Meget er afgjort i Superligaen: FC Midtjylland er mester, og Silkeborg er rykket ud. FC København og Brøndby skal snuble overordentlig meget for ikke at hente sølv og bronze, hvilket efterlader os med den sidste nedrykningsplads og billetten til europæisk fodbold via fjerdepladsen som de sidste spændingselementer. Her synes jeg til gengæld også, der er noget at komme efter.
I bunden er FC Vestsjælland i øjeblikket fem point efter Esbjerg, der er placeret lige over nedrykningsstregen efter det uinspirerede 2-3-nederlag til Sønderjyske torsdag aften. Det er selvfølgelig en del, når der er ni point at spille om - og FC Vestsjælland har en dårligere målscore. Jeg finder det bare interessant, at FCV i øjeblikket har momentum og fik et ekstra point i forhold til den udregning, jeg tidligere har lavet, hvor min sluttabel hed, at Esbjerg og FC Vestsjælland endte med samme pointantal, men hvor Esbjerg bevarer sin Superligastatus på grund af en bedre målforskel.
FC Vestsjælland har tre kampe tilbage: Ude mod Sønderjyske, ude mod Esbjerg og hjemme mod Silkeborg. Esbjergs tre sidste kampe er en udekamp mod AaB, hjemme mod FC Vestsjælland og ude mod Brøndby.
Jeg kunne godt forestille mig et scenarie, hvor Esbjerg ikke får point i Aalborg eller i Brøndby - og at FC Vestsjælland får et point i Sønderjyske, fordi Sønderjyske dermed er endegyldigt fredet, samt tre point i den sidste hjemmekamp mod Silkeborg. Det vil betyde, at den interne kamp mellem de to nedrykningskandidater er altafgørende for overlevelse.
Det er ikke et urealistisk regnestykke, for det, Esbjerg leverede mod Sønderjyske, var frem til Johan Absalonsens røde kort og indskiftningen af Mikkel Vestergaard modløst og egentlig også håbløst. Så jeg ser lidt, at Esbjerg er fanget i den rolle, som AGF havde i 2010, hvor man rykkede ned, selv om forspringet var stort, og man havde de indbyrdes kampe mod de andre nedrykningskandidater, som var sikkerheden, hvis alt andet kiksede. Sagen er bare, at når alt andet er kikset, så har man en ubehagelig følelse af, at alt kan gå galt, og at det umulige er ved at ske. Og dem, man konkurrerer mod, kommer til gengæld bagfra med moralsk styrke, så kampe, der på papiret ville være til at vinde – som Esbjergs mod FC Vestsjælland – bliver pludselig mere uforudsigelig på grund af truppens mentale tilstand.
Det er jo ikke, fordi Esbjerg-spillerne ikke vil eller gider. Det er jo potentielt karriereafgørende for en række spillere, hvis de rykker ned, så det handler nærmere om frygten for at tabe. At det, der kunne gå galt, faktisk er på vej til at gå galt. De point, man mangler, og som vi meningsdannere peger på nok skal komme, skal jo hentes af spillere, der bliver nervøse, og derfor kommer der overraskende resultater for udenforstående.
Som fodboldiagttager ser jeg helst, at Esbjerg bliver oppe i Superligaen. De har meget flotte rammer for fodbold, og jeg er sikker på, at der er penge til at investere. Forudsætningerne er altså til stede for at styrke det hold, som blev åreladet i vinterpausen, hvilket har kostet i foråret. For pengene, der kom ind, skal geninvesteres, og gør man det, så synes jeg virkelig, det er et interessant hold. FC Vestsjælland har en trup, der ikke uden videre skal forsvinde ud af Superligaen, men jeg ser ikke det samme uindfriede potentiale i klubben som i Esbjerg.
I den øvre del af tabellen handler spændingen mest om, hvem der tager den sidste billet til europæisk fodbold, som fjerdepladsen giver. Randers er på fjerdepladsen, men efter nederlaget til Hobro er der kun tre point mellem de to. Og Randers har i foråret blot hentet 14 point, mens Hobro er noteret for 21. Hvis Hobro ryger ud i Europa, så er der to indgange: at det er imponerende, eller at det er beskæmmende for dansk fodbold. Når jeg skriver beskæmmende, betyder det ikke, at man skal afholde sig fra at have respekt for det arbejde, der er gjort i Hobro. Men det er selvfølgelig beskæmmende, at et hold med så dårlige forudsætninger kan overhale konkurrenter med markant bedre forhold og økonomisk styrke.
Jeg plejer at sige til mine spillere, når vi på papiret er ringere end modstanderne, at vilje altid slår talent. Når vi på papiret er bedre, siger jeg altid, at vilje og talent altid vil slå vilje. I Hobro har de været gode til det første.
