Ni dage efter den uhyggelige episode, hvor håndboldspilleren Bo Stage faldt bevidstløs om i en TDC Ligakamp i Silkeborg, blev den 29-årige Otterup-spiller mandag udskrevet fra Odense Universitets Hospital.

»Jeg er stadig meget træt og har lidt ondt i hovedet,« fortæller Bo Stage, der mandag eftermiddag blev hentet af sin far, som tog ham med til Sjælland, hvor han de næste dage skal forsøge at komme til kræfter hjemme hos sine forældre.