Esbjerg og Hobro leverede et brag af en kamp for tilskuerne, men de fik også vist, hvorfor de to hold udgør bunden af Superligaen. For med så ringe evner til at forsvare eget mål, skal man ligge på de nederste pladser.
Esbjerg og Hobro leverede et brag af en kamp for tilskuerne, men de fik også vist, hvorfor de to hold udgør bunden af Superligaen. For med så ringe evner til at forsvare eget mål, skal man ligge på de nederste pladser.
Esbjerg er på mange måder ligaens skuffelse i dette efterår. Man har en del penge til rådighed, men alligevel har man ikke evnet at skabe en ordentlig defensiv, hvilket var tydeligt mod Hobro. De fire mål, modstanderne lavede mod Esbjerg i går, burde ikke kunne gå ind, hvis man havde et ordentligt forsvar.
Esbjerg indkasserer i snit 2,1 mål pr. kamp, på trods af at man har forsøgt at rette op på de defensive mangler. Esbjergs ledelse indså, at problemerne lå i forsvaret – og man reagerede på det ved at købe spillere til at løse den udfordring. Man rodede sig selv ud i situationen ved at sælge Eddy Gomes og Jakob Ankersen, men det forsøgte man at råde bod på ved at hente Leon Jessen, Michael Almebäck og bruge en mindre formue på Bjørn Paulsen i Sønderjyske.
Og det har ikke været de eneste redningsplaner. Michael Jakobsen og Daniel Stenderup blev også hentet, så man burde have udlignet tabet. Det er bare ikke tilfældet. Michael Jakobsen koster et mål i hver anden kamp, mens Michael Almebäck enten ikke spiller eller er med i indkasserede mål. Jonas Dal synes, at Jerry Lucena åbenbart skal involveres i forsvaret, men han har også været kraftigt impliceret i mange scoringer. Det er et udtalt Esbjerg-problem, at man ikke magter at lukke af bagude, selv om man faktisk scorer mange mål.
Hobro formåede sidste sæson at forsvare sig, men i denne sæson hagler målene ind i en grad, så man er ligaens ringeste. Og 4-4 mod Esbjerg kan være knækket, for nedturen var lige så forfærdelig, som den optur, man var lige ved at få, ville være vidunderlig. Havde man vundet, så var Esbjerg pludselig indenfor rækkevidde. Og oven i det så har det naturligvis også noget at sige, at det var mod Jonas Dal, den tidligere træner, der flygtede fra et hold på vej ud over afgrunden til en klub, han hellere ville.
Faderskikkelsen, der forlod klubben og overlod det til de tilbageværende at samle stumperne op – en sejr ville have været en fantastisk oplevelse for Hobro. Alligevel dummede man sig og bragte sig selv i problemer på baggrund af en voldsom tackling, der kostede et rødt kort. Det var med andre ord Hobro, der inviterede Esbjerg tilbage og ikke Esbjerg, der viste kvalitet.
Det var langt fra det eneste uafgjorte resultat i denne runde og i toppen missede FC København en sætbold ved at spille uafgjort med Viborg i Parken. For med FC Midtjyllands uafgjorte resultat mod OB fortsætter mesterholdets problemer. Godt nok fik man bremset de dårlige resultater med sejren over Esbjerg, der, som nævnt ovenfor, er et af ligaens dårligste mandskaber, men faktum er, at man nu befinder sig i et tilbagefald, hvor resultat, oplevelse og præstation mod OB var dårlig. Man er ikke længere i en situation, hvor man kan skyde skylden på skader, for profilerne er med igen, og derfor må man konstatere, at såvel resultater som spil er ringere end forventet. De seneste syv kampe har kun givet én sejr, så lige nu kan det svinge til begge sider, når man skal vurdere, hvordan efteråret er gået.
Alt i alt er ligaen som forventet. AaB og Randers mødes mandag aften, og de to hold er de mest oplagte kandidater til at være outsidere til topstriden, mens det er forventet, at FCM, FCK og Brøndby udgør toppen for nærværende. Overraskelsen er Sønderjyske, der er placeret så godt, mens skuffelsen er Esbjerg. Men når det er sagt, er det så som så med det uventede.
