Fri rolle til Grønkjær koster bagude

Fri rolle til Grønkjær koster bagude - 1

Jesper Grønkjær - kan ikke være begge steder. (Foto: Claus Fisker) Se stort billede

FCKs træner Ståle Solbakken vil gerne give Jesper Grønkjær en fri rolle, men indrømmer, at det skaber problemer for løvernes forsvar.

Jesper Grønkjær har allerede kort efter sin lange skadespause bevist, hvor vigtig han er for FC København. Til trods for at fysikken ikke kan holde en hel kamp endnu har landsholdsfløjen allerede scoret tre mål i foråret.

Cheftræner Ståle Solbakken vil da også meget gerne bringe sin trumf i spil så meget som muligt, men Grønkjær har ikke luft til både at angribe og forsvare, og det giver Solbakken hovedbrud.

- Når vi har Jesper på holdet, og det vil vi jo gerne, så har han en fri rolle med færre defensive pligter. Han har været skadet i lang tid, og hans fysiske formåen tillader ham ikke både at forsvare og angribe, når han spiller fløj. Han skal bruge sine kræfter på at skabe noget offensivt, som han gjorde godt både mod OB og Esbjerg.

- Men det betyder, at vi kommer lidt ud af det defensive koncept. Der bliver for stort et rum for modstanderne, fordi vi kommer til at mangle en spiller rent defensivt. Så bliver presset på forsvaret større, og forsvarskæden har jo ikke spillet så mange kampe sammen og er ikke så sammenspillet endnu.

Det har set godt ud de seneste to kampe, men mod FC Midtjylland og i hjemmekampen mod Esbjerg fungerede det ikke, siger Ståle Solbakken til bt.dk.

Jesper Grønkjær scorede FCKs mål til 2-1 mod Esbjerg i overtiden, men lige lidt hjalp det. I sidste sekund udlignede Jesper Lange og sendte vestjyderne i pokalfinalen.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: