Goddag og velkommen til en begivenhedsrig sportslørdag, hvor der blandt andet er knald på rundt om i de store europæiske fodboldligaer. Mit navn er Danny Longhi Andreasen, og jeg vil holde dig opdateret med de vigtigste og sjoveste nyheder indtil sent i aften. Rigtig go' fornøjelse!

21.32 - FODBOLD: Spændingen intakt i Italien!
Ved pausen i det italienske topopgør mellem Juventus og Napoli er stillingen fortsat 0-0 efter de første 45 minutter.

21.23 - FODBOLD: Se maskemændene fra Chelsea!
I lørdagens Chelsea-kamp var man vidner til endnu en blåklædt spiller, der havde iført sig en sort ansigtsmaske. Denne gang var der tale om Diego Costa, og han er langt fra den første fra Stamford Bridge, som har måttet tage beskyttelse i brug. Tidligere har også kaptajn John Terry gjort det samme. Det er Sky Sports, som har lavet en liste over de maske-klædte Chelsea-spillere.

21.12 - FODBOLD: Fortsat 0-0 i italiensk topbrag
Stillingen er fortsat 0-0 halvvejs i første halvleg i topkampen mellem Juventus og Napoli i den italienske Serie A. La Liga-kampen mellem Valencia og Espanyol står også 0-0, og der er få minutter tilbage af første halvleg.

Napolis Lorenzo Insigne i duel med Leonardo Bonucci fra Juventus i lørdagens topbrag i Italien.
Napolis Lorenzo Insigne i duel med Leonardo Bonucci fra Juventus i lørdagens topbrag i Italien. Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

21.07 - CURLING: Dopingsigtet dansker forklarer sig
Lørdag meddelte Dansk Curling Forbund i en pressemeddelelse, at Helle Simonsen er blevet dopingsigtet, efter hun har fået taget en positiv dopingprøve i forbindelse med EM i Danmark i november 2015.

Det hedder sig, at Helle Simonsen har fået det ulovlige stof, da hun brugte et naturlægemiddel i et forsøg på at blive gravid. Et lægemiddel, som hun troede var lovligt, skriver TV 2 SPORT lørdag aften.

»Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke var opmærksom på dopingstoffet i naturproduktet, som jeg tog. Jeg fik at vide i går, at jeg var testet positiv, og jeg blev selvfølgelig rigtig chokeret over at få den besked,« siger Helle Simonsen til TV 2 SPORT.

20.47 - FODBOLD: Topopgør i Serie A!
Lørdag aftens helt store lækkerbisken i fodboldverdenen er topopgøret i den italienske Serie A mellem Juventus og Napoli. Blot to point adskiller Juventus på andenpladsen med Napoli på førstepladsen. Kampen begyndte klokken 20.45.

Klokken 20.30 begyndte aftenens andensidste kamp i La Liga, hvor Gary Nevilles Valencia hjemme tager imod Espanyol. Kampen er en duel om vigtige point i området lige over nedrykningsstregen.

20.38 - FODBOLD: Ekspert langer ud efter Okore!
Den danske forsvarsspiller i Aston Villa, Jores Okore, møder skarp kritik fra Mat Kendrick, der skriver om Aston Villa for Birmingham Mail. Okore gav tidligere på lørdagen i et interview med Ekstra Bladet udtryk for, at han ikke skylder den engelske klub noget. Det er ikke gået ubemærket hen for Mat Hendrick, der skriver følgende i sin klumme.

»Villa står over for en afgørende Premier League-kamp mod Liverpool på Villa Park i morgen. Ligegyldigt om han har en sag angående kontraktforlængelse, den megen tid på sidelinjen eller hans værdi for Villa, er hans timing rystende,« skriver han blandt andet.

20.22 - FODBOLD: Chelsea tæver Newcastle på Stamford Bridge
Chelsea sendte lørdag aften Newcastle hjem med en gedigen sæk, da London-klubben vandt med hele 5-1 i Premier League. Bertrand Traore scorede til 5-0 med syv minutter igen, og Andros Townsend nåede at reducere til 5-1 i overtiden, inden dommeren fløjtede af på Stamford Bridge.

Chelseas Pedro fejrer sin anden scoring i lørdagens 5-1-sejr over Newcastle i Premier League.
Chelseas Pedro fejrer sin anden scoring i lørdagens 5-1-sejr over Newcastle i Premier League. Foto: Andrew Couldridge
Vis mere

I den tyske Bundesliga vandt FC Köln 3-1 over Eintracht Frankfurt, og i La Liga vandt Villarreal 1-0 over Malaga.

20.12 - FODBOLD: United må undvære back mod FCM
Manchester United-backen Matteo Darmian er ude i flere uger, og han er derfor ikke med, når den engelske storklub besøger FC Midtjylland i den kommende uge for at spille Europa League-kamp.

I forvejen må manager Louis van Gaal undvære spillerne Antonio Valencia, Ashley Young, Luke Shaw og Phil Jones.

19.54 - FODBOLD: Pedro med sit andet mål!
Chelsea er nu foran 4-0 efter det andet mål af Pedro Rodriguez, der sendte bolden i kassen efter 59 minutter. Det ser dermed ud til, at london-klubben henter alle tre point i hjemmekampen mod Newcastle.

19.48 - ISHOCKEY: Danmark slår Norge
Det danske ishockeylandshold vandt lørdag aften 1-0 over Norge ved Metal Challenge i Rødovre, og Danmark er dermed vindere af turneringen efter to sejre. Fredag blev det til en 2-0-sejr over Sydkorea. Målmand Patrick Galbraith blev kåret til Danmarks bedste spiller i sejren over ærkerivalerne fra Norge. Læs mere om kampen HER.

19.28 - FODBOLD: Premier League-stjerne i sex-sag
Den fyrede Sunderland-spiller Adam Johnson sendte flere lumre tekstbeskeder til en 15-årig pige, som han er anklaget for at have dyrket sex med. Det skriver den britiske avis Daily Mirror. Du kan læse meget mere og se de lumre beskeder lige HER.

19.19 - FODBOLD: Pause på Stamford Bridge
Chelsea fører 3-0 ved pausen i hjemmekampen mod Newcastle. Kaptajn John Terry måtte forlade banen efter 38 minutter, da han lavede en grim landing efter en luftduel med Mitrovic.

I Tyskland er stillingen 1-1 i opgøret mellem FC Köln og Eintracht Frankfurt, og Villarreal fører 1-0 hjemme mod Malaga i La Liga.

18.49 - FODBOLD: Chelsea brager videre!
Willian har sendt Chelsea på hele 3-0 efter blot 17 minutter i opgøret mod Newcastle på Stamford Bridge! Oplæg leveret af Diego Costa.

18.43 - FODBOLD: Drømmestart af Chelsea!
London-klubben Chelsea er foran 2-0 allerede efter ni minutter af kampen hjemme mod Newcastle i Premier League. Diego Costa gjorde det til 1-0 efter fem minutter, og Pedro Rodriguez øgede til 2-0 fire minutter senere, da han på smuk vis sendte bolden langs græsset over i det lange hjørne.

Chelseas Diego Costa, der i dag spiller med sort maske, bragte klubben foran 1-0 hjemme mod Newcastle.
Chelseas Diego Costa, der i dag spiller med sort maske, bragte klubben foran 1-0 hjemme mod Newcastle. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

18.37 - ISHOCKEY: Danmark foran mod Norge!
Morten Madsen har sendt Danmark på 1-0 efter 26 minutter i ærkerivalopgøret mod Norge ved Metal Challenge, der afvikles i Rødovre Skøjte Arena. Kampen bliver vist direkte på TV 2 Sport, og kampen er en finale ved turneringen, som også tæller Sydkorea. Kaptajn Morten Green leverede i øvrigt en fornem assist til scoringen, da han sendte pucken ind foran til en fremadstormende Madsen.

Frederik Storm i lørdagens kampd mod Norge ved Metal Challenge i Rødovre.
Frederik Storm i lørdagens kampd mod Norge ved Metal Challenge i Rødovre.
Vis mere

18.29 - FODBOLD: Dansk talent scorer for Huddersfield!
19-årige Philip Billing scorede lørdag sit første professionelle mål, da han bragte Huddersfield på 2-0 i udekampen mod Nottingham Forest i Englands næstbedste række, Championship.

Huddersfield-manager David Wagner udtaler følgende til klubbens Twitterprofil:

«Jeg sagde til Philip inden kampen, at han skulle skyde mere, end han gjorde mod Preston. Det var et fantastisk øjeblik.«

18.24 - FODBOLD: Okore benægter at være på vej væk
Danske Jores Okore i Aston Villa afviser, at han skal være på vej væk fra Premier League-klubben til sommer, hvis ikke den overlever i Englands bedste række. Læs meget mere om historien lige HER.

18.14 - FODBOLD: Lørdagens sidste Premier League-kamp
Chelsea tager imod Newcastle i lørdagens sidste kamp i Premier League. Kampen begynder klokken 18.30, og holdopstillingerne er som følger:

Klokken 18.15 begynder Villarreal-Malaga i La Liga, mens der er kampstart klokken 18.30 i FC Köln-Eintracht Frankfurt i Bundesligaen. Frederik Sørensen begynder på bænken for hjemmholdet.

18.09 - FORMEL 1: Er Kevin Magnussen hævntørstig i den kommende sæson?
Jolyon Palmer, der er team-kammerat med Kevin Magnussen hos Renault, forventer, at den danske Formel 1-kører vil bruge den ydmygende exit fra McLaren som en slags ekstra motivation i den kommende sæson. Det fortæller Palmer i et interview med autosport.com. Læs meget mere om historien lige HER.

17.53 - FODBOLD: Slutstillinger fra Premier League
De fem kampe i Premier League, der begyndte klokken 17, er færdigspillet. Resultaterne blev følgende:
Bournemouth-Stoke 1-3
Crystal Palace-Watford 1-2
Everton-West Bromwich 0-1
Norwich-West Ham 2-2
Swansea-Southampton 0-1

West Hams Mark Noble fejrer en scoring i 2-2-kampen mod Norwich.
West Hams Mark Noble fejrer en scoring i 2-2-kampen mod Norwich. Foto: Ed Sykes
Vis mere

I Spanien endte Real Madrid med en sejr på 4-2 over Athletic Bilbao. Cristiano Ronaldo gjorde det til 4-1 tre minutter før tid, inden Gorka Elustondo reducerede til 4-2 i overtiden.

I Skotland endte Celtic med en sejr på 2-0 over Ross County, og danske Erik Sviatchenko markerede sig med et gult kort fem minutter før pausen.

17.34 - CURLING: Dansker taget for doping!
Helle Simonsen, der var med på det danske hold ved EM sidste år, er blevet testet positiv i en dopingtest. Det meddeler Dansk Curling Forbund i en pressemeddelelse. Du kan læse mere til den opsigtsvækkende historie HER.

17.27 - FODBOLD: Danskere tabte i Tyskland
Uffe Bech og Hannover 96 tabte 1-0 ude mod Dortmund, og Jannik Vestergaard fik 1-1 med Werder Bremen, der hjemme mødte Hoffenheim i den tyske Bundesliga.

17.17 - FODBOLD: Norwich foran mod West Ham!
Robert Brady har bragt Norwich foran med 1-0 efter 55 minutter i kampen mod West Ham, der er på Premier Leagues sjetteplads.

Stoke er foran 3-1 mod Bournemouth. De seneste to Stoke-scoringer var fra Ibrahim Afellay og Joselu, inden Matt Ritchie reducerede for hjemmeholdet.

Ibrahim Afellay fejrer sin scoring for Stoke i kampen mod Bournemouth.
Ibrahim Afellay fejrer sin scoring for Stoke i kampen mod Bournemouth. Foto: Matthew Childs
Vis mere

16.52 - FODBOLD: Real Madrid brager sig foran!
Toni Kroos har sendt Real Madrid på 3-1 kort før pausen i opgøret hjemme mod Athletic Bilbao.

I Skotland har Celtic bragt sig på 1-0 mod Ross County - også kort før pausen. Målscorer var Leigh Griffiths, så Erik Sviatchenko og co. er måske på vej til at konsolidere deres førsteplads i den skotske Premiership. Sviatchenko fik i øvrigt et gult kort med fem minutter til pausen.

16.48 - FODBOLD: Pause i Premier League-kampe
De første 45 minutter af de fem Premier Leauge-kampe, der begyndte klokken 16, er færdigspillet. Pauseresultaterne er som følger:
Bournemouth-Stoke 0-1
Crystal Palace-Watford 1-1
Everton-West Bromwich 0-1
Norwich-West Ham 0-0
Swansea-Southampton 0-0

Emmanuel Adebayor fejrer sin første scoring for Crystal Palace i hjemmekampen mod Watford.
Emmanuel Adebayor fejrer sin første scoring for Crystal Palace i hjemmekampen mod Watford. Foto: Alan Walter
Vis mere

16.40 - FODBOLD: Real Madrid på 2-1!
James Rodriguez har med syv minutter til pausen bragt Real Madrid foran 2-1 i kampen mod Athletic Bilbao i La Liga. Den 24-årige columbianer sendte bolden afsted med venstrepoten mod det lange hjørne, og den gik hele vejen ind i netmaskerne.

16.31 - ATLETIK: OL-håb med ny dansk rekord!
Sara Slott Petersen er i super form, og lørdag eftermiddag satte hun ny dansk indendørs rekord på 400 meter uden hække. Du kan læse meget mere om præstationen lige HER.

16.23 - FODBOLD: Everton bagud mod West Bromwich!
West Bromwich bragte sig foran 1-0 ved José Salomon Rondon efter 15 minutter. Stoke fører 1-0 over Bournemouth, og Watford fører 1-0 mod Crystal Palace.

I Tyskland fører Wolfsburg 2-0 mod Ingolstadt efter 39 minutter, og det ser dermed ikke ud til, at Nicklas Bendtner er specielt savnet i det tyske angreb.

16.14 - FODBOLD: Hurtige scoringer på Santiago Bernabeu!
Der skulle kun gå tre minutter, før Cristiano Ronaldo bragte Real Madrid foran 1-0 på en smuk scoring op i det lange hjørne. Men glæden varede kort, for kun syv minutter senere udlignede Javier Eraso til 1-1 for Athletic Bilbao efter grov fejlkommunikation i det madrilanske forsvar.

Cristiano Ronaldo fejrer 1-0-scoringen for Real Madrid i lørdagens kamp mod Athletic Bilbao.
Cristiano Ronaldo fejrer 1-0-scoringen for Real Madrid i lørdagens kamp mod Athletic Bilbao. Foto: GERARD JULIEN
Vis mere

16.02 - FODBOLD: Sviatchenko igen med fra start!
Danske Erik Sviatchenko i skotske Celtic er igen med fra start i hjemmekampen mod Ross County, der ligger nummer fire. Celtic er nummer ét i ligaen.

I Spanien er der storkamp mellem Real Madrid (3. pladsen) og Athletic Bilbao (6. pladsen). Begge kampe begyndte her klokken 16.

15.55 - FODBOLD: Leicester er favorit til mesterskabet!
Sky Sports har spurgt sine læsere om, hvem de tror løber med mesterskabet i årets Premier League. Og der er umiddelbart klart mest tiltro til Kasper Schmeichels klub, Leicester City. Det viser nedenstående tweet:

15.52 - FODBOLD: Dagens kampe i Premier League
Klokken 16 sparkes der gang i fem kampe i Premier League, og slagene bliver som følger:
Bournemouth-Stoke
Crystal Palace-Watford
Everton-West Bromwich
Norwich-West Ham
Swansea-Southampton

Everton stiller med følgende opstilling:

Og West Ham stiller med følgende 11 spillere fra start:

15.38 - FODBOLD: United taber mod bundhold!
Manchester United fik ikke udlignet Sunderlands sene føring, og Louis van Gaals tropper må derfor bøje sig for holdet fra Premier Leagues næstsidsteplads. 2-1-målet er blevet ændret til et selvmål af United-målmand David de Gea, som fik hænderne på bolden, men som mislykkedes med at holde den foran målstregen.

Sunderlands Lamine Kone fejrer målet til 2-1 i kampen mod Manchester United.
Sunderlands Lamine Kone fejrer målet til 2-1 i kampen mod Manchester United. Foto: Lee Smith
Vis mere

15.33 - FODBOLD: Dansker skadet i Championship
Danske Lasse Vigen Christensen måtte udgå med en skade allerede efter fem minutter i Fulhams udekamp og lokalderby mod Queens Park Rangers. Fulham vandt dog alligevel med overbevisende 3-1 efter at have ført 3-0 helt frem til tillægstiden.

15.28 - FODBOLD: Sunderland i front igen!
Sunderland har igen bragt sig foran hjemme mod Manchester United. Lamine Kone strøg til vejrs efter et hjørnespark, og han headede bolden ned mod målstregen, hvor David de Gea forgæves forsøgte at redde den. Der resterer syv minutter af opgøret på Stadium of Light!

15.21 - FODBOLD: Danskere i aktion i Bundesligaen
Lørdag byder vanen tro på en masse kampe i den tyske Bundesliga, og der er et par danskere, som skal i kamp. Uffe Bech starter i angrebet for Hannover 96 i udekampen mod Dortmund, mens Jannik Vestergaard begynder på den centrale midtbane for Werder Bremen hjemme mod Hoffenheim. Begge kampe begynder klokken 15.30.

15.05 - ISHOCKEY: Danmark møder ærkerivaler!
Det danske landshold vandt fredag aften 2-0 over Sydkorea ved Metal Challenge i Rødovre. Lørdag klokken 17.30 begynder så det afgørende slag mod Norge, der også har vundet deres kamp mod sydkoreanerne. De to landshold har historisk set udkæmpet nogle drabelige slag på isen, og selvom der i dag er tale om en træningskamp, er der alligevel næsten garanti for intens stemning på isen i den københavnske forstad.

Mads Christensen scorer her til 2-0 for Danmark i fredagens kamp i Rødovre mod Sydkorea.
Mads Christensen scorer her til 2-0 for Danmark i fredagens kamp i Rødovre mod Sydkorea.
Vis mere

14.50 - FODBOLD: Dansk klub straffes hårdt!
En opsigtsvækkende sag har ramt dansk divisonsfodbold. Middelfart G&BK, der spiller i 2. division, har ifølge Fodboldens Disciplinærinstans overtrådt DBU's amatørbestemmelser i en periode, der løber fra 2011 til foråret 2015.

Klubben er i den forbindelse blevet straffet hårdt ved at blive fratrukket 12 point i denne sæson og 12 point i den kommende sæson. Derudover får klubben en bøde på 200.000 kroner. Middelfart G&BK har angiveligt benyttet spillere, som var registreret som 'scouts', og de har modtaget betaling for at spille fodbold i klubben. Et beløb, der lyder på 2.113.743 kroner fra 2012 til 2015.

Du kan læse mere om sagen lige HER.

14.42 - FODBOLD: Bulgarsk legende død som 50-årig
Bulgariens fodboldforbund har annonceret, at den tidligere forsvarsspiller Trifon Ivanov er død i en alder af 50 år. Ivanov var blandt andet med til at spille sit land i semifinalen ved VM i 1994, ligesom han var med i England ved EM i 1996. Han spillede i alt 77 kampe for Bulgarien, og er en af landets største spillere gennem tiden.

»Trifon Ivanov vil forblive som en af de bedste forsvarsspillere i Bulgariens fodboldhistorie. Han var frem for alt en mand med et stort hjerte og var altid klar til at hjælpe,« lyder det i en udtalelse fra forbundet ifølge The Guardian.

Ivanov spillede blandt andre for russiske CSKA Moskva og spanske Real Betis.

14.29 - FODBOLD: United udligner mod Sunderland
Manchester United  har udlignet til 1-1 med kun seks minutter til pausen i udekampen mod Sunderland. Sunderland-målmand Vito Mannone lavede først en stor redning, men han var ikke i stand til at snuppe Anthony Martials lob tæt under mål. Og så er stillingen 1-1.

Anthony Martial fra Manchester United fejrer sin scoring i kampen mod Sunderland.
Anthony Martial fra Manchester United fejrer sin scoring i kampen mod Sunderland. Foto: Phil Noble
Vis mere

14.25 - FODBOLD: Jores Okore klar til større klub
Den danske forsvarsspiller i Aston Villa, 23-årige Jores Okore, fortæller til Ekstra Bladet, at han er klar til at tage næste skridt og skifte til en større klub.

«Jeg føler mig klar til at rykke til en større klub og vise mit værd. Jeg vil helst blive i Premier League, men Champions League vægter højere, så kommer der en klub med den mulighed, lytter jeg,« siger Jores Okore.

Danskerens agent, Nikola Juric, fortæller til Ekstra Bladet, at der i det seneste transfervindue var tilbud fra alle de store ligaer i Europa, men at det ikke var det rette tidspunkt til et Okore-skifte.

14.17 - FODBOLD: Bendtner ude i kulden
Det tyske sportsmagasin beretter, at Nicklas Bendtner er blevet sat uden for Wolfsburg-truppen til lørdagens kamp mod Ingolstadt. Bendtner falder tilsyneladende ikke ind i den kategori.

»Han har stor konkurrence på banen, så der skal komme mere fra ham. Det har vi fortalt ham klart og tydeligt,« har Wolfsburg-træner Dieter Hecking sagt i sommer til tyske Sport1. Læs mere HER.

Bild-reporter Kurt Hofmann, der beskæftiger sig indgående med Wolfsburg, er ikke overrasket over, at Nicklas Bendtner er blevet taget ud af truppen. Du kan læse mere om hans tanker i denne artikel.

14.08 - FODBOLD: Sunderland foran mod Man. United!
Den tidlige kamp i Premier League står mellem Sunderland og Manchester United. Og der blev scoret allerede efter tre minutter på Stadium of Light, da Wahbi Khazri bragte hjemmeholdet foran. Der er pt. spillet 23 minutter.