Lukas Müller
Lukas Müller Foto: MICHAL CIZEK

Lukas Müller er fløjet på hospitalet før VM i skihop efter et træningsstyrt på den frygtede Kulm-bakke.

Bad Mitterndorf: Skihopperen Lukas Müller kom onsdag galt af sted under et træningshop før det forestående VM i Østrig.

23-årige Müller styrtede på den frygtede Kulm-bakke og blev efterfølgende fløjet til hospitalet i Graz.

Müller var bevidstløs umiddelbart efter det voldsomme styrt, og kort efter fortalte den unge østriger, at følelsen i benene var væk. Det kunne indikere, at skihopperen har beskadiget ryggen.

Lidt senere oplyste en talsmand til avisen Kleine Zeitung, at Müller havde fået noget af følelsen tilbage i sine ben.

Det Østrigske Skiforbund har endnu ikke kommenteret det alvorlige styrt.

Onsdagens træning var ikke for de bedste skihoppere, der først skal i aktion torsdag.

Ulykken på Kulm-bakken, hvor skihopperne kan nå ud på 250 meter, er langtfra den første på den farlige bakke.

Konkurrencerne ved VM afholdes fredag til søndag.

/ritzau/dpa

SMS

Hitter på Facebook