Velkommen til BT Sportens liveblog fredag, hvor weekenden står for døren. Vi glæder os til at opdatere dig med dagens vigtigste sportsnyheder fra ind- og udland. Danny Longhi Andreasen har ført jer gennem første stykke af dagen, og nu tager jeg, Mads Kindberg Nielsen, over frem mod målstregen sent i aften. Følg med her og god fornøjelse!

22.46 - FODBOLD: United sejrede mod Derby
Tre mål af Manchester United!

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at Manchester United scorer tre mål, men det var ikke desto mindre tilfældet mod Derby i FA Cup'ens fjerde runde. Englænderne vandt med 3-1 og er videre til femte runde.

Ikke desto mindre stod Derby måske for kampens detalje - prøv lige at se den her assist:

 
George Thorne scorer sikkert til 1-1 på David De Gea efter en smuk assist fra Chris Martin.
Vis mere

22.38 - HÅNDBOLD: Spanien er i EM-finalen efter sejr over Kroatien
Spanien vandt ganske fortjent over Kroatien med 33-29 og er klar til EM-finalen mod Tyskland, der slog Norge tidligere på aftenen. Godt nok har Norge efterfølgende proteseret - se meget mere længere nede på siden - så i teorien kan resultatet af den kamp blive ændret. Det sker dog næppe.

22.36 - FODBOLD: Manchester United fører nu med 3-1 mod Derby
Juan Mata har netop sparket Manchester United yderligere i front mod Derby, så nu ligner det efterhånden, at Louis van Gaals mandskab er klar til næste runde i FA Cup'en.

Mata dukkede op inde i feltet og sparkede bolden ind langs jorden.

22.18 - FODBOLD: United i front mod Derby
Daley Blind rimer normalt ikke på mål, men hollænderen har neop bragt Manchester United foran i FA Cup-kampen mod Derby County. Forsvarsspilleren luskede med frem og skød så en flot afslutning af sted. En god 'firsttimer'.

22.10 - HÅNDBOLD: Håndboldforbund vil ikke spekulere i norsk protest
EHF's disciplinærudvalg skal nu træffe en beslutning i sagen om den protest, som Norge har nedlagt, men det europæiske håndboldforbund ønsker ikke at komme med nogen tidlige konklusioner om hvorvidt, at protesten vil være til noget.

»Det kan jeg ikke spekulere i. Det er disciplinærudvalgets job at træffe en beslutning i sagen, siger pressechefen JJ Rowland til TV2 Norge og fortsætter:

»Nu har de til klokken 9.00 i morgen tidlig (lørdag morgen) til at indgive en skriftlig protest. Den skal indeholde grunden til, at de mener, de har en gyldig protest. Derefter skal disciplinærkomiteen se på sagen og træffe en beslutning inden klokken 12.00.«

Norge har nedlagt protest efter semifinale-nederlaget til Tyskland, der tilsyneladende havde to målmænd på banen lige til sidst i kampen, hvilket ikke er tilladt.

Spørgsmålet er dog, om Norge får noget ud af en protest. Tidligere har det franske kvindelandshold været ude for en lignende situation, men her fik man sin protest afvist.

22.07 - FODBOLD: Se Rooneys flotte mål mod Derby
Så er der en fodboldlækkerbisken til at hygge sig med i selskab med fredagsslikket i skålen.

For tjek lige Wayne Rooneys 1-0-scoring mod Derby! Fin detalje af briten. Klik dig videre her for at se målet.

22.01 - HÅNDBOLD: Spanien på vej i EM-finalen
Spanien dominerer lige nu mod Kroatien og fører med 22-19. Der resterer 18 minutter af kampen.

21.54 - FORMEL 1: Kevin Magnussen får store roser af anerkendt Formel 1-skribent
Kevin Magnussen får flotte ord med på vejen fra en af de mest anerkendte Formel 1-skribenter, der overhovedet findes.

Den historie vil du ikke glippe, så klik dig endelig videre her.

21.51 - HÅNDBOLD: Norge har nedlagt protest!
Norge har ifølge flere norske medier nedlagt protest efter det dramatiske nederlag til Tyskland i semifinalen ved EM i håndbold. Du kan læse meget mere om sagen lige her.

21.33 - FODBOLD: Derby udligner mod United
Så står der 1-1 i FA Cup-kampen mellem Derby County og Manchester United, og sikke en scoring vi fik!

George Thorne modtog en flot bold i dybden, der faktisk nærmest var et lob, og sikkert passerede David de Gea i målet.

21.27 - HÅNDBOLD: Havde Tyskland to målmænd på banen på samme tid?
Det spørgsmål bliver lige nu undersøgt ifølge det norske medie NRK. Er det tilfældet, så har Norge måske en sag, for det er ikke tilladt. Læs mere på bt.dk om lidt.

21.14 - FODBOLD: Rooney bringer Manchester United i front
Manchester United er netop kommet foran med 1-0 på udebane mod Derby County i fjerde runde FA Cup'en på et flot mål af Wayne Rooney.

Angriberen modtog bolden i det, der kunne ligne en offside-position, lidt uden for målfeltet. Angriberen vendte rundt, og så udplacerede han Derbys målmand med en følt inderside.

Tingene kører ellers ikke for Manchester United, men måske en sejr i pokalturneringen kan få Louis van Gaals pressede mandskab tilbage på sporet.

20.53 - FODBOLD: Manchester United jagter FA Cup-succes
Manchester United skal netop nu i aktion mod Derby County i FA Cup'en. Manager Louis van Gaal håber på en god indsats fra sine spillere.

'The Red Devils' stiller op med flere af stjernerne:

20.41 - HÅNDBOLD: Tyskland jubler over billet til EM-finalen!
Der bliver med god sandsynlighed lige skænket en enkelt fadøl mere rundt omkring i Tyskland, når håndboldherrernes sejr over Norge skal fejres blandt de tyske fans.

Allerede nu - blot få minutter efter sejren - flyder de sociale medier over med jubelhilsener til landsholdet.

20.24 - HÅNDBOLD: Drøje hug til danskerne
BTs mand i Polen, håndboldkommentator Søren Paaske, er langt fra imponeret over danskernes indsats i nederlaget til Frankrig - i hvert fald dumper flere af danskerne i karakterbogen.

Se alle karaktererne lige her.

20.22 - HÅNDBOLD: Tyskland er i EM-finalen!
Efter forlænget spilletid er Tyskland videre til EM-finalen med en sejr på et enkelt mål over Norge. Sikke en afslutning! Læs mere på bt.dk om lidt.

Tyskland scorede til allersidst og løb efterfølgende jublende rundt i hele hallen. Sejrscifrene lyder på 34-33.

Senere spiller Kroatien og Spanien mod hinanden i en dyst om den anden finalebillet.

20.11 - HÅNDBOLD: Tyskland tager teten mod Norge
Tyskland fører netop nu med en enkelt og er en mand i overtal. En god tysk periode her kan sende Norges finale-drømme langt, langt ned i dybet under det polske halgulv.

20.09 - HÅNDBOLD: Norge og Tyskland følges ad
Begge lande har scoret to gange hver i den forlængede spilletid. 29-29 nu. Det her tegner til at blive en GYSER!

20.06 - FODBOLD: Premier League-spiller får karantæne for albue-slag
Det koster dyrt for en Premier League-spiller, at han hamrede en albue i hovedet på Christian Eriksens holdkammerat i Tottenham, Jan Verthongen. Læs historien her.

20.04 - HÅNDBOLD: Tyskland-Norge i forlænget spilletid
Hold da op for et drama i Krakow!

Semifinalen mellem Norge og Tyskland er netop slut og endt 27-27. Norge havde ellers muligheden til slut for at score, men det lykkedes ikke, og derfor skal de to mandskaber nu ud i forlænget spilletid efter en kort pause.

19.58 - HÅNDBOLD: Norge fører med en - to minutter tilbage!
Puuuha, det må være spændende at være norsk/tysk håndboldfan lige nu. Norge fører med 27-26 over Tyskland i semifinalen. Masser af tænding på. Og spændende afslutning i vente!

19.52 - HÅNDBOLD: Drama i Norge-Tyskland!
Tyskland og Norge spiller netop nu semifinale ved EM i Polen - og der er masser af drama.

Med omtrent fem minutter igen fører nordmændene med 26-25. Jeg følger kampen helt til dørs, så følg med.

19.51 - HÅNDBOLD: Danmark tabte 26-29
Danmark tabte 26-29 efter en ny, skidt afslutning. Læs meget mere på bt.dk lige her og husk at holde øje med vores karakterer fra Polen - de kommer op hurtigst muligt.

19.46 - HÅNDBOLD: Danmark dummer sig igen
Endelig så det ud til, at Danmark skulle komme tilbage i kampen og måske endda vinde, men ved stillingen 26-26 har danskerne nu fem angreb i træk dummet sig og brændt en hulens masse.

Det har betydet, at Frankrig nu fører med tre mål. To minutter tilbage.

19.43 - HÅNDBOLD: Helt lige nu mellem Danmark og Frankrig!
Spændene afslutning i vente!

Danmark og Frankrig skiftes lige nu til at brænde en masse, så stillingen 26-26 blinker fortsat på lystavlen. Seks minutter igen.

19.37 - HÅNDBOLD: Danmark med igen!
Kønt er det ikke ligefrem, men Danmark er nu kun nede med en enkelt pind mod Frankrig. Stillingen er 24-25, og der resterer stadig 12 minutter af kampen. Kom så!

I tilfælde af uafgjort står den på omkamp.

19.29 - HÅNDBOLD: Danmark er fortsat i problemer
Puha. Det er altså ikke helt godt det her, venner.

Danmark er nede med 21-23 i anden halvleg mod Frankrig, som ganske simpelt bare spiller bedre end Danmark, der slet ikke hænger sammen i forsvaret.

Danskerne fik ellers færden af sejr efter en god inledning på anden halvleg, men problemerne fra første halvleg er desværre bare vendt tilbage for Gudmundur Gudmundssons drenge.

19.26 - FODBOLD: Ny OB'er hørte til blandt de bedste i 1. division
Journalisten og forfatteren Sebastian Stanbury er imponeret over OB's nyindkøb, som du kan læse mere om her.

19.21 - HÅNDBOLD: God start - men rødt kort til Danmark!
Danmark er blot nede med et enkelt mål - 16-17 - nogle minutter inde i anden halvleg. Det er den gode nyhed.

Den dårlige nyhed er, at Alexander Lynggaard har fået rødt kort for et skub i ryggen, da han modtog sin tredje to minutters udvisning.

19.19 - FODBOLD: Konkurrence til Bendtner i Wolfsburg
Wolfsburg har købt en ny angriber, så Nicklas Bendtner kan se frem til ny konkurrence i fremtiden. Læs hvem Wolfsburg har købt lige her.

19.06 - FODBOLD: OB forstærker sig med Vejle-spiller
Færingen Jóan Símun Edmundsson skifter Vejle ud med OB og en kontrakt, der løber til 2018. Læs mere på bt.dk om lidt.

19.03 - HÅNDBOLD: Pause i tam dansk affære - to spillere har været godkendte
I en første halvleg, hvor Mikkel Hansen har virket ugidelig, har to danskere spillet på et godkendt niveau.

Kevin Møller har i særklasse været den bedste på banen - han har leveret mange flotte redninger og har endda scoret sit første landskampsmål.

Peter Balling, der begyndte virkelig nervøst, har spillet sig gevaldigt op og har med fem scoringer sat sit præg på kampen.

Danmark er nede med 13-15 ved pausen.

18.58 - HÅNDBOLD: Danmark kæmper sig tilbage!
Takket være en storspillende Peter Balling er Danmark nu kun nede med 11-13.

Den danske højreback har allerede scoret fem gange. Ganske godkendt.

18.53 - HÅNDBOLD: Kevin Møller scorer sit første landskampsmål
Kevin Møller har netop scoret sit første mål fra egen ende! Sikke en flot scoring!

Den danske målmand opsnappede bolden i eget målfelt og havde set, at den franske målmand ikke var på plads. Så Kevin Møller tog chancen og sendte bolden direkte i kassen! Stærkt!

Danmark er stadig nede med 9-12.

18.52 - HÅNDBOLD: Tyskland godt fra start i semifinalen mod Norge
De tyske håndboldherrer, som mangler flere profiler ved EM i Polen, er kommet fint fra land i semifinalen mod Norge. Tyskerne fører med 10-7 i første halvleg.

18.49 - HÅNDBOLD: Frankrig spiller sig igennem dansk forsvar uden problemer
Det ser godt nok nemt ud, når Frankrig angriber. Stort set på samtlige angreb kommer Frankrig til et åbent skud, så Gudmundur Gudmundsson gør nok klogt i snart at ændre et eller andet.

Den gode nyhed er, at Danmark spiser sig ind på Frankrig på måltavlen. Peter Balling spiller blot sin 13. landskamp; det var til at se på de første mange angreb, men nu er højrebacken ved at spille sig varm. Tre scoringer i træk har han laveret.

10-7 til Frankrig efter 20 minutter.

18.45 - FODBOLD: Ingen tidshorisont på Liverpool-profils skade
Daniel Sturridge har ikke spillet meget under Jürgen Klopp - faktisk næsten ikke. 106 minutter er det blot blevet til for den skadede angriber, og Jürgen Klopp har endnu ingen tidshorisont på, hvornår Sturridge igen kan komme i kamp.

Den engelske landsholdsspillers Liverpool-ophold har været utroligt hæmmet af skader. I næsten 55% procent af dagene, som Sturridge har været Liverpool-spiller, har han siddet ude med en skade.

18.43 - HÅNDBOLD: Frankrig kører over Danmark
Hvor ville jeg elske at kunne komme med en positiv opdatering, men det er rigtig, rigtig svært.

Danmark er virkelig i problemer mod Frankrig, som fører med 8-4 efter 13 minutter.

Kampen er præget af utrolig mange fejl, afbrændere og andet skidtværk. Ingen spillere virker rigtig til at gide spille kampen.

18.37 - HÅNDBOLD: Danmark scorer efter syv minutter og 45 sekunder!
Wow!

Sikke en elendig start. Danmark er nede med 1-5 efter de første otte minutter, men har heldigvis fået scorede ved Alexander Lynggaard. Angrebsspillet fungerer SLET ikke. Intet hænger sammen, og danskerne smider alt for ofte bolden væk.

18.34 - HÅNDBOLD: Danmark med tam indledning mod Frankrig
Danmark er ikke ligefrem begyndt fremragende mod Frankrig.

Efter de første fire minutter er danskerne nede med 3-0. Angrebsspillet fungerer slet ikke, og Frankrig er kommet frem til lidt lette scoringer i den anden ende. Det her kan meget vel blive en lang aften.

18.29 - HÅNDBOLD: Polen slutter af med en sejr
Polen vandt sin sidste kamp ved EM ved at slå Sverige med 26-24. Dermed slutter værtsnationen på en syvendeplads.

Slutrunden kan nok bedst betegnes som en skuffelse for polakkerne, som vandt VM-bronze sidste år. Båret frem af et stærkt hjemmepublikum var forventningerne større til Polen, der altså ikke formåede at indfriede dem.

18.26 - HÅNDBOLD: Norge og Tyskland jagter plads i finalen
Samtidig med at Danmark spiller placeringskamp, så kæmper Norge og Tyskland om noget endnu sjovere, nemlig en plads i finalen på søndag. Senere på aftenen findes den anden finalemodstander, når Spanien og Kroatien dyster mod hinanden.

18.22 - HÅNDBOLD: Danmark kæmper for 5. pladsen mod Frankrig
Danmarks placeringskamp mod Frankrig begynder om et kort øjeblik - følg med her i denne artikel, så skal jeg sørge for at holde jer opdateret løbende.

17.48 - HÅNDBOLD: Gudmondsson sætter reserverne i spil mod Frankrig
Jeg har netop været i dialog med BTs håndboldkommentator, Søren Paaske, der sidder klar til at følge Danmarks kamp mod Frankrig ved EM-slutrunden i Polen.

Han har netop leveret denne lille opdatering:

Danmark starter med disse spillere på banen:
Kevin Møller, Anders Eggert, Mikkel Hansen, Rasmus Lauge, Peter Balling, Hans Lindberg, Alexander Lynggaard. Henrik Møllgaard kommer ind i stedet for Peter Balling i forsvaret.

»Vi kommer til at prioritere at give Lynggaard, Balling og Møller meget spilletid. De har været meget vigtige for holdet i denne slutrunde, selvom de ikke har spillet så meget. Det er svært at spille de her kampe, når de ikke gælder noget, men det er vigtigt for os at komme herfra med en god følelse,« siger assistenttræner Tomas Svensson om kampen.

17.45 - HÅNDBOLD: Danmark kan trække modbydelige modstandere i VM-playoff
Puuuuuuha....

Efter de bitre resultater i mellemrunden ved EM er der nu flere dårlige nyheder i vente for håndboldherrerne, for kvalifikationen til verdensmesterskaberne bliver næppe nem.

Få overblikket over lodtrækningen her.

17.39 - FODBOLD: AC Milan afviser Leicester-bud på M'Baye Niang
'Han er ikke til salg!'.

Så kontant har meldingen fra AC Milan tilsyneladende været over for Leicester, som ifølge britiske og normalt velunderrettede The Guardian har fået afvist et bud på 16 millioner euro på den 21-årige angriber M'Baye Niang.

Niang afviste i 2012 bud fra Arsenal og Tottenham, inden han rykkede til Italien i stedet.

Claudio Ranieri og Leicester er indstillede på at forstærke sig i offensiven mod slutningen af transfervinduet, så de kan fastholde placeringen i toppen af Premier League, men Kasper Schmeichels klub møder tilsyneladende udfordringer undervejs.

17.12 - HÅNDBOLD: Dansk profil sidder over mod Frankrig
Danmark må undvære Michael Damgaard i placeringskampen mod Frankrig, da han sidder over med en skade.

Bagspilleren har leveret flotte præstationer ved EM-slutrunden og har vist sig som en stærk skytte, men de evner får Gudmundur Gudmundsson og resten af landsholdet altså ikke glæde af.

Kampen begynder 18.30. Det gælder en kamp om 5. pladsen.

16.02 - GOLF: Thorbjørn Olesen nærmer sig golftriumf i Doha
Thorbjørn Olesen er på vej mod et stort resultat i Doha i European Tour-turneringen, der hedder Qatar Masters.

På tredje runde præsterede han fire birdies.

Før lørdagens sidste runde ligger Olesen på andenpladsen og er blot to slag efter den førende spiller, skotten Paul Lawrie. Hvis Thorbjørn Olesen vinder, så bliver det hans fjerde sejr på Europa Tour'en.

15.46 - TENNIS: Murray er klar til Australian Open-finalen
Andy Murray er klar til Australian Open-finalen efter en sejr over 13. seedede Milos Raonic med cifrene 4-6, 7-5, 6-7, (4-7), 6-4, 6-2.

Det er femte gang, at den stærke brite er finalen i den australske grand slam.

I finalen på søndag skal han op imod verdens bedste, Novak Djokovic.

14:45 - FODBOLD: Og så et par resultater...
En lille håndfuld af Superliga-holdene har fredag middag været i aktion ved træningskampe rundt omkring i landet. FCK vandt 2-0 over Lyngby i Parken i en kamp, der gav debut til blandt andre den nye målmand Robin Olsen. OB vandt 3-0 ude over HB Køge - nyindkøbte Izunna scorede kampens sidste mål. Randers smadrede AC Horsens med 5-0, mens Viborg slog Vejle med 3-0.

14:27 -  HÅNDBOLD: Team Danmark vil have gode forklaringer
De danske håndboldlandshold skal oppe sig, hvis ikke Team Danmark skal regulere i samarbejdet. OL-målsætningerne skal opfyldes, ellers kan det koste landsholdene. Læs mere her.

11.35 - FODBOLD: FCK klar til kamp!
Kl. 12.30 tager FCK imod Lyngby i Telia Parken, og der er altså tale om et direkte opgør mellem Superligaens nummer ét og 1. divisions nummer ét! FCK i et tweet, at man regner med at skifte mange spillere ud i pausen og undervejs i anden halvleg. FCKs holdopstilling er denne:

11.19 - TENNIS: Murray udligner!
Andy Murray vandt andet sæt mod Milos Raonic, så stillingen nu er 1-1 i de to herrers semifinale ved Australian Open.

10.59 - HÅNDBOLD: Mikkel Hansen håndboldens Zlatan!
Det norske medie VG sammenligner fredag den danske håndboldstjerne Mikkel Hansen med Sveriges fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic.

VG skriver, at Mikkel Hansen er den største stjerne i hans klub Paris St.-Germain, og så har han en fortid fra Barcelona. Og så er han fra Skandinavien og har langt hår. Men det er altså ikke Zlatan, avisen skriver om, men Mikkel Hansen der netop har været i en kæmpe skuffelse for Danmark ved EM i Polen.

Danmark slår i øvrigt Frankrig i aftenens kamp kl. 18.30, hvor der spilles om 5.-6.-pladserne ved EM. I hvert fald hvis man spørger VG. »Danmark afslutter med stil mod de meget lidt motiverede franskmænd,« lyder det.

10.46 - ISHOCKEY: NHL-spiller tackler linjedommer i isen!
Det så ret mystisk ud, da Dennis Wideman fra Calgary Flames i onsdagens kamp pludselig tacklede en linjedommer i isen med en såkaldt cross-checking. Og dét slipper han formentlig ikke helt ustraffet for.

Den 32-årige Wideman er blevet suspenderet på ubestemt tid, og ifølge faceoff-online.dk risikerer NHL-backen alt fra tre til 20 kampes karantæne for sin voldsomme og helt umødvendige handling.

Se videoen af den voldsomme tackling her:

10.24 -TENNIS: Andy Murray taber første sæt
Den engelske tennisspiller Andy Murray har tabt første sæt i semifinalen mod canadieren Milos Raonic ved Australian Open i Melbourne. Den 13. seedede Raonic vandt første sæt med cifrene 6-4.

10.21 - FODBOLD: Zohore har fået fri
OB-angriberen Kenneth Zohore har fået fri af klubben til at afsøge muligheder i udlandet. Han er således ikke med på den bus, der fredag tager til Sjælland for at møde HB Køge i en træningskamp.

Det har været forlydender om, at Kenneth Zohore er tæt på at skifte til engelske Cardiff City, men der er endnu intet officielt meldt ud endnu.

10.07 - FODBOLD: Leicester køber ung dansker!
Den 18-årige Esbjerg-målmand Daniel Iversen skifter til Premier Leagues tophold, Leicester City. Han har skrevet under på en kontrakt på tre og et halvt år frem til 30. juni 2019.

Læs mere på bt.dk om lidt.

09.09 - AMERIKANSK FODBOLD: Peyton Manning står fast!
Peyton Manning fra Denver Broncos står over for en Super Bowl om en god uges tid, men det er ikke det eneste, der fylder i hovedet på NFLs store quarterback-stjerne.

NFL vil undersøge dopinganklager mod Manning, men han slår igen fast, at han er fuldstændig uskyldig. Torsdag meldte NFL, at man har indledt en undersøgelse af dopinganklagerne, som kom frem på Al Jazeera America i december. Peyton Manning kan dog på det skarpeste afvise alle anklager.

»Det er nonsens fra den dag, det kom ud, og det er stadig nonsens i dag,« siger Manning ifølge AFP.

NFL-stjernen Peyton Manning afviser, at han skulle have benyttet sig af doping.
NFL-stjernen Peyton Manning afviser, at han skulle have benyttet sig af doping. Foto: Christian Petersen
Vis mere

08.59 - HÅNDBOLD: Nikolaj Jacobsen som landstræner?
«Det er stadig et stykke uden for min fatteevne, at vi i dag ved EM i herrehåndbold tager hul på finalekampene uden at have det danske hold med.«

Sådan indleder  BTs sportschef, Benjamin Munk Lund, fredag sin klumme efter den danske håndboldskuffelse ved EM i Polen. Og han spekulerer i, at Nikolaj Jacobsen potentielt vil være den oplagte nye danske landstræner efter islandske Gudmundur Gudmundsson. Læs hele klummen HER.

08.43 - FODBOLD: Guadiola upopulær i Bayern
Det tyske magasin Kicker skriver, at det er blevet kontaktet af en anonym spiller fra den tyske storklub Bayern München. Årsagen er, at der i spillertruppen angiveligt skulle være stor utilfredshed med den spanske træner Pep Guardiola.

Pep  Guardiola har angiveligt vist stor utilfredshed med flere af spillernes vægt, og at han derfor har beordret dem til at tabe sig. Herudover skulle han personligt have fortalt spillerne, at det er slut med spontane og ’meningsløse’ udlandsrejser imellem kampene.

Den anonyme spiller, der har konktaktet Kicker, har angiveligt også fortalt, at stemningen i truppen ’ikke er særligt god’.