Ebbe Skovdahl har skrevet kontrakt med Frem indtil sommeren 2005. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen
Ebbe Skovdahl har skrevet kontrakt med Frem indtil sommeren 2005. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen

Seks nederlag på stribe og en placering på en af Superligaens dumpepladser. Den menu blev i går for meget for bestyrelsen i Valby-klubben Frem, der først fyrede træner Ole Mørk og i dag overlod trænerhvervet til Ebbe Skovdahl.

58-årige Skovdahl, der tidligere har stået i spidsen for Brøndby, Vejle, Benfica og Aberdeen, tiltræder omgående og har underskrevet en kontrakt, der løber til sommeren 2005. Og målet for den nytiltrådte træner er soleklart. Frem skal overleve i Danmarks bedste fodboldrække.

- Vi er glade for at kunne byde Ebbe velkommen som fuldtidstræner i BK Frem, og vi er overbevist om, at Ebbe med sin erfaring, sin sociale indstilling, sit udsyn og måde at omgås spillerne på, kan være med til at give holdet det ekstra skub, der kan sikre Frems forbliven i Superligaen, siger klubbens bestyrelsesformand, Filip West.

/ritzau/
SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook