Den amerikanske golfspiller Grayson Murray får hjælp til at bære sine golfjern af playboymodellen Lindsey Pelas, hvis han kvalificerer sig til Masters-turneringen i april.

Lad os fluks springe ud i forhistorien til, hvordan man får sådan en skønhed på caddy-krogen.

Håbefuld, som Murray var, skrev han til modellen på det sociale medie Twitter.

»Hey Lindsey Pelas, hvis jeg vinder næste uge i Houston, vil du så være min caddy i par 3-turneringen ved 'The Masters'?«

Ikke så lang tid derefter - og uden så mange dikkedarer - svarede playboy-modellen.

»Selvfølgelig.«

Naturligvis til stor glæde for Murray, der mente at have fundet yderligere motivation på golfbanen.

Den dårlige nyhed er, at Murray har misset de seneste fem cuts, som er det minimumskrav til en runde, en golfspiller skal opfylde for at kvalificere sig til en given turnering. Men nu - med den ekstra motivation i golftasken - kan det være, det lykkedes ham endelig at kvalificere sig til hovedturneringen.

I så fald er der nok mange, der vil holde lidt ekstra øje med ham (og måske især caddyen).

De, der husker Caroline Wozniackis eventyr med golfspilleren Rory McIllroy, vil måske også huske, at den danske tennisspiller agerede caddy for ireren i præcis samme turnering, som Murray håber at komme med til. Det så sådan her ud:

Caroline Wozniacki og Rory McIllroy sammen på golfbanen.
Caroline Wozniacki og Rory McIllroy sammen på golfbanen. Foto: Rob Carr
Vis mere

Måske er der bare et eller andet med billeder uden så meget tøj på og så golf? Caroline Wozniacki har i hvert fald det tilfælles med den amerikanske playboy-model Lindsey Pelas, at hun også har poseret i ikke ret meget tøj. Tjek Wozniackis seneste billede her.

Masters-turneringen bliver spillet fra 6.-9. april.

Par 3-konkurrencen åbner ballet til den egentlige Masters-turnering dagen før hovedattraktionen, og i den forbindelse bliver kan familiemedlemmer inviteres med på den grønne overflade, som det altså var tilfældet med Wozniacki. Rory McIllroy har også haft One Directions Niall Horan med på banen.

Måske Lindsey Pelas bliver næste hjælper?