgstrand på vej mod DM-titlen

Dressurrytteren Andreas Helgstrand vandt lørdag Grand Prix Speciale under DM. Landstræneren øjner medalje under OL efter flere imponerende præstationer.

Danmarks bedste dressurrytter, Andreas Helgstrand, på Blue Hors Don Schufro vandt lørdag Grand Prix Speciale ved DM på Broholm, og er dermed godt på vej mod DM-titlen.

Han red flotte 77,52 procent, mens Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby red 73,88 procent. På de efterfølgende pladser kom de samme to ryttere på henholdsvis Gredstedgaards Casmir og Rigoletto, mens Anne van Olst på Exquis Clearwater på femtepladsen ligeledes red over den magiske grænse på 70 procent.

Det høje niveau imponerede landstræner Rudolf Zeilinger.

- Naturligvis skal meget stadig falde på plads. Men når det er sagt, så er jeg i dag helt overordnet sikker på, at vi har en chance for at komme i medaljerækken ved OL, sagde Rudolf Zeilinger.

Søndag rides den afsluttende Grand Prix Kür.

/ritzau/