De giver alt for at præstere deres ypperste, men hvordan reagerer sportsudøvere egentlig, når det står allerværst til? BT har bedt tre sportspersoner om at tænke på den værste hændelse i løbet af deres karriere.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om cykelrytteren Chris Anker Sørensens nedtur, der var så stor, at han måtte tænke det hele igennem og overveje om karrieren var det hele værd - du får samtidigt adgang til tusindvis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet.


Chris Anker Sørensen har fejret store triumfer i løbet af sin cykelkarriere, som da han i 2010 vandt en stor etapesejr i Giro d'Italia. Cykelsporten er uden tvivl hans store passion. Men alligevel var det sidste år netop Giro d'Italia, der var tæt på at få danskeren til at droppe det hele.

Chris Anker Sørensen styrtede voldsomt på en nedkørsel under 11. etape af det italienske cykelløb. Den dag i dag kan han stadig ikke huske selve styrtet, som blev startskuddet til en længere nedtur, hvor danskeren overvejede at indstille sin karriere.

Styrtet


»Det værste i min karriere er sidste år i Giro d'Italia, hvor jeg vælter på 11. etape på nedkørslen. Det er en hurtig nedkørsel på dårlig vej med mange sving. Men jeg husker egentlig ikke så meget af det, fordi jeg får et blackout. Jeg kan kun huske, at vi kommer op over toppen, hvor jeg spiser en bar, og så kan jeg ikke huske de næste 60 ud af de resterende 100 kilometer af etapen.«

»Det, jeg kan huske, er, at jeg lige pludselig kommer lidt til mig selv og opdager mig selv siddende på cyklen. Jeg har mudder og blod over det hele og et håndled, der er hævet til dobbelt størrelse. Det er en voldsom omgang.«

»Jeg kommer i mål, og mine medryttere og personalet er chokerede. De kommer farende og spørger, hvordan jeg har det, og hvordan jeg dog kan fuldføre. Jeg går ind i bussen og begynder at tænke det igennem. Her bliver jeg også selv chokeret over episoden, og hvad der kunnet have været sket. Jeg har det bestemt ikke godt, fordi jeg er så forslået. Udover ikke at kunne huske noget er jeg godt og grundigt smadret i hele kroppen.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Tvivlen


»Det er lige så meget hele perioden bagefter, der gør, at det her er det værste. Det er nok den eneste gang i min karriere, hvor jeg stiller spørgsmålstegn ved, om jeg stadig skal være cykelrytter. Jeg er i en virkelig svær periode på flere måneder, hvor jeg ingen energi har, og jeg føler bare ikke, at det går godt på cyklen. Det bliver ikke bedre af, at jeg er uheldig at vælte igen ved mit første løb efter styrtet. Jeg vælter i et massestyrt og bøjer ribbenene, så der er en masse ting, der gør, at det er en meget, meget hård periode, hvor jeg ja, tager til genovervejelse, om min professionelle karriere er det hele værd.«

»Jeg sidder nogle gange og kigger ud i luften og tænker: hvad skal det blive til? Også de gange, hvor jeg er til cykelløb eller på træningsture, hvor det slet ikke går godt, sidder jeg og går hele den der proces igennem, om det er det hele værd.«.

Lavpunktet

»Det står allerværst til omkring Schweiz Rundt. For efter Giroen har jeg en uge, hvor jeg ikke kan træne så meget. Så begynder jeg at tænke igennem, og jeg vil stadig rigtig gerne med til Tour de France og er nok alt for ivrig efter at komme i gang igen. Jeg kører mig selv ud over grænsen, fordi jeg satser så meget på at skulle køre Tour de France. Jeg træner for meget i den efterfølgende periode, hvor jeg egentlig skal blive i sengen. Så vælter jeg i Schweiz Rundt og bøjer ribbenene, og derefter kommer lavpunktet, hvor jeg er fuldstændigt smadret og har ondt.«

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

»Jeg vælger at tage en uge uden cykling for at bruge tiden med min hustru og mine to piger i stedet for at være frustreret over ikke at kunne komme ud at cykle. Det er et frirum, hvor jeg bare er derhjemme og leger med pigerne, hygger og lader batterierne op. Men jeg tror ikke, jeg er det mest sprudlende menneske at være sammen med. Jeg er ikke vred, jeg tror bare, jeg er lidt trist og ked af det. Det påvirker selvfølgelig min hustru en del, fordi jeg ikke er i godt humør, og jeg bringer mange ting med hjem.«

»Jeg bruger lang tid på at tale med min hustru om mine overvejelser, fordi det vil have stor indflydelse på vores familieliv og sådanne ting. Jeg snakker med en masse på holdet om det her også. Jeg taler rigtig meget med Nicki (Sørensen, red.) på træningsture og sådan. Jeg siger det til ham, som det er: 'Jeg er inde i en svær periode, og det går ikke så godt - hvad skal jeg gøre for at komme i den rigtige retning igen? For det er frustrerende, at jeg ikke kan finde mit niveau.' Vi diskuterer frem og tilbage om, hvad jeg gør rigtigt og forkert. Han og de andre på holdet er gode til at sige, at det nok skal komme. Det er ikke sådan, at du fra den ene dag til den anden går fra at være en god cykelrytter til en rigtig dårlig en, siger de.«

Listen


»Jeg laver en liste med for og imod at fortsætte min professionelle cykelkarriere. På imod-siden står det kæmpe afsavn, jeg får på grund af sporten. Jeg rejser 180 til 200 dage om året. Jeg er meget væk fra min kone og mine to piger. Jeg er maksimalt to uger i Danmark, så jeg er også væk fra min øvrige familie og venner. Og så står der alt det her med, at det bare ikke spiller. Jeg føler, jeg ikke kan være med på det her niveau længere. Jeg frygter, at min bedste tid er bag mig. På plussiden står der, at jeg er glad for at kunne leve af min hobby. Jeg elsker at cykle og at træne. Der står de mange oplevelser, jeg får ved at rejse i alle disse lande. Der står, at jeg føler, jeg skal køre det her til dørs, for jeg kender så mange, der vil give deres højre hånd for at kunne leve af cykling. Og der står, at der stadig er mange ting, jeg vil nå. Jeg vil med til OL, blive dansk mester, vinde flere sejre og køre en tour eller to igen.«

»Min hustru og jeg har mange gode snakke, og jeg kommer frem til, at jeg ikke er færdig. For der er også så mange ting, der taler for at fortsætte. Jeg tror, at alle professionelle frygter at slutte for sent, men også for tidligt. For hvis man ikke er færdig med det, man vil opnå, så ender man pludselig som en 45-årig, der skal ud at lave alle mulige ting, fordi der er ambitioner, der ikke er blevet opfyldt. Her kan jeg mærke, at der er meget, som jeg endnu ikke har nået.«.

Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Vendepunktet


»Det er en lang periode. Fra styrtet midt i maj er det først i begyndelsen af august, at det begynder at gå godt igen. Jeg får overskud og kan mærke mig selv igen. Jeg kører så Vuelta a España, hvor jeg ikke helt er på toppen, men hvor Alberto (Contador, red.) vinder sammenlagt. Det er ligesom vendepunktet, hvor jeg kan mærke, jeg er der igen. Det er fedt.«

»Det hele sidder selvfølgelig lidt i mig bagefter. Mange af de løb, jeg kører efter styrtet, hvor jeg kører nedad, der er jeg ikke helt så sikker, og jeg trækker mig lidt, fordi det sidder i baghovedet, og fordi jeg ikke har den erindring om, hvorfor jeg vælter. Jeg aner jo i dag ikke, hvordan det sker. Men jeg har lagt styrtet og perioden bag mig nu.«.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Motivationen

»P.t. tager jeg måske noget mere godt med fra den periode. Jeg har alle de her tanker om det at være professionel, og hvorfor jeg er det, hvorimod jeg måske i en periode bare kører, fordi nu er det jo det, jeg er. Nu har jeg fået tænkt det hele igennem og er endnu mere motiveret efter at lave resultater.«

»Sidste sæson sætter et ekstra pres på mig nu, fordi den var rigtig dårlig. Jeg skal simpelthen ud at vise, at jeg kan præstere for at få den kontrakt, jeg gerne vil have.Man tænker selvfølgelig på, hvis man ikke får en kontrakt, men jeg er sikker på, at det nok skal komme. Jeg skal nok lave gode resultater, når vi rigtig kommer i gang med sæsonen.«.