Velkommen til BT Sportens liveblog denne første dag i februar, som samtidig er sidste åbningsdag for det store transfervindue. Vi har derfor omdøbt dagens liveblog til 'Transfer lige nu', og vi følger naturligvis al aktivitet til dørs. Danny Longhi Andreasen har været din vært den første del af dagen og nu fører jeg, Johan Lyngholm, deadline day til dørs. God fornøjelse!

00.00 - FODBOLD: Så er det slut!
Så blev det midnat og dermed er vinterens transfervindue lukket i. I hvert fald i de fleste europæiske ligaer inklusiv den danske Superliga. Her har der været heftig aktivitet, hvilket du kan studere i denne artikel: Få det store overblik: Superligaen går transferamok
Flere steder i Europa fortsætter vinduet med at være åbent lidt endnu. I Sverige og Norge lukkes der først med udgangen af marts.

23.55 - FODBOLD: Lejesvend drager videre
Uret tikker, men der tikker stadig nogle handler ind. PSV Eindhoven har offentliggjort, at man har lejet Marco van Ginkel i Chelsea. Van Ginkel har senest været lejesvend i Stoke og før det lejesoldat i AC Milan.

23.40 - FODBOLD: Stoke smider formue for franskmand
Så fik vi aftenens største handel. Med STOKE! som afsender. Premier League-klubben, der har den tidligere Manchester United-bomber Mark Hughes som manager, har med mindre end en halv time til vinduets lukning offentliggjort købet af franske Giannelli Imbula. Pris: 18,3 millioner Pund svarende til cirka 180 millioner kroner. Dermed overgår klubben sin hidtidige transferrekord. Og hvem er Gianelli Imbula så?, tænker du måske. En 23-årig defensiv midtbanespiller, som kommer fra et skuffende ophold til FC Porto.



23.20 - FODBOLD: Mestrene fortsætter transferoffensiv
FC Midtjylland har virkelig haft en travl deadline day. Her sidst på aftenen har de danske mestre lejet den bulgarske centerforsvarer Nikolay Bodurov i engelske Fulham frem til sommer. Derudover har FCM lejet den islandske U21-landsholdsspiller Bödvar Bödvarsson hos det islandske mesterhold, FH Hafnarfjördur. Bödvar Bödvarsson er venstre back og er udset som gardering for Filip Novak. FCMs direktør Claus Steinlein har bekræftet begge aftaler over for DR.
Tidligere på dagen hentede FCM også norske Harmeet Singh og finske Kaan Kairinen. LÆS MERE HER.

23.06 - FODBOLD: 'Jammerlig' nordjysk handel
Så er der sent nyt fra Aalborg. AaB har netop udlejet den 21-angriber Viktor Ahlmann, som i foråret var udlejet til Vendsyssel FF. Viktor Ahlmann skifter til...Jammerbugt FC.

22-55 - FODBOLD: ...og så blev den officiel.

Jesper Lauridsen fra FCM til Esbjerg.

22.52 - FODBOLD: Esbjerg henter back i FC Midtjylland
Vi teasede for historien for nogle minutter siden. Nu kan du læse hele artiklen om Jesper Lauridsens skifte her.

22.45 - FODBOLD: Intern handel på plads i Superligaen
BT kan nu afsløre, at der med lidt over en time til vinduet lukker, er faldet en spændende handel på plads mellem to klubber i Superligaen. Læs mere lige her om få minutter.

22.15 - FODBOLD: Januars mærkeligste handel?
Så er en af vinduets mærkeligste handler en realitet. Sådan lyder retorikken i hvert fald på Twitter. Den 28-årige Sunderland-angriber er udlejet til den franske storklub Olympique Marseille for resten af sæsonen. Steven Fletcher er en typisk britisk angriber, der aldrig har været på kontrakt uden for de britiske øer. Nu venter fodbold på den franske riviera. Den havde de færreste set komme. Hvis nogen overhovedet.

22.06 - FODBOLD: Jeppe Illum vender hjem til Næstved
Og så lige en transfer fra den næstbedste danske række. Den tidligere U21-landsholdsspiller Jeppe Illum vender hjem til Næstved efter 107 kampe i Silkeborg. Jeppe Illum fik sin fodboldopdragelse i Næstved.

21.55 - FODBOLD: Everton henter angriber i Rusland
Premier League-klubberne er for alvor ved at vågne efter en ellers stille engelsk transferaften. Everton er placeret på en skuffende 12. plads i Premier League, men nu kan der være flere mål i vente. I hvert fald har Liverpool-klubben netop annonceret, at man har hentet senegalesiske Oumar Niasse i Lokomotiv Moskva for 13,5 millioner Pund svarende til cirka 133 millioner kroner. Dermed er det et af transfervinduets store handler.

21.47 - FODBOLD: Arsenal udlejer back
Lad os bare være ærlige. Der har været småt med aktivitet fra de store klubber, men nu er der nyt fra Arsenal. London-klubben har netop indgået en aftale med franske Bordeaux, som lejer Mathieu Debuchy for resten af sæsonen. Mathieu Debuchy er blevet overhalet af lynet Héctor Bellerín i kampen om positionen på højre back.

21.40 - FODBOLD: Manchester United jagter nordmand
Så er der endelig en smule nyt om Manchester United. Men nok ikke fra den hylde de fleste United-fans havde håbet på. Den engelske storklub meldes således ude efter Olympiakos' højre back Omar Elabdellaoui, der er udset til at udfylde hullet efter skadede Phil Jones, Antonio Valencia, Matteo Darmian, Luke Shaw og Marcos Rojo. Den norske backs mellemmand Jim Solbakken har bekræftet interessen over for græske medier.

21.20 - FODBOLD: Sig hej til Erik
Erik Sviatchenko har fået sig en ny holdkammerat. Mandag aften meddeler Celtic, at ham har hentet tyrkiske Colin Kazim-Richards i hollandske Feyenoord. Colin Kazim-Richards, som er født og opvokset i England, har en fortid i storklubber som Fenerbahce og Galatasaray og en række britiske klubber. Han har fået en kontrakt i Celtic frem til sommeren 2018.

21.10 - FODBOLD: Esbjerg tæt på FCM-back
Esbjerg-træner Jonas Dal har set sig lun på FC Midtjyllands venstreback Jesper Lauridsen. Det erkendte han selv for kort tid siden, da han var direkte igennem på TV3 Sport 1. Det ventes, at Jesper Lauridsen bliver præsenteret inden længe.

20.45 - FODBOLD: Tre dage - og så var det slut.
Så fik vi også den vel nok mærkeligste transferhistorie på den danske deadline day. Fredag skrev 25-årige Sandro Spasojevic under på en toårig aftale med HB Køge, men af personlige årsager har angriberen allerede nu ønsket at komme ud af sin kontrakt.

»Vi ønsker ikke at holde Sandro i klubben med de udfordringer som Sandro har givet udtryk for, at han bøvler med. Sandros personlige årsager har gjort, at han har fortrudt sit skifte, og vi har accepteret at rive kontrakten i stykker igen. Det er en mærkelig situation, men må videre,« udtaler HB Køges bestyrelsesformand Kenneth Christiansen til HB Køges hjemmeside.

HB Køge jagter nu en erstatning på Sandro Spasojevic.

20.20 - FODBOLD: Boilesen bliver på pinebænken
Den danske Ajax-spiller Nicolai Boilesen har været frosset ude i Ajax siden sommer, da han valgte ikke at forlænge med den hollandske storklub. Derfor pegede alt mod et vinterskifte, men det kommer ikke til at ske. Det siger den tidligere landsholdsback via sin medierådgiver til TV2 Sport.

»Selvfølgelig ville jeg gerne have fundet den helt rigtige klub allerede nu, men det handler om min karriere og ikke kun en hurtig løsning for de næste par måneder. Turneringen i Holland slutter i starten af maj, så det er kun tre måneder mere fra nu af. Jeg er altså trods alt kun 23 år og nødt til at tænke langsigtet og ikke bare gå i panik og måske træffe det forkerte valg rent fodboldmæssigt,« siger Nicolai Boilesen. LÆS MERE HER.

20.10 - FODBOLD: Falcao spottet i Madrid - jagter overraskende handel
Engelske The Telegraph skriver her til aften, at Chelsea-floppet (og United-floppet for den sags skyld), Radamal Falcao har tilbragt Deadline Day i den spanske hovedstad. Og nej, det handler ikke om en pludselig trang til tapas og vino tinto, men ifølge The Telegraph om at lande en aftale med Atletico Madrid. Skiftet, der vil være højst overraskende, kompliceres dog af, at Falcao er ejet af Monaco, men udlejet til Chelsea. Dermed skal flere parter finde hinanden, inden vinduet smækker i.

19.47 - FODBOLD: Nicklas Pedersen skifter klub i Belgien
Den tidligere landsholdsangriber Nicklas Pedersen har fået ny arbejdsgiver. Den 28-årige angriber skifter AA Gent ud med KV Oostende. I den forbindelse skal du gøre dig den tjeneste at klikke på nedenstående link og nyde årets mål i belgisk fodbold anno 2015. Scoret af Nicklas Pedersen. Sublimt!!
https://www.youtube.com/watch?v=QLC3A7iBHEk

19.25 - FODBOLD: Svensker skifter til Hamburg
Den svenske landsholdsspiller Nabil Bahoui skifter varmen i Saudi Arabien ud med kulden i Nordtyskland. Kantspilleren er hentet til Bundesliga-klubben Hamburger SV, som har givet Nabil Bahoui en kontrakt frem til sommeren 2019. Nabil Bahoui forlader Al Ahli.

18.46 - FODBOLD: Bliv opdateret på de danske handler
Hvis du ikke allerede har tjekket den ud, så klik ind på vores artikel, der giver dig overblikket over Superliga-klubbernes foreløbige vinterhandler. Det kan du gøre ved at klikker lige HER.

18.16 - FODBOLD: 'Norsk Iniesta' på Heden
Der sker ting og sager i det midtjyske. Bare et par timer efter infkøbet af det finske stortalent Kaan Kairinen er der mere ungt blod på Heden. Denne gang er det Harmeet Singh med det herlige kælenavn 'den norske Iniesta'. Nordmanden, (ja, det klinger ikke så norsk, men forældrene er fra Indien, er hentet på en fri transfer og har fået en treårig kontrakt. Senest har Harmeet Singh spillet med stor succes i Molde, ligesom han er på det norske landshold. Harmeet Singh er 25 år.

18.05 - FODBOLD: Tysk vindue smækker i med Bayern-indkøb
Bum! Klokken 18.00 smækkede det tyske vintertransfervindue i. Kort forinden nåede de suveræne mestre Bayern München dog lige at præsentere et nyt ansigt. 28-årige Serdar Tasci har således sat sin underskrift på en lejeaftale, der sender ham fra Spartak Moskva til Bayern sæsonen ud. Serdar Tasci, som i mange år var en profil i Stuttgart, skal lukke huldet i Bayern Münchens centrale forsvar. Her er Jérôme Boateng, Javi Martínez og Medhi Benatia lige nu ude med skader.

17.52 - FODBOLD: Zimling går et skridt ned
Så lykkedes det. Niki Zimling har fundet sig en ny klub for de kommende seks måneder. Den tidligere danske landsholdsspiller var røget ud i kulden i Bundesliga-klubben Mainz, men er nu røget ind i varmen hos 2. Bundesliga-klubben FSV Frankfurt. Handlen gik igennem bare omkring 10 minutter før, det tyske transfervindue lukker i. Ikke så mærkeligt, at Niki Zimling smiler. Tillykke med skiftet.

17.40 - FODBOLD: Klopp: I kan stoppe med at arbejde for i dag
Liverpool-manager Jürgen Klopp er færdig med vintershoppingen. Den brasilianske angriber Alex Teixeira har været meldt på Liverpools radar, men skal man tro Klopp må han blive i sin ukrainske klub Shakhtar Donetsk.

»Jeg kunne sige, at der måske kommer til at ske noget, eller jeg kunne sige sandheden, som er, at der ikke bliver hentet flere. I (journalister.red.) kan afslutte dagens arbejde,« siger Jürgen Klopp ifølge goal.com.

Han afviser dog ikke, at der kan ske noget den anden vej.

17.25 - FODBOLD: Zimling tæt på skifte
Allerede klokken 18 smækker det tyske transfervindue i. Og det dufter kraftigt af et skifte for Mainz-danskeren Niki Zimling. Bild melder her til eftermiddag, at den tidligere danske landsholdsspiller ikke var med i dagens træning og anslår sandsynligheden for et skifte til at være 99 procent sikkert.

Til tipsbladet.dk siger Mainz' sportsdirektør, Christian Heidel, at der er tale om en tysk 2. Bundesligaklub.

16.55 - FODBOLD: AGF-boss smækker vinduet i - næsten
AGF har været ganske flittige i vinterens transfervindue. Nicklas Backman, Jens Stage og Morten Duncan Rasmussen er hentet ind, mens Morten Nordstrand, Ahmed Yasin og Davit Skhirtladze er sendt videre. Mere kommer der næppe til at ske, siger AGFs sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.

»Nej, jeg tror ikke, at der kommer til at ske mere. Man kan selvfølgelig stadigvæk få telefonopkald, der fører til noget, men hvis jeg skal gætte, så er vores transfervindue nu lukket i.«

15.29 - FODBOLD: FC Midtjylland henter ungt stortalent
FC Midtjylland har hentet det 17-årige finske stortalent Kaan Kairinen, som - ifølge FC Midtjylland selv - er 'et af de mest ombejlede talenter i europæisk fodbold'. Kairinen er midtbanespiller og kommer fra den finske klub FC Inter Turku Oy.

»Det føles fantastisk. Det er det første store skridt i min karriere, og jeg ser virkelig frem til. Jeg føler, at tidspunktet er det rigtige for mig. Samtidig vil jeg også gerne takke Inter Turku for en god tid i klubben,« siger Kaan Kairinen til fcm.dk.

15.14 - FODBOLD: FC Barcelona lejer Montoya ud
Martín Montoya skifter til Real Betis på en lejeaftale resten af sæsonen, og han kommer faktisk direkte fra en anden lejeaftale med italienske Inter. Det skriver FC Barcelona på deres hjemmeside.

Den 25-årige højreback fik ikke den ønskede succes i Inter, og inden skiftet til italiensk fodbold spillede han 66 kampe og scorede to mål for FC Barcelona.

15.06 - FODBOLD: Er dette Stokes nye transfer-rekord?
Ifølge The Guardian er Premier League-klubben Stoke City klar til at hente 23-årige Giannelli Imbula fra Porto. Og det skal angiveligt være til den nette transfersum af knap 176 millioner kroner, som vil gå hen og blive ny rekord for Stoke.

Imbula er en fransk-belgisk midtbanespiller, som kom til Porto fra Marseille i 2015, og han har spillet syv kampe for det franske U21-hold. Han har stadig din debut til gode på det franske landshold, og han har senest ytret et ønske om at spille for Belgien.

Giannelli Imbula skifter fra Porto til Premier League-klubben Stoke City.
Giannelli Imbula skifter fra Porto til Premier League-klubben Stoke City. Foto: John Sibley
Vis mere

14.51 - FODBOLD: Pellegrini: 'Jeg gider ikke spekulation'
Manuel Pellegrini stopper som manager for Manchester City til sommer. Han siger blandt andet følgende til BBC:

»Jeg stopper den 30. juni. Der har været en masse spekulation, men der er ikke blevet gjort noget bag min ryg. Da jeg ikke synes, det er godt med spekulation, så har jeg nu besluttet at fortælle det til pressen og spillerne,« siger han. Læs mere om historien HER.

14.48 - FODBOLD: Pritchard officiel West Bromwich-spiller
Så blev det officielt, at Tottenhams midtbanespiller Alex Pritchard skifter til Premier League-konkurrenten fra West Bromwich Albions på en lejeaftale. Det skriver BBC.

14.14 - FODBOLD: Pellegrini stopper i Manchester City
Manuel Pellegrini har netop offentliggjort, at han stopper som manager for Manchester City til sommer. Og afløseren bliver Pep Guardiola, som har skrevet under på en treårig aftale med den engelske klub. Det skriver BBC. Læs mere på bt.dk om lidt!

14.09 - FODBOLD: Celtic henter spiller i Manchester City
Den skotske storklub Celtic har lavet en 18 måneders lejeatale med Patrick Roberts, som således skifter fra Manchester City.

Den 18-årige wing skiftede fra Fulham til Manchester City i juli 2015, og det var til en sum af 117 millioner kroner. Det skriver BBC.

14.03 - FODBOLD: Spalvis bliver hos AaB!
AaB-angriberen Lukas Spalvis har været rygtet væk fra den nordjyske klub, men nu slår direktør Allan Gaarde fast, at Superliga-topscoreren bliver i Aalborg.

Den litauiske angriber har blandt andet været rygtet til Sporting Lissabon i Portugal, men efter Nicklas Helenius' skifte til Paderborn 07 står det klart, at 21-årige Spalvis bliver i AaB.

»Spalvis har været afgørende i dette game. Vi har vidst, at Helenius ikke skulle nogen steder hen, hvis Spalvis blev solgt. Derfor har vi været nødt til at vente til de sidste transferdage for at få Helenius’ lejeaftale i stand. Det betyder også, at Spalvis bliver hos AaB minimum indtil sommer,« siger AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, til DR.

13.57 - FODBOLD: Usædvanligt stille?
Vi har fortsat ikke fået den helt store, internationale transfernyhed på denne sidste åbningsdag, hvor vinduet er åbent. Hos fodboldklubben Accrington Stanley FC fra en lavere engelsk række, er man heller ikke sene til at udnytte situationen og lave lidt sjov med transfer-ståhejet.

Klubben har derfor lagt et billede op på Twitter, hvor man ser den ikke-eksisterende aktivitet hos klubben. Teksten lyder: »Set hvor travlt der er på #DeadlineDay? Mulige aftaler, agenter & medier, alle sammen er væk«

13.44 - FODBOLD: Endnu en spiller flyver fra White Hart Lane
Tottanham vinker også farvel til forsvarsspilleren Federico Fazio, som tager til Sevilla på en lejeaftale resten af sæsonen. Det skriver Sky Sports. Den 28-årige argentiner skifter dermed fra Premier League til den spanske La Liga.

13.38 - FODBOLD: Tottenham mister ungt talent
Det 20-årige serbiske talent Milos Vejlkovic skifter fra Tottenham til Bundesligaklubben Werder Bremen, hvor han skal være indtil 2019.

Vejlkovic var med til at hjælpe sit land til sejr ved sommerens U20-VM, og han har tidligere været udlånt til Middlesbrough og Charlton Athletic.

13.26 - FODBOLD: FC Nordsjælland udlejer kantspiller
Vejle Boldklub har lejet den 23-årige kantspiller Oliver Thychosen i FC Nordsjælland for resten af sæsonen. Thychosen stammer fra Vejle, hvorfra FCN lejede ham i sommeren 2013.

I 41 kampe er det blevet til fire mål, og Oliver Thychosen har deltaget i 14 af efterårssæsonens 18 Superliga-kampe for FCN. Der er halvandet år tilbage af Thychosens kontrakt med det nordsjællandske mandskab.

»Jeg har det fantastisk her i FCN, men det er på tide, at jeg får noget mere spilletid. Den kan jeg forhåbentlig få i Vejle i foråret. Jeg jagter at få kampe i benene på højt plan, så jeg kan videreudvikle mit spil,« siger Oliver Thychosen til fcn.dk.

13.12 - FODBOLD: Debuchy på vej til Manchester United?
Noget tyder på, at den franske forsvarsspiller Mathieu Debuchy kan være på vej til et skifte fra Arsenal til Manchester United i Premier League. Det skriver BBC.

Manchester United er pt. uden Luke Shaw, Antonio Valencia, Ashley Young, Matteo Darmian samt Marcos Rojo, og det kan derfor være et godt incitament for Manchester United til at handle her i 11. time.

Sunderland og Aston Villa skal angiveligt også være interesserede i den 30-årige franske back.

Arsenals franske back Mathieu Debuchy kan være på vej til Manchester United.
Arsenals franske back Mathieu Debuchy kan være på vej til Manchester United. Foto: Eddie Keogh
Vis mere

13.02 - FODBOLD: Aston Villa-forsvarere rygtes væk
Micah Richards er blevet rygtet til Sunderland, mens Joelon Lescott er rapporteret til Los Angeles Galaxy. Begge er forsvarsspillere for bundproppen i Premier League, Aston Villa.

Villa-boos Remi garde har dog afkræftet, at der skulle være handler på vej, inden transfervinduet lukker ved midnat.

»Det sker ikke. Richards skal ingen steder - han skal spille mange kampe for Aston Villa. Joleon skal heller ingen steder. Folk har ønsker, men de ved begge to, at skal blive her,« siger han ifølge BBC.

12.55 - FODBOLD: Newcastle køber angriber fra Elbenskysten
28-årige Seydou Doumbia skifter fra Roma til engelske Newcastle på en lejeaftale. Det skriver BBC. Doumbia er en kraftfuld angriber og har tidligere præsteret godt for russiske CSKA Moskva og BSV Young Boys fra Schweiz.

12.00 - FODBOLD: Helenius til 2. Bundesligaklub
Så er det officielt. AaB-spilleren Nicklas Helenius skifter til den tyske 2. Bundesligaklub SC Paderborn 07. Den 24-årige dansker udlejes for resten af sæsonen, og han får den tidligere tyske landsholdsspiller Stefan Effenberg som træner.

»Jeg ser det som en stor mulighed at spille i Tyskland, og både AaB og jeg har prioriteret, at jeg skal have noget spilletid,« siger Nicklas Helenius til AaB's hjemmeside.

Nicklas Helenius skifter fra AaB til 2. Bundesligaklubben SC Paderborn på en lejeaftale.
Nicklas Helenius skifter fra AaB til 2. Bundesligaklubben SC Paderborn på en lejeaftale. Foto: Henning Bagger
Vis mere

11.55 - FODBOLD: Seneste om Dennis Cheryshev
Sky Sports-journalisten Guillem Balague skriver kort før middag, at Cheryshev ikke er ønsket i Liverpool, men af Watford. Sevilla har accepteret en lejeaftale, men de skal først skille sig af med Kakuta.

11.47 - FODBOLD: Premier League-klubber går transfaramok!
Ifølge BBC bruger Premier League-klubberne penge som aldrig før. Klubberne har angiveligt snart brugt over en millard pund i denne sæson, og det er aldrig sket før.

I den foregående sæson satte Premier League-klubberne også rekord, da der blev handlet for i alt 965 millioner pund, men dén rekord er allerede blevet slået. Ifølge BBC er det nuværende beløb lige i underkanten af en milliard pund. Når transfervinduet smækker i senere i dag, vil klubberne have handlet for et beløb, der svarer til lidt over 9,8 milliarder kroner.

11.42 - FODBOLD: Watford køber midtbanespiller
Premier League-klubben Watford har accepteret en transfersum på 78 millioner for midtbanespilleren Abdoulaye Doucoure. Det skriver Sky Sports. Ifølge det engelske medie er spilleren på vej til England netop nu for at bestå det obligatoriske lægetjek i klubben.

11.30 - FODBOLD: Skal Bayern hente erstatning for denne spiller?
Bayern München-spilleren Javi Martínez er ude i op til tre måneder med en skade, og det har fået den tyske storklub til at spekulere kraftigt i at hente en erstatning for den 27-årige spanier. Bayern München overvejer at hente en spiller ind på en længerevarende kontrakt, skriver det tyske medie Bild. Javi Martínez har været i klubben siden 2012, men hans fremtid i klubben er altså lige nu usikker.

Bayern Münchens Javi Martinez er ude med en skade, så Bayern München overvejer at hente en erstatning.
Bayern Münchens Javi Martinez er ude med en skade, så Bayern München overvejer at hente en erstatning. Foto: John Sibley
Vis mere

11.24 - FODBOLD: Få overblikket over Superligaens transfers
Er du i tvivl om, hvilke spillere der er røget ind og ud af de 12 Superliga-klubber i dette transfervindue? Så skal du ej fortvivle, for du kan få det helt store overblik i denne artikel.

11.14 - FODBOLD: OB sælger Zohore
Så er det officielt! OB har solgt angriberen til den belgiske klub KV Kortrijk, og salget af den 21-årige spiller sker med øjeblikkelig virkning. Men den belgiske klub har med det samme udlejet Zohore til Cardiff City, hvor han således skal spille i foråret. Det skriver Sky Sports.

»Jeg har haft det rigtig godt i OB, og jeg har udviklet mig helt vildt i det seneste år. Det betyder, at jeg føler mig klar til at tage et nyt step i min karriere. Både fysisk og mentalt er jeg blevet langt stærkere i min tid i OB, hvor alle har budt mig velkommen og hele tiden været der for mig,« siger Kenneth Zohore til ob.dk.

KV Kortrijk og Cardiff har samme ejer, Vincent Tan, så det er uomtvisteligt derfor, at der er fundet en løsning.

10.55 - FODBOLD: Handler Arsenal på sidstedagen?
Til spørgsmålet om, at Arsenal ikke vil hente nye spillere til klubben på sidstedagen af transfervinduet, svarer manager Arsene Wenger:

»Tjah, det er svært at sige 100 procent sikkert. Men 99 procent, ja. Men du ved, at der altid kan ske noget. Der kan pludselig være nogen, der banker på døren. Hvis Lionel Messi banker på døren 10 minutter i seks i aften, så vil jeg ikke sige 'tag tilbage til Barcelona',« siger han til BBC.

10.31 - FODBOLD: Superligaklub scorer kassen på transfer
Hobro scorer et meget pænt pengebeløb på Emil Berggreens skifte fra Braunschweig til Mainz. Dengang Berggreen skifede fra Hobro til Braunschweig tjente den jyske klub en million kroner på salget, og nu får klubben så to millioner kroner.

Ifølge Kicker betalte Mainz 19 millioner kroner for købet af Emil Berggreen, og da Hobro har en videresalgsklausul på 10 procent, skal den danske klub således have del i transfersummen.

»Dem kan vi da godt bruge, men først og fremmest glæder jeg på Emils vegne. Han er bare en god dreng, som konstant har flyttet sit niveau,« siger Hobro-sportschef Jens Hammer til Nordjyske.

10.18 - FODBOLD: West Bromwich skriver med Alex Pritchard
Alex Pritchard skifter fra Tottenham til West Bromwich, hvor han er på leje resten af sæsonen. Pritchard er midtbanespiller, og det forventes, at han går direkte ind på holdet til tirsdagens hjemmekamp mod Swansea. Det skriver BBC i deres liveupdate fra transfermarkedet.

22-årige Alex Pritchard havde en succesfuld tid sidste sæson i Brentford i Championship, hvor han blev udtaget til årets hold i Englands næstbedste række.

10.10 - FODBOLD: Russer på vej væk fra Real Madrid
Dennis Cheryshevs ‘største bedrift’ i Real Madrid-tiden er at få klubben smidt ud af Copa Del Rey – nu er russeren på vej væk. Træner Zinedine Zidane sagde efter søndagens 6-0-sejr over Espanyol:

»Vi må se i morgen (mandag, red.), men ja, Cheryshev kan forlade os. Han er en god spiller, men han har brug for at spille.«

Dennis Cheryshev startede inde i Real Madrids første pokalkamp mod Cadiz, men han havde faktisk karantæne. Derfor blev klubben smidt diskvalificeret fra turneringen.

09.28 - ISHOCKEY: Fuld fart på All Star-showet!
I nat dansk tid blev der spillet den traditionelle All Star-kamp mellem Eastern og Western Conference i den nordamerikanske NHL-liga. Kampen blev afviklet i Nashville, Tennessee, og publikum blev vidner til en masse sjov og ballade.

Florida-Panthers-målmanden Roberto Luongo laver en redning i søndagens All Star-kamp mellem Eastern og Western Cofnerence.
Florida-Panthers-målmanden Roberto Luongo laver en redning i søndagens All Star-kamp mellem Eastern og Western Cofnerence. Foto: BRUCE BENNETT
Vis mere

Florida-målmand Roberto Luongo redder endnu en puck ved søndagens All Star-kamp i Nashville.
Florida-målmand Roberto Luongo redder endnu en puck ved søndagens All Star-kamp i Nashville. Foto: Christopher Hanewinckel
Vis mere

09.17 - FODBOLD: Ryger Mata til denne gigantklub?
Ifølge The Sun kan Manchester United-spilleren Juan Mata være på vej til FC Barcelona her på sidstedagen af det store transfervindue. Den engelske storklub er ifølge den engelske avis villige til at lytte til eventuelle tilbud på den 27-årige spanier.

09.07 - FODBOLD: Chelsea sælger ikke Costa!
27-årige Diego Costa forlader ikke Chelsea i dette transfervindue, skriver Daily Mirror. London-klubben afslog et tilbud fra Atletico Madrid, der ellers var interesseret i at hente deres tidligere angriber.

En anden Chelsea-spiller, der potentielt kan forlade Stamford Bridge i dag, er Loic Remy. Den 29-årige franske landsholdsspiller er sat i forbindelse med Leicester og Watford, skriver The Telegraph.

08.59 - FODBOLD: 10-års-dag for Daniel Aggers debut
I dag for præcis 10 år siden fik Daniel Agger sin debut for engelske Liverpool. Det har Liverpool gjort opmærksom på klubbens Twitter-profil, som du kan se herunder. Det er ganske vist også en meget ung udgave af Daniel Agger i Liverpool-trøjen. Agger var 21 år, da han fik sin debut i Premier League:

08.44 - MOTORSPORT: Magnussen tæt på sejr
Jan Magnussen var et splitsekund fra at vinde det klassiske 24-timers løb på Daytona-banen i USA. Magnussen var sølle 0,034 sekunder fra at snuppe førstepladsen i det store løb. Læs mere om løbet HER.

08.41 - HÅNDBOLD: Klavs Bruun: Derfor røg Gravholt!
Damelandsholdets træner, Klavs Bruun Jørgensen, fortæller, hvorfor han fyrede Mette Gravholt. Det kan du læse mere om lige HER.

08.32 - TENNIS: Novak Djokovic sammenlignes med Messi
Den tidligere brtitiske tennis-etter Andrew Castle sammenligner den nykårede Australian Open-vinder, Nocak Djokovic, med fodboldens Lionel Messi.

»Jeg kan næsten ikke tro, hvad jeg er vidne til, og Novak Djokovic er uden tvivl på vej til at blive sportens største stjerne nogensinde, og det er noget helt særligt, især i denne generation,« siger Andrew Castle til BBC.

»Der er Lionel Messi og hans Ballon d'Or's, og Serena Williams og hendes 21 Grand Slam-titler, men jeg kan ikke forestille mig nogen mere bemærkelsesværdig end Djokovic. Det er fantastisk.«