Mesterskabet har fundet sin ejermand. Selv med fodfejl som den mod FC Nordsjælland for tre uger siden og senest den tamme deler mod Randers, er FC København ganske suveræne. Et syv-point-forspring smider de ikke.

De har overskud til at komme tilbage, selv når de ikke spiller godt. Det så vi søndag, og det kendetegner en topklub. Det stensikre mesterskab kommer dog ikke kun i hus, fordi FC København i alle kampe har haft et vildt højt niveau. Det kommer også, fordi selv det næstbedste har været godt nok.

Subtoppens ustabilitet i denne sæson er ekstraordinær, og det har københavnerne profitteret af.....

Opret abonnement på BT PLUS og læs BT's fodboldekspert Peter Sørensen analyse af Superligaens 24. spillerunde, hvor det igen var tydeligt, hvorfor det bliver FC København, som løber med mesterskabet. Konkurrenterne i tabellen har simpelthen været for dårlige, bl.a. eksemplificeret med Midtjylland, der igen smed unødvendige point - du får samtidigt adgang til tusindvis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet


Mesterskabet har fundet sin ejermand. Selv med fodfejl som den mod FC Nordsjælland for tre uger siden og senest den tamme deler mod Randers, er FC København ganske suveræne. Et syv-point-forspring smider de ikke.

De har overskud til at komme tilbage, selv når de ikke spiller godt. Det så vi søndag, og det kendetegner en topklub. Det stensikre mesterskab kommer dog ikke kun i hus, fordi FC København i alle kampe har haft et vildt højt niveau. Det kommer også, fordi selv det næstbedste har været godt nok.

Subtoppens ustabilitet i denne sæson er ekstraordinær, og det har københavnerne profitteret af.

Tag de formodede førsteudfordrere fra FC Midtjylland. De spiller det ene øjeblik forrygende og saver Brøndby fuldstændig over. Det næste skal de reddes af deres sidste skanse i overtiden for at sikre sig bare et enkelt point mod oprykkerne fra Viborg. Og alt det kommer oven på en stime, hvor de ikke havde vundet en superligakamp siden september.

Tag ærkerivalerne fra Brøndby, der oven på nedsablingen i Herning først er millimeter fra at vinde over FC København i Parken og siden hiver en fin sejr over OB hjemme.

Tag AaB, der først efter seks forårskampe har fået lagt an til en stime, der bare minder om den, de ramte i efteråret. Tag OB, tag Randers, tag Esbjerg...

De svingende præstationer har mange forskellige forklaringer alt efter øjnene, der ser, men i min optik bør særligt FC Midtjylland og Brøndby lede ekstra grundigt efter sine.

For FC Midtjylland er der ingen undskyldninger. Det er selvfølgelig ikke uset, at et hold, der er internationalt uerfarent, bøder for at skulle præstere i flere turneringer på en gang. Men vi så allerede i efteråret, at de havde svært ved at vinde. De sluttede af med at være begejstrede i Herning efter triumfen mod Club Brugge, og det tilbagholdt kritikken, men det holder bare ikke, hvad de har leveret.

De er forsvarende mestre og har både en økonomi, en trup og en ungdomsafdeling, der fordrer, at man kæmper med om mesterskabet. I stedet må man nøjes med at slås om sekundære placeringer, og i virkeligheden er det utroligt, at de stadig er med der.

Paradoksalt nok bliver de måske netop reddet af ligaens ustabilitet.

For Brøndby er det den samme historie. Der har været for mange dårlige præstationer. De har en trup, der er så dyr, at forventningerne er højere.

AaB har ikke haft det bedste forår og slet ikke ramt det besnærende niveau, som de tidligere i sæsonen særligt havde på hjemmebane. Men jeg synes alligevel ikke, der er meget at kritisere dem for. De har en ung, uerfaren trup, og uanset om de får en placering som nummer to eller nummer fire, er det en succes.

Det samme kan i endnu højere grad siges om Sønderjyske. De har også vist ustabilitet, ja, men det er kun fordi de ikke kan overpræsterere i hver eneste kamp. Der er alt mulig grund til at anerkende det, de har leveret indtil nu.

Skal man se positivt på de svingende præstationer, vi især ser i subtoppen, så betyder det, at der i det mindste er stor spænding om, hvem der skal have sølv- og bronzemedaljer, og det er jo det, der gør, at der fortsat er rig grund til at følge med i Superligaen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, er det så åbent, at jeg dårligt tør komme med et bud. Med kniven for struben vil jeg trods alt pege på FC Midtjylland som 2’er og Brøndby som 3’er.

Forklaringerne strider måske lidt imod, hvad vi har set hidtil, men jeg mener, at der bør være så meget kvalitet i særligt midtjydernes trup, at de hiver sølvet hjem. Hos Brøndby synes jeg, at man kan se, at de har fået et lille løft under Auri. De fik et godt resultat i Parken, og med sejren søndag kan de godt få gang i noget.

De fire i subtoppen bliver ikke truet nedefra. Det sørgede Brøndby for med sejren over OB, og dermed er den øvrige Superliga efterladt til en kamp om mere eller mindre ligegyldige placeringer.

Nedrykningen har Hobro taget sig af, og det skal et hold som AGF eksempelvis være glade for. Ligesom hos netop Hobro må man her konstatere, at en trænerfyring ikke har haft en synderligt positiv effekt. Seks superligakampe og ingen sejre var formentlig noget mindre, end de havde sat næsen op efter.

Jeg synes godt, man kan godt se, hvad det er, Riddersholm gerne vil, og det bliver givetvis endnu tydeligere om en halvt år. Men lige nu er det for enstrenget og forudsigeligt det, de laver. Spillefilosofien har endnu ikke sat sig, men det er også et hold af spillere, der er castet til noget andet, end det de skal levere.