Islandsk stregspiller kom ud af et dagligt behov på to liter hård spiritus.
MALMÖ: To liter hård spiritus og 40 cigaretter. Det var dagsrationen for den 27-årige islandske håndboldspiller Sigfus Sigurdsson for godt tre år siden.I dag hører han til blandt verdens bedste stregspillere, og spiritustågerne er afløst af møder i foreningen Anonyme Alkoholikere.
11. januar 1999 var vendepunktet i stregspillerens omtumlede liv. Han var netop blevet fyret i sin spanske klub Santander - sendt hjem på grund af sit evige drikkeri. Hjemme i Reykjavik kendte de udmærket Sigurdssons tilstand, selv om han forsøgte at bilde familie, venner og tidligere medspillere ind, at det gik fortrinligt i den spanske by.
Ingen troede ham imidlertid. Fra hans tid i Valur Reykjavik kendte alle en tilværelse, der bestod af masser af spiritus og efterfølgende slagsmål rundt på barerne.
»Hvad sagde jeg,« lød det fra alle, da han blev smidt på porten i den spanske klub og igen dukkede op i den islandske hovedstad.
Intet havde imidlertid forandret sig, nærmere tværtimod. Vodkaen og rommen blev skyllet ned i endnu større mængder, og døgnets lyse timer blev tilbragt i sengen med masser af både moralske og fysiske tømmermænd.
Det var umuligt for Sigfus Sigurdssons forældre at hjælpe deres søn, der enten befandt sig i en slags koma eller også var stinkende fuld. Foruden sprutten var hans eneste næring fast-food, og nålen på vægten var efterhånden steget fra kampvægten på de 114 kilo op i nærheden af 160 kilo.
Forældrene var naturligvis helt slået ud over deres søns skæbne, og som en sidste hjælp arrangerede moderen et møde, hvor forældrene havde selskab af den daværende islandske landstræner Thorbjörn Jensen og en psykolog.
Sigfus selv måtte have hjælp for i det hele taget at blive stablet på benene og transporteret til mødet.
Da alle havde sat sig, rejste moderen sig og sagde:
»Du har nu tre muligheder. For det første kan du fortsætte dit liv som nu, og ingen i dette rum vil røre en finger for at hjælpe dig. For det andet kan du lade dig indlægge på en alkohol-klinik og gennemgå en kur, så du aldrig mere rører spiritus. Den tredje mulighed er, at du går direkte ud i skoven og skyder dig,« lød det fra den ulykkelige mor.
Sigurdsson mente i første omgang, at den tredje mulighed måske var den bedste. Simpelthen at sige farvel til det hele.
»Men så kiggede jeg mig omkring og mærkede, at det ikke ville gå. De fire var samlet her, fordi de elskede mig - fordi de gerne ville gøre noget godt for mig,« siger Sigfus Sigurdsson til det tyske Handball-Magazin.
Han bad landstræneren om at indskrive ham på et alkohol-klinik, og det gjorde Thorbjörn Jensen samme dag.
Siden dette møde har den kæmpestore islandske stregspiller ikke rørt en dråbe spiritus.
To uger var Sigurdsson på klinikken, hvorefter han flyttede ud i et beskyttet bolig-miljø. Han blev samtidig medlem af Anonyme Alkoholikere og gik til møde i foreningen fire gange om ugen. Samtidig forsøgte han at bygge bro på alle de konflikter, han havde haft med familie og venner. Eksempelvis gav han sin onkel de penge tilbage, han i 1992 havde fået på forskud for noget havearbejde, som aldrig blev gjort.
»Den gang var jeg indfanget i et net af bedrag og løgne,« indrømmer Sigfus Sigurdsson overfor det tyske håndboldblad.
»Jeg kunne all*erede den gang ikke holde mig selv ud. Men i stedet for at sige undskyld fandt jeg trøst i drikkeriet,« fortsætter stregspilleren.
Det tog næsten to år for Sigurdsson at blive helt færdig med sit omtumlede liv. I oktober 2000 stillede den 27-årige islænding for første gang til træning i sin tidligere klub Valur Reykjavik. Han var stadig overvægtig og slæbte sig igennem træningen. Den gang var der ingen, der kunne tro, at han godt et år efter ville stå med tilbud fra så at sige alle europæiske topklubber.
Sigfus Sigurdsson fik mere og mere spilletræning og i oktober sidste år udtog den nye islandske landstræner Gudmundur Gudmundsson den næsten to meter høje stregspiller til landsholdet.
»Mange tog sig til hovedet og spurgte sig selv, hvad sådan en slap sæk havde at gøre på landsholdet,« fortæller Sigurdsson.
Landstræneren blev kritiseret, men kritikken hørte hurtigt op, da Sigfus Sigurdsson i sine to EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland i alt scorede 16 gange. Udlandet vågnede op, og det blev Magdeburgs islandske træner Alfred Gislason, der sikrede sig sin landsmand som erstatning for franskmanden Gueric Kervadec.
»Sigfus er allerede nu i verdensklasse, men hvis han fortsætter sit hårde arbejde, ender han sikkert som den allerbedste på stregspillerposten,« siger Magdeburg-træneren til det tyske måneds-magasin.
Sprutten er erstattet med kaffe og colaer og gerne også noget slik, og Sigfus Sigurdsson har fuldstændig befriet sig for alkoholens omklamrende hænder.
I disse dage spiller Sigfus Sigurdsson med på det islandske landshold, der er til World Cup i Sverige.
