Tak for i aften og på gensyn i weekenden. Det har været en fredag fyldt med fodbold - både danskermål og transfers - men også med en dopingsag i cykling. Læs hele fredagens sportsnyheder nedenfor.

22:18 - Fodbold: 5-1 og Bremen skal bekymre sig om nedrykning
Det er en fuldstændig vanvittig kamp, som man kan være vidne til mellem Borussia Mönchengladbach og Werder Bremen. På flot vis sender Nordtveit læderet i kassen på et skud uden for feltet. Dermed skal Werder Bremen, der befinder sig på en foreløbig 16. plads, begynde at frygte for, at man bliver isoleret i bunden. Ihvertfald skal Jannik vestergaards klub begynde at finde noget bedre spil frem, hvis de vil overleve i Bundesligaen.
5-1 blev kampens slutresultat.

21:59: - Fodbold: Jannik Vestergaard begår straffe - 4-1 til Mönchengladbach
Det gik fra skidt til værre for Jannik Vestergaard, da han begik et straffespark og indkasserede et gult kort. Efterfølgende kunne han se til, da Raffael udnyttede straffesparket, selvom keeperen var tæt på at nuppe den og faktisk havde handsken på. Vanvittig kamp med hele 5 mål indtil videre.
En lille anke. Her på redaktionen synes vi godt, at Andreas Christensen kunne have fået chancen for at lave sit hattrick.


21:47 - Fodbold: Pizarro reducerer til 3-1 for Bremen
Det har ikke udviklet sig til at blive en god fredag for Vestergaard og Bremen, der indtil for kort tid siden var bagud 3-0 mod Mönchengladbach. De har dog netop reduceret til 3-1, da rutinerede Pizarro scorede stensikkert på straffe.
Forinden havde Andreas Christensen for første gang i sin seniorkarriere scoret to mål i træk til henholdsvis 2-0 og 3-0.

21:41 - Fodbold: Andreas Christensen scorer for anden gang i træk - 3-0 til Mönchengladbach
Andreas Christensen scorer for første gang i sin seniorkarriere to mål. Det skete efter, at jannik Vestergaard lavede et lidt tyndt frispark ved hjørneflaget. Dødbolden blev taget af Raffael, der fandt en helt fri Andreas Christensen inde i feltet, som nemt kunne heade bolden ind bag en chanceløs Wiedwald i Bremen-målet.
Andreas Christensen er udlejet fra Chelsea og er blot 19 år gammel.

21:05 - Fodbold: Andreas Christensen scorer sit første sæsonmål - 2-0 til Mönchengladbach
Så har klubben med den relativt svære udtale Borussia Mönchengladbach bragt sig yderligere foran. 2-0 på et sjældent mål af Andreas Christensen. Kommentator på Europsport er ikke tilfreds med jubelscenen og påpeger, at det nok er fordi, at han ikke har øvet sig så meget i den slags. Faktum er, at Andreas Christensen scorer sit første sæsonmål, og derfor ser det nu svært ud for Bremen og Vestergaard.


20:48 - Fodbold: Vestergaard sat af i opspillet - 1-0 til Borussia Mönchengladbach
Puha. Vestergaard sættes af, og og bolden spilles ud til Thogan Hazard, der sender et fladt indlæg ind i feltet. Stindl kommer først på den bold, og sætter den sikkert i nettet. 1-0 til Borussia Mönchengladbach.

20:43 - Fodbold: Kun PSG og Bayern München har tabt færre topkampe end Leicester
Forleden kunne du læse 7 grunde til at Leicester rimer på mester. Her var en af grundende, at Leicester gør det godt i topkampene. Nu kommer BBC med en statistik, der understøtter det. Således er kun PSG og Bayern München bedre end overrakselsen fra Midt-England, når det gælder de indbyrdes topkampe.
Lugter det af guld Kasper Schmeichel?

20:34 - Fodbold: Helenius taber i sin debut
Niklas Helenius fik sin første optræden i den næstbedste tyske række, da han blev skiftet ind i det 77. minut ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet Sandhausen. Helenius kunne dog ikke gøre noget ved den stilling, og derfor blev 1-0 også kampens resultat. Paderborn ligger efter 20 kampe på en 16. plads, der resulterer i en playoff kamp om nedrykning.

20:12 - Fodbold: Begge danskere med fra start i aftenens Bundesliga-opgør
Både Andreas Christensen fra Borussia Mönchengladbach og Jannik Vestergaard fra Werder Bremen er med fra start, når de to hold i tørne sammen i bundesligaen kl. 20:30. Og danskerne har noget at leve op til. Der blev i gårsdagens danskeropgør mellem Sevilla og Celta Vigo nemlig lavet hele fire mål, så lad os håbe på ligeså mange i aftenens kamp.
Det kan nævnes, at Bremen ligger nummer 16, mens Mönchengladbach ligger nummer seks inden aftenens opgør. Derved er det to hold i hver sin ende af tabellen.


19:21 - Fodbold: Crystal Palace med den dårligste form i Europa
Det nye år har været decideret op ad bakke for Alan Pardews mandskab. Faktisk har man blot formået at hente et point i de seneste seks kampe, og det gør Londonholdet til det dårligste i Europas top fem ligaer, der tæller den engelske Premier League, den franske Ligue One, den italienske Serie A, den spanske La Liga og den tyske Bundesliga. Det beretter Skysports.
Det bedste hold er italienske Napoli, der har vundet seks ud af seks mulige med en målforskel på plus 15.


19:07 - Fodbold: Kasper Kusk taler ud efter træningsKAMPen mod Malmø
Det var ikke en træningskamp, der foregik i vanlig ro og mag, som blev udspillet mellem Malmø FF og FC København. Det lignede mest af alt en kamp om at bevise hvem, der var det bedste hold i Skandinavien, og den duel trak FCK sig bedst ud af, da man vandt 1-0. Nu har Kasper Kusk udtalt på FCK's Youtube-kanal, at det var »en af de mest intense træningskampe nogensinde«.
Der blev givet et hav af gule kort på baggrund af flere grimme tacklinger. Værst af alle var nok Markus Rosenbergs ben-brækker-tackling på Nicolai Jørgensen, der heldigvis fik hoppet, så hans ben ikke var låst til græsset.
Du kan se tacklingen her.

18.33 - CYKLING: Katusha-rytter testet positiv
Michael Mørkøv kan se frem til en løbspause på en måned. Det bliver formentlig konsekvensen af en ny dopingsag. Den Internationale Cykel Union (UCI)  har offentliggjort, at den russiske Katusha-rytter Eduard Vorganov har testet positiv for Meldonium. Det ermed Luca Paolinis kokain-sag in mente den anden doping-forseelse inden for et år for Katusha-holdet, og det betyder formentlig, at det russiske hold, som Mørkøv skiftede til inden denne sæson, bliver udelukket fra løbsdeltagelse i en måned.

18.26 - FODBOLD: Polsk klub lurer på Esbjerg-keeper
Ifølge bold.dk har polsk Eurosport erfaret, at Wisla Krakow har kig på Esbjergs Martin Dubravka. Det polske tranfervindue er åbent resten af februar.

17.36 - FODBOLD: Barcelona vil helst spille på Bernabeu
Hvis man troede, at Barcelona hadede alt, hvad der har noget med Real Madrid at gøre, så tager man helt fejl. Den katalanske storklub vil faktisk gerne en tur til Madrid og spille på Bernabeu, når den spanske pokalfinale skal spilles. Med en 7-0 sejr over Valencia i den første kamp er Barcelona reelt i finalen. Overfor as.com bekræfter klubben, at »som altid vil vi gerne spille på det stadion, der har den største kapacitet« - en anden måde at udtrykke, at man helst vil spille på Bernabeu. Men Real Madrid forventes at afvise ønsket, og det spanske fodboldforbund forventes i stedet at pege på Vicente Calderon, naboerne fra Atletico Madrids hjemmebane.

17.10 - ATLETIK: Ja, kinesiske superløbere var dopet
Mistanken hang tykt omkring den gruppe af kinesiske kvinder, som under ledelse af træner Ma Junren pludselig dukkede og smadrede konkurrenterne på stribe på tværs af distancer i midten af 90erne. Således er de seks bedste tider på 3000 meter nogensinde opnået af kinesiske løbere tilbage i 1993, verdensrekorden på 10.000 meter fra 1993 er stadig kinesisk, og fire af de fem bedste tider på 1500 meter opnået af kinesere i 1993 og 1997. Men det var som forventet for godt til at være sandt. I et brev tilbage fra 1995 har Wang Junxia, der har løbet verdens hurtigste 10.000 meter, afsløret, at hun og hendes holdkammerater blev tvunget til at tage store mængder af forbudte stoffer. Ifølge brevet stod Ma Junren selv at stikke nålen i sine løbere og injicere stofferne. IAAF har sagt, at man vil forsøge at få bekræftet, at brevet er ægte.

17:03 - Fodbold: Alex Teixeira og Jurgen Klopp om rekordskiftet skiftet til Kina
Der må sidde nogle Liverpoolfans rundt omkring i stuerne på denne fredag med en bitter smag i munden. For det lykkedes ikke klubben fra England at hente den 26-årige brasilianer med mål i støvlerne i dette transfervindue, og derfor var det nok manges håb, at det ville lykkes at få spillerens underskrift til sommer, hvis Shakhtar Donetsk altså ville slække lidt på prisen. Men det skete ikke. I stedet skifter Alex Teixeira til Kinesiske Jiangsu Suning for en rekordsum på 373 mio. kr.
Til Shakhtar Donetsks hjemmeside fortæller den ombejlede spiller, at han ville have foretrukket at spille i Premier League, men at der aldrig var noget konkret på bordet. Det skriver Skysports. Liverpool træner Jürgen Klopp fortalte ifølge mediet på fredagens pressekonference, at han accepterer brasilianerens beslutning.
»Vi bør respektere, at vi alle kan træffe vores sine egne beslutninger. Folk snakker om den finansielle styrke i Premier League, nu er der en anden konkurrent«.

16:07 - Fodbold: Rooney er kåret til månedens spiller i Manchester United.
Det har til tider ikke været kønt. Faktisk har det til de fleste tider været decideret sløjt, hvad angår de offensive kræfter i den traditionsrige engelske fodboldklub Manchester United. Klubbens vanlige profil Wayne Rooney har store dele af sæsonen været en skygge af sig selv, men med seks mål i januars seks kampe har angriberen måske genvundet formen. Ihvertflad er han netop kåret som månedens spiller i Manchester United.  Wayne Rooney indledte desuden februar med et mål imod Stoke, da United tirsdag slog Thomas Sørensens tidligere klub med 3-0 på Old Trafford.

15:53 - Fodbold: Kina, Kina, Kina. Nu gafler de Alex Teixeira og øjner Oscar
Det skete ganske vidst i nat, men ikke desto mindre har en kinesisk fodboldklub for 3. gang i dette transfervindue slået deres egen rekord, hvad andgår dyre transfers. Den kinesiske klub Jiangsu Suning, der tidligere i vinduet hentede Ramires for 209 mio. kr, har nu sikret sig Alex Teixeira for et svimlende beløb på hele 373 mio. kr. Spilleren fra den ukrainske klub Shakhtar Donetsk var angiveligt i Liverpools søgelys. Den historie kan du læse mere om her.
Men det kinesiske vanvid fortsætter. Ihvertfald skriver engelske The Telegraph, at Chelsea har afvist et bud på gigantiske 750 millioner fra selvsamme Jiangsu Suning. Den historie kan du læse mere om her.

15.12 - FODBOLD: DBU med flere udskiftninger
DBU ændrer i sammensætningen på A-landsholdet, hvor der kommer udskiftninger i trænerstaben. Du kan se hvem og hvorfor i artiklen lige HER.

14.55 - FODBOLD: FCK vinder i Dubai
FC København vandt eftermiddagens kamp mod svenske Malmö FF i Dubai, og Thomas Delaney blev kampens enlige målscorer med hovedstødsmålet fem minutter før pausen.

Kampen blev spillet i den stride ørken-varme, og varmen har ganske givet steget spillerne til hovedet, efter der var mange hårde tacklinger og skænderier gennem det meste af kampen.

13.05 - FORMEL 1: Kevin Magnussen får travlt før sæsonen
Kevin Magnussen får vældigt travlt frem mod sæsonpremieren i Formel 1. Danskeren får travlt med en masse forskellige ting, og du kan få det fulde overblik over den 23-åriges strabasder lige HER.

12.46 - FODBOLD: FCK i froint i Dubai
FC København er netop nu i gang med en træningskamp, hvor modstanderen er svenske Malmö FF. Kampen spilles i Dubai, og Thomas Delaney bragte københavnerne foran med fem minutter til pausen.

12.39 - CYKLING: Lobato snød sprinterne på 3. etape
Fredagen bød på 3. etape i Tour of Dubai, og her snød Juan José Lobato fra Movistar flere stjerner. Spanieren trak blandt andet fra Philippe Gilbert og Fabian Cancellara på næstsidste etape, der var 172 kilometer lang.

Klassementet føres af italienske Giacomo Nizzolo. Fjerde og sidste etape, der går fra Dubai International marine Club til Business Bay, er 137 kilometer lang.

11.40 - HÅNDBOLD: Sandra Toft snart tilbage!
Den danske målmand Sandra Toft har ikke spillet kamp siden 16. december, efter hun blev ramt i hovedet af en bold i VM-kvartfinalen mod Rumænien, som gav hende hjernerystelse. Nu vender Toft dog snart tilbage; måske allerede på lørdag, hvor hendes norske klub Larvik spiller Champions League-kamp.

»Det går heldigvis meget bedre. Symptomerne bliver mindre og mindre, så jeg er begyndt at træne fuldt med i denne uge,« siger Sandra Toft til DR Sporten.

11.10 - FODBOLD: FCK og Malmö FF mødes i Dubai
Klokken 11.55 tørner FC København og Malmö FF sammen i en træningskamp i Dubai. FCK har tweetet deres startopstilling, og her kan det blandt andet bemærkes, at den svenske målmand Robin Olsen, som er på leje i klubben, begynder i buret:

10.55 - FODBOLD: Arsenal-spiller ude i tre måneder
Arsenals midtbanespiller Tomas Rosicky er ude i op til tre måneder som følge af en lårskade. Det skriver Sky Sports.

10.39 - OL: Wozniacki skal bære OL-fanen i Rio!
Ekstra Bladet skriver, at det bliver Caroline Wozniacki, som skal gå med fanen i hånden, når de danske deltagere træder ind til sommerens OL i brasilienske Rio de Janeiro. Den 25-årige tennisspiller får derfor den kæmpe ære, det er at bære dannebrog ind på det olympiske stadion i Brasilien.

Læs mere meget lige HER.

10.32 - FODBOLD: Månedens Premier League-spiller
Januars bedste spiller i Premier League er fundet, og valget er faldet på Manchester Citys Sergio Aguero:

Månedens bedste træner i Premier League er også fundet, og her er valget faldet på hollænderen Ronald Koeman, som er manager for Southampton.

10.16 - FODBOLD: Vandhund blærer sig på stranden
Dyrk lige denne nonchalante border collies gris-skills:

09.59 - HÅNDBOLD: Se den vanvittige håndbold-scoring!
Du har formentlig aldrig set denne form for udførelse af et straffkast i håndbold. Den spanske spiller nærmest vrider håndleddet rundt, inden han slipper bolden i med håndleddet i omvendt position. Se videoen lige HER.

08.58- HÅNDBOLD: »Nogle gange gør livet ondt«
Den landsholdsfyrede Mette Gravholt taler ud efter at være blevet smidt på porten af landstræner Klavs Bruun-Jørgensen. Du kan læse historien lige her:

08.56 - FODBOLD: Fik du set Krohn-Dehli?
Hvis du ikke fik set Michael Krohn-Dehli smadre Daniel Wass i pokelsemifinalen i går, så har du chancen her:

 
Michael Krohn-Dehli afgjorde aftenens Copa del Rey-semifinale med denne elegante afslutning.
Vis mere

08.52 - FORMEL 1: Se billedserien med Kevin Magnussen!
Fik du ikke set billedserien af Kevin Magnussen, der ankom i pomp og pragt til gårsdagens galla-show, Dansk Motorsport Award 2016, sammen med sin kæreste, Louise? Så har du muligheden lige HER.

08.40 - FODBOLD: Bendtner giver igen til sine kritikere!
Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner, der tjener til dagen og vejen i tyske Wolfsburg, giver sine kritikere tørt på via et billede på Instagram, hvor han sidder sammen med sin kæreste, Julie Zangenberg. Bendtner skriver følgende: »Vi er faktisk ligeglade, hvad folk tænker. Vi er unge og 'hotte'. Og fulde af sjov.«